Kardemommesnegle

Dagen før min semesterafsluttende eksamen, skulle der lige bikses noget spiseligt (læs syndigt) sammen til kageglade mennesker.

Så da jeg i sidste uges Femina faldt over snegle med kardemomme, var valget ikke svært. Jeg har en forkærlighed for kardemomme, hvilket gør det til min absolut yndlingsbagekrydderi og med en hel spiseskefuld i opskriften her, kunne den ikke være hel gal.

Dejen er nem og lækker at arbejde med. I den oprindelige opskrift dejes dejen i 2 og formes til snegle. Jeg valgte at forme den ene halvdel til snegle og den anden til almindelig boller. Fyldet blev halveret og resterne, der ikke kom i sneglene, kom på toppen af bollerne.

Jeg satte dem skiftevis í formene og lavede kun halv glasur, så der både var sukker, snaskede snegle og søde boller til dem med munden fuld af søde tænder. Og så søde, kryderede boller og svampede snegle til dem, der kun er blevet givet en sølle sød tand.

Sneglene skal helst spises nybagte og lune, men er ligeså skønne efter en hurtig luner i ovnen.

kardemommesnegle - lækre snegle med fyld

Kardemommesnegle

Print Pin
Antal: 12 styk

Ingredienser

Dej

  • 50 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 100 g smeltet smør
  • 2 æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 knsp. salt
  • 1 spsk kardemomme ...med top
  • 500 g hvedemel

Fyld

  • 60 g smør
  • 1,5 spsk sukker
  • 1 spsk kanel

Glasur

  • 100 g flormelis
  • 1 spsk blødt smør
  • Kogende vand

Sådan gør du

  • Lun mælk og smør i en gryde. Når det er smeltet og afkølet til fingervarmt, røres gæren ud heri. Pisk æggene i et af gangen og tilsæt sukker, kardemomme og salt. Kom hvedemelet i lidt af gangen og ælt dejen til den er smidig og glat.
  • Lad den efterhæve, lunt og tildækket til dobbelt størrelse. Imens røres fyldet sammen.
  • Del dejen i 2 portioner. Rul den ene ud til en rektangel og fordel fyldet ud over dejen. Rul den sammen på den lange led og skær snegle ud på ca. 4 cm. Den anden halvdel af dejen rulles til boller.
  • Beklæd en lille bradepande med bagepapir og kom skiftevis snegle og boller i formen, der må gerne være lidt mellemrum. Smør lidt af fyldet fra sneglene på toppen af bollerne. Pensl med mælk og bag dem ved 200 grader i ca. 12-15 min, indtil de er gyldne.
  • Lav dem afkøle lidt i formen, mens glasuren laves - den skal være tyk! Kom lidt på hver lun snegl/bolle og server mens de er bløde, svampede og lune.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *