I den sidste tid har jeg anmeldt en stak engelske bøger og den sidste på stamme (kommer senere), er en ren bagebog. Så jeg tænkte det var på plads med en lille guide til et af de problemer man kan støde på.
Efterhånden har jeg en hel del engelske kogebøger og følger også en del udenlandske madblogs, så de forskelle man kan støde på, har jeg efterhånden fået gennemskuet.
I starten gik jeg altid langt uden om de udenlandske opskrifter, da deres måleenheder, fremgangsmåder og især produkter var helt uoverskueligt.
Men der er bare rigtig mange gode opskrifter imellem, og især er de engleske/amerikanske kogebøger super lækre. Så jeg har måtte bide i det sure æble og indfinde mig!
Det første du vil støde på, udover måleenheder, er det såkaldte "self-raising flour", som er vanvittig dyrt herhjemme, men meget billigere end almindeligt mel andre steder. Altså der er ingen forskel på bagegenskaber i forhold til almindeligt mel, det er bare tilsat hævemiddel for, at det skal være nemt!
Du kan sagtens lave selvhævende mel selv, så du kan desværre ikke bruge den undskyldning for en lille rejse for at indkøbe proviant ;)
Jeg startede ud med Nigellas opskrift på selvhævende mel, men er med tiden, endt med min egen version;
Self-rasing flour/selvhævende mel
-
250 g hvedemel
-
2 ½ tsk bagepulver
-
½ tsk fint salt
Sigt det hele sammen og brug det straks. Opskriften fordobles efter behov.
Erika
Hej. Vil det også fungere med andet mel som fx rismel...? Jeg prøver at undgå hvedemel nemlig.
Mvh
Erika
Loui&bearnaisen
Hej Erika
Det må jeg desværre blive dig svar skyldig på - jeg har ikke arbejdet med rismel.
Mange hilsner
Louise
Christian
Og så kan man jo lige så godt banke en pizza sammen
youtube.com/watch?v=HJmNCJ8Ewdg
ovn temp er 230°C på dansk
hvis man laver din portion mel, så passer det til 2½dl græsk yogurt, og en 30 cm pizza
hvis man vil lave en på 40 cm, så er det dobbelt mel og 5dl græsk yogurt (hæve og bagetid er uændret! - far-humor)
Dines Moller
Buttermilk recipe.
Self raising flour og smør, samt lidt sukker.
er det blot hvedemel, bagepulver, smør og sukker?
Dines Moller
Jeg mener buttermilk Bisquit...
jeg vil nemlig prøve at lave Bisquit and gravy...
en sand lækkeri fra USA.
Louiogbearnaisen
Hej Dines,
Tak for dine spørgsmål.
Jep, det er blot de ingredienser, du nævner og så lidt salt :-)
Hav en dejlig dag og god weekend!
Bodil Hammer
Hvad sker der når jeg laver min egen self raising mel og der så står bagepulver i selve opskriften? Bruger jeg så natron til melet og efterfølgende bagepulvet?
Bodil hammer
Louiogbearnaisen
Hej Bodil,
Jeg tror ikke helt, at jeg forstår dine spørgsmål.
Du må meget gerne sende en email til mig, så skal jeg prøve at hjælpe dig på bedste vis.
Hav en god weekend!
Jytte Brændgaard Jensen
Self Raising Flour er tilsat bagepulver ( jeg tog fejl i begyndelsen ), lidt salt og andre komponenter, som det fremgår af Amo-posen. I øjeblikket kan dette mel kun købes i Bilka og Føtex. Undersøgelse er i gang i COOP,- forespørgsel er givet til vor lokale Rema 1000 ( ikke aktuelt i øjeblikket ).
Jytte Brændgaard Jensen
Self raising Flour er ikke tilsat bagepulver men natron i de originale pakninger. Der bliver så ved brug ofte tilsat bagepulver, når selve opskriften skal udføres og afsluttes med bagning umiddelbart efter!
Hvorfor kan vi ikke købe melet her i landet til de normale priser, som det sælges til i UK.
Nina Bøjer
Jeg har også et par "problemer" som jeg er rendt ind i.
Shortening hvad i al verden er det???
Margarine eller???? Og englænderne er vilde med at bruge double creme, har du nogle forslag/erfaringer med det??? Har hørt, at det i visse tilfælde, kan ødelægge konsistensen, hvis man bruger alm piskefløde.
Loui
Hej Nina
Ja, det kan være lidt en jungle med de udenlandske varer. Jeg har skrevet de her bag øret og laver en guide i løbet af ugen :)
Eileen Sainsbury
Shortening er fedtstof - oftest smør.
Du kan købe double cream I Lidl. Alm piskefløde er for tynd i konsistensen
Louiogbearnaisen
Hej Eileen,
Tak for tippet - det er en stor hjælp for os allesammen :-)
Rigtig god weekend!
Maibritt Olsen
Shortening er 100% vegetabilsk olie, som er fast ved stuetemperatur. Det er som palmin.