Irish Coffee Cake

I går var der fuld gang i køkkenet herhjemme og der sneg sig da også lidt kagebagning ind. Magasinet "Alt-for-damerne" havde en opskrift på en kaffe-kage denne her uge. Og efter at have skimmet den igennem, vidste jeg hurtigt, at den skulle prøves! Den er  nemlig ret lig med Irish Coffee, som jeg har en stor svaghed for (: 

Opskriften blev fulgt - næsten! Jeg tilsatte lidt mere kaffe til kagen  og lidt kakaopulver til glasuren.  Kagen er ret enkel, men glasuren løfter den lige til nye højder. Whisky i kage - så er man ligesom på rette spor (;
For at gøre den helt rigtig "irish coffee"-agtigt, så server den med letpisket flødeskum. Det vil gøre sig vældig godt til den. Og selvfølgelig en kop ekstra god kaffe også (:

[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

Lige om lidt går turen til staden og jeg er ret klar. Termokoppen skal bare lige fyldes, de sidste ting pakkes i køletasken og så afsted. Jeg har heldigvis chauffør på, så en lille morfar bliver det nok til (;

Irish Coffee Cake

Print Pin
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid45 minutter
Samlet tid1 time

Ingredienser

  • 75 g brun farin
  • 100 g sukker
  • Korn af ½ vaniljestang
  • 175 g blødt smør
  • 3 æg
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ¼ tsk salt
  • ¾ dl stærk kaffe

Glasur

  • 2 spsk stærk kaffe
  • 2 spsk whiskey
  • 2 spsk rent kakaopulver
  • 3 spsk flødeost
  • 200-250 g flormelis

Sådan gør du

  • Pisk farin, sukker, vanilje og smør sammen til det er luftigt.
  • Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt mellem hvert.
  • Kom mel, bagepulver, salt og kaffe i dejen og pisk det hele sammen.
  • Smør en sandkageform eller beklæd den med bagepapir - hæld dejen heri.
  • Bag kagen ved 175 grader i ca. 40-45 minutter.
  • Tag kagen ud og lad den afkøle lidt, inden glausen kommes på.
  • Rør alle ingredienserne til glasuren sammen og kom den på kagen.
  • Server til en kop god kaffe - evt. med lidt letpisket flødeskum

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.
[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 kommentarer

  1. Åh en lækker kage. Irish Coffee lyder næsten for godt til at være sandt. Jeg skylder vidst at prøve den af:) Tak for opskriften

    1. Ja, ikke ;) Den er goood :)

  2. Jeg drikker desværre ikke kaffe - overhovedet. Jeg føler faktisk tit, at jeg går glip af noget... Det virker som om der er meget forkælelse i den der kaffetrend der går igennem byen. Men jeg lærer nok aldrig at drikke kaffe :-/
    Dine billeder er skønne som altid!

    1. ØV :( Ja, kaffe er efterhånden blevet en hel verden og jo, du går nok glip af noget....sagt fra en kaffe-afhængig ;)
      Tusinde tak :)

  3. susie panduro siger:

    Dine opskrifter er gode,men din køkkenhygiejne er da under al kritik...... løsthængende hår!!!! fingrene op i håret konstant,derefter ned i maden? Er ikke hvad vi andre har lært. Håber de der skal smage slipper for hår i maden.

    1. Hej Susie

      Nu er det jo TV-køkken og man bestemmer ikke selv, hvordan man ser ud eller det fungerer. Du vil nok blive meget overrasket over forholdene i et TV-køkken.
      Jeg har uddannelse i køkkenhygiejne, miljø og fødevarer , så det er noget jeg tager meget seriøst og har helt styr på.

  4. Årh, det lyder herligt med en irish coffee-kage <3 Den gad jeg godt nok gerne smage!

    - Anne