Sunde madmuffins med laks og rucola - serveret med grov sennepsdressing

Alt-i-en-mad er noget, der ligger mit hjerte nært. De her muffins lavede jeg forleden og de blev en succes, for de er bare lækre, saftige og mættende. Inspirationen til fyldet er hentet fra bogen "Muffins", hvor dejen også har været udgangspunkt, for at udvikle min egen version af en sundere dej.
Min version af en madmuffindej finder du herunder og fyldet kan varieres i det uendelig.
Men gør dig selv den tjenste at prøve den her udgave - især med den grove sennepsdressing til. Himmelsk!

Sammen med en grøn salat og dressingen har du et lækkert, let aftensmåltid - brug dem eventuelt også til en anderledes forret, hvor du kan lave dem i minimuffinsforme eller måske som en del af en buffet, her til junis mange studenterfester.
Lige nu ligger der en håndfuld i min fryser, klar til at blive snuppet med på madpakken og gøre frokosten lidt sjovere.

Opskriften på sennepsdressing finder du nedest i indlægget. Mandag kommer en mægtig lækker salat, hvor resterne af sennepsdressingen blev brugt.

Madmuffins med laks og rucola

Madmuffins med laks og rucola

Print Pin
Antal: 10 styk

Ingredienser

  • 3,5 dl hvedemel
  • 1,5 dl groft mel, her er brugt Vinjett fuldkornsmel
  • 1 spsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 nip friskkværnet peber
  • 1 dl rapsolie
  • 1 æg
  • 1 spsk honning
  • 3,5 dl græsk yoghurt 2%
  • 100 g gravad laks i strimler
  • 40 g rucolasalat
  • Sesamfrø

Sådan gør du

  • Rør æg sammen med olie, honning og græsk yoghurt. Sigt mel, bagepulver, salt og peber i blandingen og vend det sammen. Vend laks og rucolasalat i dejen, selvom dejen er tyk, kan det godt lade sig gøre.
  • Fordel dejen i smurte, store muffinsforme. Drys med sesamfrø og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 20 min.
  • De skal være gyldne og faste.
  • Server dem lune med grov sennepsdressing og en grøn salat.
  • ...Eller kolde i madpakken. De kan fryses

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

________________________________________________________

Grov sennepsdressing
Ca. til 5 muffins

  • 3 spsk grov sennep

  • 1 tsk sukker

  • 2 spsk citronsaft

  • ca. 1 dl god rapsolie

  • salt

  • peber

Rør sennep, sukker, citronsaft, salt og peber sammen. Smag til.
Pisk rapsolie i, mens du hælder den i en tynd stråle. Der skal piskes hele tiden!
Når olien er pisket i, smages dressingen til og trækker gerne 30 min. inden servering.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 kommentarer

  1. Cecilie Schou Søby siger:

    Hej Louise.
    Jeg kan se at dette blogpost er ret gammelt, men jeg skal til "samskudsgilde" på fredag og medbringe en lille let ret, jeg tænkte på at lave disse, men da jeg kan se der allerede medbringes lakselasagne, ville jeg høre om du tror man kan lave disse med kylling og rucola, i stedet for laks?
    Cecilie

    1. Hej Cecilie

      Det kan du sagtens :) Prøv evt. at komme 1/2 tsk karry i dejen, det er godt sammen med kyllingen :)

  2. Hejsa Louise.
    Vil egentlig blot hører om disse lækre muffins kan spises hvis man er på slankekur???
    Er de fedtfattige?? Måske du ved hvor mange kacl. der er i hver???

    Rigtig fin blog.

    Anne Marie

    1. Det kan man sagtens - 1 stk. sammen med masser af salat vil være en optimal frokost. De er fedtfattige afhængig af fedtindholdet i den græske yoghurt man benytter. Jeg har desværre ikke lavet beregning på dem. Tusinde tak :)

  3. Charotte Skræp siger:

    Hej Louise
    Vil der ske noget ved kun at tilsætte en 1/2 dl olie til muffindejen?
    Hilsner Charlotte(din mors kollega)

    1. Hej Charlotte

      Hmm, nej det tror jeg ikke andet end de selvfølgelig bliver lidt mindre svampede.
      Men husk at tilsætte 1/2 dl ekstra yoghurt eller måske kærnemælk til dejen istedet.
      Skriv hvordan det går med dem :)

      Louise

  4. Din største fan aka. Schou siger:

    Hej Loui :)
    Har allerede bagt dem. Manglede noget til aftensmaden, nu hvor jeg er alene hjemme ;)
    Blev dine også sådan lidt svampede i konsistensen? Er i tvivl om de har bagt nok, eller kan det være fordi jeg brugte grov durummel??

    1. Hej Schou :)

      Du er hurtig ;) Ja, altså de skal være svampede, men ikke ubagte!
      Næsten gang så prøv at stikke en tændstik ned i midten af dem. Hvis der er dej på den, skal de have lidt mere :)
      Grov durumet skulle ikke have noget at sige - kun at de kan blive lidt mere "tunge/kompakte" af at bruge det.

      Kram Loui

  5. Cathrine Curting siger:

    Sikke en lækker opskrift! Og rigtig fine billeder :)

    / frkcurting.blogspot.com