Laks er en skøn spise og min. en gang om ugen, er den på menuen hos mig. Ofte laver jeg dobbelt portion af fisk, så der er til næste dags frokost eller aftensmad. Så her er en nem udgave på en lakserilette, som er hurtigt lige at røre sammen.
[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]
Hvis du vil have en fedtfattig udgave, så brug 1% rygeost, fromagefraiche og drop mayoen.
Men du kan altså godt være sund, ved at spise den her udgave - lidt, men godt.
Her er lakseriletten serveret med rugstykker og asparges - opskriften på saftige rugstykkerne følger.
Ingredienser
- 200 g bagt laks
- 3 spsk rygeost
- 2 spsk cremefraiche 18%
- 1 spsk god mayo
- 2 spsk citronsaft
- Salt
- Peber
- evt. hakket dild
Opskriften fortsætter efter annoncen
Sådan gør du
- Laksen deles i mindre stykker med en gaffel. Rygeost, mayo og cremefraiche røres godt sammen. Smag til med citronsaft, salt og peber. Laksen blandes i dressingen og røres godt i. Smag riletten til.
- Lad lakserilette hvile min. 30 min før servering.
Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
Trine Andersen
Uhmmmmm, yum elsker laks kunne være så lækkert på frokostbordet :)
Loui
Hej Trine
Den er SÅ lækker på frokostbordet :) Har ofte også brugt den på madpakken mellem godt brød - mættende og lækker måde, at få de fisk på :)
Newyorkerbyheart
Mums, det må jeg absolut prøve. Det ser super lækkert ud :-)
Mange hilsner
Birthe