Nemt og lækkert bagt pastafad med masser af smag, som er hurtig alt-i-en aftensmad til hele familien. Find opskriften på den cremede pastaret i ovn her.

Boblende ost på toppen, sprøde pastakanter og cremet midte spækket med smag. Lige et drys frisk basilikum på toppen, frem med gaflen og dyk ned i bagt pastafad.
Jep, det her er en ekstra god torsdag ;-)
BONUS: Få mine gratis, professionelle skabeloner til din madplan! Klik her og få skabelonerne nu
Om du deler pastafadet med familien rundt om spisebordet eller er landet dybt i sofaen med en tallerkenfuld (og rester i køleskabet til ugen ud)
Bagt pastafad med salsiccia er en nem italiensk pastaret i ovn, som faktisk passer sig selv.
Hvad er salsiccia
Salsicca er en italiensk pølse spækket med smag, som er genial til pastaretter. Salsicca er typisk lavet af svinekød og krydret med italienske krydderier, som fx hvidløg, fennikel eller chili. Du finder den ofte sammen med tapas-pålæg i supermarkedet og i pakker af 3 pølser sammen.
Når du bruger salsiccia, så skal du ikke bruge skindet på pølsen, i stedet tager du fyldet ud og får dermed en krydret fars til pastaretten.
Pastafad med hakket oksekød eller kylling
Kan du ikke finde salsiccia eller er ikke vild med den italiensk pølse, så kan du sagtens lave bagt pastafad i ovn med hakket oksekød, kylling eller svinekød i stedet.
Sådan gør du:
- Krydr 200 gram hakket kød med fx. oregano, chili (eller lige de krydderier, som du er vild med)
- Lav små klumper/kødboller
- Fordel dem på toppen (step 6 i opskriften)
Se også: Bagt pastafad med kyllingestykker og morneysauce i min kogebog
FAQ til bagt pastafad
Jeg er vild med den spicy salsiccia, men du kan bruge lige den smagsvariant,
du er vild med.
Jep, du kan bruge pølser. Skær dem i skiver og kom i fadet sammen
med tomater og løg, så de bages med inden pastaen tilsættes. Alternativt
kan du også selv krydre 200 g hakket kød med fx. oregano, lave
små klumper og fordel på toppen.
Peberfrugt i tern, squash eller champignoner sammen med tomaterne.
Eller tilsæt frisk spinat sammen med pastaen.
Flere nemme pastaretter
Pastaretter står højt på madplanen herhjemme - både de hurtige på komfuret og dem der passer sig selv i ovnen. Er du vild med alt-i-en retter, så har jeg en hel kogebog samlet med dem her eller du kan også snuppe den første herunder.
- Pastafad med kødboller (alt-i-en)
- One pot pasta med chorizo, tomat og ost
- Feta pasta med tomater
- Spaghetti meatballs
- Klassisk lasagne

Pastafad med salsiccia
Ingredienser
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 300 g cherrytomater
- ¼ tsk. chiliflager
- 2 tsk. tørret basilikum eller oregano
- 2 spsk. olie
- 250 g salsiccia (almindelig eller krydret, kan udskiftes, se note under opskriften
- 1 dåse hakkede tomater, 400 g
- 500 g tomatpassata
- 4 dl kogende vand
- 1 dl madlavningsfløde
- 1 tsk. sukker
- 1 tsk. salt
- 300 g rå pasta (penne, rigatoni
- eller fusilli)
- 1 kugle frisk mozzarella
- 150 g revet ost
Topping
- 1 håndfuld frisk basilikum
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 200 grader alm. ovn eller 180 grader varmluft.
- Skær løg i små tern og hak hvidløg meget fint. Halver tomaterne (eller skær dem i kvarte, hvis de er store).
- Fordel løg, hvidløg og tomater i et fad (24 x 32 cm).
- Krydr med chiliflager, basilikum og vend med det hele med olie. Kom fadet i ovnen og bag i 10 minutter.
- Fjern skindet fra salsiccia pølserne og tag farsen ud.
- Tag fadet ud og fordel hakkede tomater, tomatpassata, kogende vand, madlavningsfløde, salt, sukker og pasta i fadet. Rør let rundt i fadet, så pastaen bliver dækket af væsken. Fordel salsiccia farsen i små klumper (ca. 1–1½ cm) jævnt over retten.
- Dæk fadet tæt med alufolie og kom det tilbage i ovnen og bag i 25-30 minutter (afhængigt af pastatype
- og fadets dybde), til pastaen er al dente. Tjek hvis retten ser tør ud eller pastaen stadig er meget hård så tilsæt ½–1 dl ekstra kogende vand, dæk med folie og bag i yderligere 7-10 minutter.
- Tag alufolien af, bræk mozzarella i grove stykker og fordel ud over toppen på fadet, afslut med revet ost.
- Sæt fadet tilbage i ovnen og bag i ca. 5 minutter til osten er smeltet og gylden.
- Tag pastafadet ud og top med friskhakket basilikum
Noter
- Pølse: Brug gerne krydrede pølser, skær dem i skiver og kom i fadet sammenmed tomater og løg, så de bages med inden pastaen tilsættes.
- Hakket kød: Brug 200 g hakket oksekød, kylling eller svinekød, krydr med 1-2 tsk oregano, salt og peber (og de krydderier, som du er vild med), lav små klumper og fordel på toppen, som der beskrives i opskriften, hvor salsiccia tilsættes.







Skriv en kommentar