Mysli! Ikke i den helt sunde ende, men ganske forrygende på weekendmorgenbordet. Og det er da også her, at jeg har slubret min yoghurt med den rare honningristede-topping på. Med friskpresset grape/appelsin-juice og nybrygget kaffe on the side. Helt alene. I et tempo, som selv snegle ville være misundelige på. Ja tak, lidt flere af sådanne søndagsmorgener.
Især når ugerne for tiden trækker tænder ud. Sidste uge fik jeg afsluttet mit studiemodul 10, hvor fag som iværksætteri, økonomi og ledelse fik sat et flueben. Bedst af alt var dog den lårfede streg over "Dokumentation og kvalitetssikring", som er præcis så tørt, som det lyder! Skal vi bare sige, at det ikke bliver min krogede løftede pegefinger fødevarevirksomhederne får kontrolbesøg af fremover ;)
Næste punkt på dagsordenen står på 3 ugers mini-bachelor-opgave. 3 HELE uger, hvor alt andet er hevet ud og der bare skal skribles, undersøges og diskuteres på livet løs. Endda med selvvalgt emne og gruppe. Halleluja, det er altså ren luksus på en uddannelse :)
Så I kan se frem til pænt meget snak om strategisk kommunikation, markedsføring og økologi de næste uger, hvis I lægger vejen forbi herinde. Det er nemlig det mit hoved skal brydes med 24-7 og det bliver ganske slemt for verden omkring mig - mine projekter og jeg, er jo verdens navle ;)
Ikke mere snak om studie nu. Eller faktisk er det en lodret løgn. For efter flere opfordringer og spørgsmål gennem de sidste par måneder, så smider jeg et par indlæg om min uddannelse i nærmeste fremtid. Altså i hardcore, nørdede detaljer.
Well, så det slut for i dag med uddannelse. Tilbage til søndag og fri. Jeg har hænderne fulde med et par køkkeneksperimenter. Surprice, surprice. Bananmuffins med ja, ikke så meget. De skal nemlig gerne ende ud i et sundt mellemmåltid. Om det lykkes, det må I vente med at se :) ....mest fordi de endnu er i ovnen!
Hav en god søndag, god eftermiddagskaffe, god håndboldkamp og god afslapning :)
Ingredienser
- 4 dl grovvalsede havregryn, evt. 2 dl rugflger, speltflager m.fl.
- ½ dl mandelflager
- ½ dl hasselnøddflager
- 1 dl grofthakkede hasselnødder
- 1 dl grofthakkede mandler
- 1 dl akaciehonning
- ½ dl rapsolie
- ½ tsk salt
- 1 dl gojibær
- 1 dl rosiner, eller valgfri tørrede bær; blåbær, tranebær, kirsebær osv.
Sådan gør du
- Bland gryn, nødderflager, nødder og salt sammen i en bradepande.
- Hæld honning og olie ud over og bland det godt sammen, så det er fordelt på alt.
- Kom bradepanden i ovnen ved 150 grader og bag myslien ca. 45-60 minutter - rør hver 10. minut i blandingen.
- Afkøl myslien i bradepanden.
- Bland det tørrede frugt i og hæld myslien på glas eller lufttæt dåse.
Sine Smed
Øj hvor ser det bare lækkert ud! Jeg har længe gået og tænkt på at lave min egen müsli, tak for opskriften.
Loui&bearnaisen
Skynd dig igang, hjemmelavet mysli er simpelthen bare det bedste og et must i køkkenskabet :D
billige ure
du tager simpelthen de flotteste billeder.. man bliver så sulten af det :)
Loui&bearnaisen
Tusinde tak :)
JetteO
Det ser rasende godt ud, Loui. Det ka' godt være det skal prøves en af de nærmeste uger.
Loui&bearnaisen
Tusinde tak, Jette :) Det kan jeg kun anbefale - hjemmelavet mysli er ren luksus :)
Julie Karla
Smukke billeder!!
Loui&bearnaisen
Tusinde tak, Julie Karla :)