Porretærte med kartoffelbund, parmaskinke og mandler
3 stk.
Bund
- 150 g kogte kolde kartofler
- 30 g havregryn
- 100 g hvedemel
- ½ del cremefraiche
- 2 spsk olie
- ½ tsk salt
Kartoflerne rives groft og blandes sammen med de andre ingredienser. Dejen æltes let sammen og trykkes til en kugle. Hviler min. 30 min i køleskabet inden brug.
Fyld
- 1 porre i tynde skiver
- 1 hakket løg
- 3-4 stykker parmaskinke
- 1 håndfuld smuttede mandler
- 3 æg
- 4 spsk cremefraiche 18%
- salt
- Peber
- Muskat
- 1 tsk tørret timian.
Porren og løget svitses bløde ved svag varme. De skal ikke tage farve. Skinken ristes prød på en pande og lægges derefter på fedtsugende papir og klippes i stykker. Mandler hakkes groft.
Æg, cremefraiche, salt, peber, mukat og timian piskes sammen til en æggemasse.
3 små tærteforme eller skåle smørres med smør og 1 spsk durummel rystes rundt i hver og en, for at tærten kan slippe senere og bliver ekstra sprød.
Dejen deles i 3, tilsæt evt. lidt mere mel, hvis den er meget klæg. Rul hver del ud til en cirkel og for formen med dejen. Eller tag den nemme løsning og tryk dejen direkte ud i formen. Prik lidt huller i dejen med en gaffel og forbag tærtebundene i ca. 10 min. ved 200 grader.
Når de er forbagt fordeles porre/løg massen, parmaskinke og æggemasse i formene. Drys med de grofthakkede mandler. Bag tærterne i ca. 30-40 min ved 200 grader, indtil de er blevet faste og gyldne.
Serveres med salat.
Pernille
Hvor store ca er de forme der bruges? Målt i diameter eller indhold i dl. Jeg har lidt svært ved at fornemme størrelsen.
Tak for en rigtig god blog. :)
Loui&bearnaisen
Hej Pernille
Uh, det er lang tid siden at jeg har lavet de her - jeg tror formene var 8-10 cm i diameter.