Det her er min yndlingskage-bagværk nummer 1 og de bliver bagt med jævne mellemrum. Udover at smage virkelig rart, så er de simpelhen også bare mægtig fine.
Den her weekend er min helt alene, kæresten får nemlig huset fuld af kammerater og så er jeg hurtigt smuttet (; Hvilket jeg også tror, at de sætter ret stor pris på hvis jeg skal være ærlig! Meeen jeg er dog blevet tvunget til en omgang kage eller to (ja, det er hårdt, at få sådan noget trukket ned over hovedet (; )
Første omgang bagning blev de her lækre banditter, som jeg er sikker på nok skal vække glæde - jeg glæder mig i hvert fald en hel del til eftermiddagskaffen.
Kanelsnurrer kan være lidt tricky, da det simpelthen er umuligt, at forklare på skrift, hvordan de skal snurres. Det er 100 måder, hvordan man snurrer på, så dem herunder er bare et udpluk. Jeg bruger altid metode 1 - den er nem (;
Jeg havde egentlig planlagt en film, men det blev lidt umuligt, når jeg kun havde katten som assistent...
I stedet blev det billeder, som jeg faktisk fik lavet til en video slas flashfilm. Jojo, man skal jo udfordre sig selv lidt indimellem.
Og hvor er den film så? Ja, den kan ikke komme pænt op på bloggen og min tålmodighed er opbrugt for idag. Helt! Så guiden er helt enkle step-step billeder, der virker hver gang!
Vil du have en rigtig fin film-visning, finder du et link nederst i indlægget. Og min må I tænke jer til (;
Relateret: De bedste Kanelsnegle
Ellers er det vist ikke andet, at sige end;
God fredag til alle (:
.....Skal tænke på jer, når jeg sidder med kanelsnask helt om til ørerne (;
Ingredienser
Dej
- 35 g gær
- 4 dl sødmælk
- 150 g smør
- 2 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 1,5 tsk kardemomme
- 1 æg
- 700 g Hvedemel
Remonce
- 150 g smør
- 150 g brun farin
- 3 spsk kanel
- 150 g marcipan
Sådan gør du
- Kom mælk og smør i en gryde og varm til op til smørret er smeltet.
- Smuldr gæren i en skål og hæld den lune mælk/smør i - opløs gæren.
- Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg og rør godt.
- Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens du ælter dejen. Pas på med ikke, at tilsætte for meget mel - dejen skal være lidt klistret.
- Ælt dejen i ca. 10 minutter til den slipper skålen og er blank og skinnende.
- Kom et viskestykke over og lad den hæve 1 time.
- Imens laves remoncen.
- Bland smør, farin, kanel og marcipan i en skål. Pisk det sammen. Gøres nemmest med en håndmixer med dejkroge. Remoncen skal piskes helt ensartet.
- Rul dejen ud til en firkant på ca. 50x60cm og 0,5 cm i tykkelse.
- Smør remoncen ud i et jævnt lag på hele dejen
- Fold dejen sammen på midten og tryk den lidt fast i kanterne (se billed)
- Skær dejen i ca. 3 cm strimler til snurrer nr. 1 eller i 2 cm strimler til snurrer nr. 2.
- Så skal der snurres! Det kan gøres på 2 måder (se billed)
- Nr. 1: Skær 3 cm strimlen igennem på midten, men ikke helt. Flet/rul de 2 "strimler" om hinanden. Bind en knude med strimlen.
- Nr. 2: Tag 2 cm strimlen og tag den ene ende mellem din pege-og tommelfinger. Snur strimlen rundt om fingrene 2-3 gange. Afslut med at tage strimlens anden ende mellem pege og tommelfinger og over snoningerne. Tag fingrene til dig, så enden af dejen hæftes ind i dejen.
- Kom snurrerene på en bageplade med papir og dæk med et viskestykke.
- Lad dem hæve 45 minutter.
- Pensl kanelsnurrerne med æg og drys evt. med perlesukker.
- Bag kanelsnurrerne ved 200 grader i ca. 15 minutter.
- Kom dem på en bagerist og afkøl.
- Spis dem lune.
_________________________________________________________
Og er du helt forvirret efter beskrivelsen, så er der en visuel guide her:
Sådan snurres kanelsnurrer
Metode 1
Metode 2
Er du stadig en smule i tvivl, kan jeg anbefale videoen: Snurra en kanelbulle
Ellers så er det bare, at guffe løs i de lækre, lune skønheder - velbekom (:
Sandra
Dem har jeg bagt en del gange efterhånden, de er ALTID et hit :P
Nu har jeg lavet en dobbel portion, kan de mon fryses..?
VH Sandra
Loui&bearnaisen
Hej Sandra
Skønt at høre, at opskriften kan bruges.
Det kan de :)
Luise
De ser simpelthen så lækre ud! men hvis jeg bager dem dagen i forvejen, vil de så stadig være lækre og saftige dagen efter? eller tror du de er blevet tørre. Skal nemlig have dem med på studiet, og kan ikke rigtig nå at bage om morgenen :)
Vh. Luise
Conny Falck
Hej, og tak for en dejlig opskrift, som jeg har benyttet mange gange.
