"Pludselig under sengen, kom en gammel, indtørret ært tilsyne. Hvordan den er endt der, ved hvis kun katten, der har sin skattekiste af tyvstjålne ting derinde. Solskinnet og ærten fik minder om nye, friske, sprøde ærteblæge frem. Hold op, hvor har jeg spist mig til mange mavepiner i friske ærter. Når de kommer og man kan gå ned på torvet eller ud på naturbruget og fylde brune papirposer med nyplukkede ærter, ved man bare det er sommer og man får ondt i maven - på den gode måde.
Desværre er det ikke helt sommer endnu, så det blev til de frosne og en omgang rispilaf."
Fra ært til rispilaf med kylling
2 pers.
200 g kyllingekødrest i strimler
50 g chorizo
1 løg i tern
1 spsk olie
1 tsk smør
2 dl brune ris
2-3 dl vand + 1 hønseboullionterning
1 dl ærter
1 dl grønne bønner brækket i mindre stykker
5-6 hele soltørrede tomater i strimler
1 spsk paprika
salt (pas på! Boullion, chorizo og parmesan er salt)
peber
1 spsk ristede pinjekerner, hakket
2 spsk revet parmesanostt
1 spsk hakket frisk timian
Skyl de brune ris i flere omgange og forkog dem i usaltet vand i ca. 15 min.
Kom olie og smør på en pande og svits løg og chorizo et par minutter. Tilsæt kyllingekødet og svits det let. Krydr med paprika.
Vandet hældes fra risene og de kommes på panden og svitses med, mens der røres. Kom hønseboullionen i panden og lad retten småkoge ved svg varme i 15 min, under låg.
Tag låget af og smag på risene - de skal være møre. Vend ærter, bønner, soltørrede tomater, pinjekerner, peber og salt i retten og lad det simre med i 5 min, indtil bønner og ærter er møre.
Kom den revne parmasan i rettten lige inden servering, for en let cremet konsistens.
Drys med friskhakket timian.
Skriv en kommentar