Det her er helt igennem gøgler gulerodsboller og de kan sætte et smil på alle og enhvers læber. For prøv lige, at få en sådan en basse fyldt med fine farver - det er ren glæde (:
Gulerodsbrud havde deres storhedstid et par år tilbage, da Meyers Bagebog udkom. Siden hen er de blevet erstattet af kulhydratforskrækkelse og nøddebrød. Men glem det lidt og lad søndagen stå på bagning af boller fyldt med skøn hvede ...og gulerødder - det hjælper lidt på samvittigheden, ikke (;
For faktisk pinlig lang tid siden, sendte Amo mig en pakke med nye melvarianter i deres sortiment; herunder var en økologisk landhvedemel. Jeg bruger normalt ikke økologisk mel, selvom jeg godt ved alle tests siger mit bagværk bliver bedre. Desværre følger min økonomi ikke samme eksempel, så det bliver til ganske almindeligt, billigt mel. Bum.
Naah, men jeg var ret spændt på melet, da det er lavet med en højere udmalingsgrad og derfor skulle give brødet en mørkere farve. Det skal jeg love for, at det gjorde!
Det ligner at jeg har smidt groft mel i bollerne, men det har jeg på ingen måde - de er lavet på ren hvede. Selvfølgelig farver gulerødderne en smule, men de giver ikke dén pæne farve.
Så når jeg engang kan løfte min mås fra skolebænken, så kunne det være jeg skulle overveje et mel-skift, for ja, jeg må jo indrømme, at krummen, smagen og holdbarheden også var ret god.
Og nu vi er ved smagen. Jeg brugte helt ny-optrukket gulerødder og det kan smages. De er saftige, lækre og friske. Så skynd dig, at lave en omgang brud, mens de friske gulerødder fås! Fortvivlet over dit supermarkeds udvalg? Ja, det er jeg også, så brug endelig bare de orange, hvis du ikke har adgang til andre farver.
Nu vil jeg slukke computeren og holde min søndag hellig. Jeg har en hel del, som der skal styr på i næste uge og så lurer studiestart jo også i horisonten. Heldigvis er det kun 3 ugers tid, at jeg er lukket inde i klasseværelse - dette modul står nemlig på 6 ugers virksomhedspraktik. Oorrk, jeg glæder mig (:
Ingredienser
- 25 g gær
- 4 dl lunken vand
- 2 tsk salt
- 2 spsk honning
- 1 æg
- 4 groftrevne gulerødder, 1 lilla, 1 gul, 1 hvid, 1 orange
- 50 g smør, stuetemperatur
- 7 dl hvedemel
Sådan gør du
- Oplæs gæren i det lunkne vand.
- Tilsæt salt, honning, æg og revne gulerødder.
- Kom halvdelen af hvedemelet i og rør det hele godt sammen.
- Kom smørret i den klistrede dej, ved at æte/presse den ind med fingrene. Det tager lidt tid.
- Når smørret er "opløst, æltet ind tilsættes hvedemel lidt efter lidt og dejen æltes godt. Den skal være meget klistret!
- Kom dejen i skålen og dæk den til med et klæde. Lad den hæve ca. 1,5 time til dobbelt størrelse.
- Brug 2 skeer til at sætte store klatter af dejen på en bageplade med bagepapir.
- Lad bollerne efterhæve ca. 30-45 minutter på pladen.
- Bag bollerne ved 230 grader i ca. 15-22 minutter. Tjek om de er gennembagte.
- Tag bollerne ud af ovnen og lad dem afkøle på en rist.
- Spis dem lune med smør og ost.
Noter
Maj-Britt
Nok de bedste gulerodsboller jeg længe har smagt.
Men der er godt nok forskel på din og min bagetid. Allerede efter 11 min. var mine klar, og jeg havde lavet dem ret store.
Puttede ca 1,5 dl mel mere i. Måske har mine gulerødder været mere saftige end dine?
Uanset hvad, så bliver de i hvert fald bagt igen 😃
Emma
Hej
Er det på nogen måde muligt at lave dem aftenen inden mens først bage dem på dagen? Evt. noget med at lade dem hæve i køleskabet natten over?
Louiogbearnaisen
Hej Emma,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
Ja, du kan godt lade dem hæve i køleskabet natten over, men brug kun brug 10 g gær i stedet for 25 g.
Prøv det ad og lad os høre om resultatet.
Hav en dejlig dag.
Emilie Nielsen
Hej. Har netop bagt disse, og smagen var super lækker. dog blev de noget flade. De hævede fint i første omgang. men da de skulle efterhæve på bagepladen, blev de flade. Jeg dækkede dem godt nok over med et viskestykke mens de hævede på pladen - skulle jeg ikke have gjort det?
Vh Emilie
Louiogbearnaisen
Hej Emilie,
Tak for din kommentar - dejligt at høre at du kunne lide dem :-)
Grunden til at de blev flade kan der være flere grunde til. Det kan være fordi, at din dej var overhævet og derfor faldt den lidt sammen. Har der været meget varmt i dit køkken, så kan dejen også nemt have hævet hurtigere end normalt :-) Endelig kan der have været en for lav temperatur i din ovn (ovne er forskellige og kan godt bage 10-20 grader for lidt eller for meget).
Håber det kan hjælpe dig lidt på vej og skriv endelig igen om resultatet, hvis du bager dem igen :-)
Hav en forrygende dag!
emilie nielsen
Tak for svar. det er bestemt noget jeg vil tænke over og der kan naturligvis godt have været varmt i køkkenet da de jo har været noget varmt de sidste par dage udenfor. Men hvordan ved man om ens ovn ikke er varm nok. Skal man skrue op for temperaturen hvis de ikke vokser i ovnen? :)
Louiogbearnaisen
Hej Emilie,
Du kan teste din ovn med et ovntermometer, eller som du skriver skrue lidt ekstra op for temperaturen næste gang du bager.
Prøv det ad og se, om du ikke får et bedre resultat :-)
Hav en dejlig dag.
Cecilie
Elsker de her boller, har efterhånden lavet dem et par gange nu og det er et hit hver gang, mums 😉
helle
Prøvede at bage gulerodsbrud i dag men der må da være noget galt og eller glemt for jeg fulgte opskriften til punkt og prikke og endte med en næsten flydende dej måtte tilsætte en del mere mel før det blev til noget der godt kunne minde om en klistret bolledej. Smager er rigtig godt :-)
Loui
Hej Helle :)
Det er stor forskel på bagning se mit indlæg; http://www.louiogbearnaisen.dk/2013/02/kitchen-guide-derfor-ligner-dit-brod-ikke-det-i-opskriften.html
Ulrika - den glade kagekone
Hej,
Det var da lige en god ide til ungernes madpakke i næste uge! Selvom man skal passe på at sætte barren så højt allerede i den første uge efter ferien. Spørgsmålet er, om man kan leve op til det når hverdagen rigtig for alvor tager fat! :-)
Mvh Ulrika
Loui
Hej
Ja, de ville være et hit :D Ja, det er jo lige det, heldigvis kan man fylde fryseren godt op i weekenden, så der er til flere uger :)