Nu har jeg brug for, at forberede kanelsnurrerne dagen før, og vil derfor høre om du har erfaring med at koldhæve de færdige snurrer? Kan det overhovedet lade sig gøre?
På forhånd tak for svar :)
Loui&bearnaisen
Hej Conny
Tusinde tak - hvor er det dejligt, at høre :)
Det kan det sagtens. Du kan følge opskriften indtil step 16 og så dække dem til og komme i køleskabet i 12 timer.
Tag dem ud dagen efter og lad dem hæve ca. 1 time på køkkenbordet. Og bag dem så, som du plejer.
Mange hilsner
Louise
Emma
Hej :)
Jeg ved godt det er et gammelt indslag, men prøver alligevel at spørge.. Jeg kan ikke se hvor mange antal snurrer opskriften skal give, har du et ca tal? :)
Loui&bearnaisen
Hej Emma
Det står nederst under opskriften, der bliver cirka 20 styk :)
Sandra
Nøj nogle lækre kanelbullar, det er bestemt ikke sidste gang jeg bager dem :P
Jonna
UHM, skal bage snurrer imorgen til kreaklubshygge. Glæder mig allerede:-)
Så fin en billedvejledning. Dejligt.
Hvor er dit redskab fra...?! Den der flade metaldims hvormed du sikkert nemt løsner dejen fra bordet?!??
Gode hilsner Jonna
Loui&bearnaisen
Håber de smagte skønt :)
Min dejskraber er fra Kunst&køkkentøj - men den kan vist fåes de fleste steder efterhånden :)
Pernille
Jeg har lige for et par dage siden lavet dine kanelsnurrer til min datters tre års fødselsdag, og de smagte HELT fantastisk. Både børn og voksne i børnehaven var helt oppe at ringe over dem, så tak for (endnu) en fantastisk opskrift! Og ikke mindst tak for den udførlige "snurre-guide" - selvom det var første gang jeg lavede snurrer, blev de rigtig fine at se på!
Tina Østerbye
Må bare bage dem igen og igen og igen - de er helt fantastiske. Et kæmpe hit herhjemme :-)
Maj-Britt
Mums, de blev bagt igår og halvdelen forsvandt som dug for solen. De smager super godt!
Tak for opskriften!
Cecilia/copenhagencakes
Har lige kastet mig ud i opskriften - men kan se der ikke står hvor meget hvedemel der skal bruges. Har du et bud?
Loui
Hej Cecilia
Jamen, det er lidt svært, at sige da dejen endelige ikke må blive for tør. Nok ca. 400-500 g - men prøv dig frem, det er vigtigere at ælte end tilsætte mel :)
Cecilia/Copenhagencakes
Haha fedt, jeg brugte så 600 gram, og de blev stadig kanon gode. Super lækre og på ingen måde tørre! Tak for opskriften :-*
Loui
Det lyder godt og godt du kunne lide dem :) Jeg skriver lige cirka mål ind for melet så ;)
God weekend
Marie Lundholm
Mums, de ser alt for gode ud!! Det må prøves :-)
Loui
Dem skal du prøve, de er bare gode - lækre og snaskede ;)
Ulrika - den glade kagekone
Gode billeder! Jeg vil da helt klart prøve en af teknikerne næste gang jeg skal bage mine yndlingsboller. Jeg har ofte bare slået en knude på strimlen. Det funker også. Men det er hurtigste er jo bare at lave en rulle og så skære ud ;-) hurtigt og nemt. Det er mit mantra! :-)
God weekend!
Mvh Ulrika
Loui
Tak :) Ja, det er så mange måder, at gøre det på ;) Men er nu vild med, at fyldet ligesom kommer overalt i brødet, når man snurrer det :)
Og ja, lige præcis - er som taget ud af min mund ;)
God weekend
Maj-Britt
Vi har stadig hele indkørslen til at dufte af kanel siden gemalens fødselsdag i lørdags og får sådan lyst til kanelsnegle når jeg går forbi. Disse skal vist laves i weekenden til en lille roadtrip :)
Tak for inspiration :)
Loui
Hahaha, frygter allerede for, at jeg alt for snart når dertil ;) Kommer jo til, at drømme om kanelsnegle HELE tiden efter ;)
Håber du har fået bagt de lækre banditter og får en god tur :)
God weekend
Stine Vestermark
Hvorfor kommer du aldrig forbi med sådan nogle lækkerier til mig? <3 Jeg skal gerne være smagsdommer :D
Loui
Hej søde Stine
Jamen, bliver jo aldrig inviteret!! Næste gang jeg er nordpå, så kan du tro jeg kommer med en hel spandfuld lækkerier :D
Gitte Hansen
Det er så fint, så fint!
Sikke en god anvisning, vi behøver jo slet ingen film.
Tak for din pædagogiske indføring i kanelsnurren, jeg har selv funderet noget over metoden, og ja det har afholdt mig fra at kaste mig ud i projektet.
Tror godt jeg tør vove chancen nu.
Tak!
og tak for god inspiration som altid :-)
Mange hilsner
Gitte / Nogetiovnen
Loui
Tak, hvor er du sød :)
Ja, har også selv haft virkelig svært ved den, men med billeder bliver alting meget nemmere ;)
Du skal helt sikkert kaste dig ud i det - det er guf :)
Velbekom, god du kan bruge det :)
God weekend