"Jeg er den heldige indehaver af en kæreste der er ekspert i saucer, og især når der er kød til.
Så den planlagte kylling blev hurtig erstattet af et sjovere alternativ, grundet en lang mandag. Kæresten gik i køkkenet og mens jeg pænt måtte holde fingrene væk og bare se på, fik han fremtryllet en fantastisk udgave af pizza. Så god at den klart måtte deles med verden og på madbloggen. Skjulte talenter.
Mængdeangivelser og tilberedningsbilleder er desværre ikke eksisterende, da alt er på gefühl, lige som jeg kan lide det.
En version der klart er værd at prøve, hvis man en hverdag lige trænger til lidt ekstra kærlighed ..og kød. "
Kærestens ostekantspizza med kødsauce og bacon
- Mængdeangivelser er ikke eksiserende
-
1 stk færdig pizzadej (men meget gerne en hjemmelavet med grovmel)
-
200 g oksekød
-
Peber
-
Salt
-
Tomatpure
-
Heinz ketchup
-
Gril krydderi
-
Oregano
-
Vand
-
Boullionterning
-
Jævning
-
Kulør
-
Sprødtstegt bacon
-
Ost
-
Evt. en strimlet peberfrugt
Oksekødet brunes godt og krydres med salt og peber. Tomatpure og ketchup tilsættes, sammen med vand og boullionterning og det varmes godt igennem. Kom grillkrydderi og oregano i.
Jævn saucen og smag til med de ovenstående ingredienser, til den perfekte sauce haves. Lige inden brug tilsættes kulør. Lad saucen køle lidt af inden brug.
Imens pakkes dejen ud og kommes på en bageplade. Langs kanten hele vejen rundt drysses en smal stribe af revet ost. Kanten foldes dernæst indover osten, så og presses godt sammen, så der derved fåes en "lomme" af ost i kanten.
Kom kødsaucen på pizzaen i et godt lag og kom den i en forvarmet ovn. Bages ved 200 grader i 15 min. Osten drysses på og pizzaen bages endnu 5-7 min, indtil osten er gylden og boblende.
Lige inden servering kommes den sprødstegte bacon på toppen.
Skriv en kommentar