• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Kogebøger
  • Kurser
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Kogebøger
    • Kurser
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Køkken guide

    Guide til marengs

    Af Louise | 9 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Sådan undgår du at din marengs bliver sjasket, tynd eller klistret. Læs de tips til hvordan du laver en perfekt marengs - hver gang og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude med din marengs.

    Jump to:
    • Min marengs bliver sjasket, tynd eller klistret?
    • Min marengs revner?
    • Min marengsmasse bliver ikke stiv/fast?
    • Mine marengs væsker i ovnen?
    • Mine marengsbunde bliver knastørre og ikke bløde i midten? 
    • Lav den bedste marengs
    • 7 tips til perfekt marengs - hver gang
    • Lækre opskrifter med marengs

    Min marengs bliver sjasket, tynd eller klistret?

    Har du nogensinde stået der med håndmixeren i den ene hånd. Og frustreret hevet totter hår ud med den anden?

    For de der æggehvider i skålen til den lækre pavola...der sker bare ingenting!

    Eller måske har du allerede tilsat sukker. Med rumlende mave og forventningsglæde over den der marengs, der lige om hjørnet bliver et drøn af en marengskage.

    Og så..

    Bliver marengsmassen sjasket. Tynd. Eller yrk, ekstrem klistret!

    Jeg vifter med labben her bag skærmen, been there.

    Lad os også lige snuppe nogle af de mest almindelige årsager til, du kan bøvle med marengs, så du ved præcis, hvor du skal sætte ind næste gang.

    Min marengs revner?

    Temperaturforskelle er det hyppigste årsag til revner.

    Revner din marengsbunde kan de skyldes, at du lige skulle lure i ovnen og kom til at åbne den. Det samme kan ske, hvis dit køkken er meget koldt og du hiver de varme marengs ud.  Giv dem eventuelt lidt kortere tid, sluk for ovnen og lad dem køle lidt af derinde.

    Bager din ovn hårdt, kan marengsbunden også nemt revne. Sæt eventuelt din ovn 15% ned i grader når du bager marengs.

    Har du sat fuld speed på piskeren, fordi det bare skulle gå stærkt med de marengsbunde, så kan det også få dine marengs til at revne. Hop ned i de 7 tips herunder og se, hvordan du bedst pisker marengs.

    GRATIS KAGEGUIDE:
    Den ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang

    KLIK OG FÅ KAGEGUIDEN NU →

    Min marengsmasse bliver ikke stiv/fast?

    Eller måske bliver din marengsmasse ikke luftig? Der kan være flere årsager til at det sker.

    • Æggehvider er ret sarte, så har din skål eller piskeris ikke været 100% rene, så gider æggehviderne ingenting.
    • Komme du til at tilsætte sukkeret for hurtigt, så når æggehviderne ikke at absorbere det og marengsmassen kan ikke blive luftig/stiv.
    • Dine æg har været for kolde - de skal have stuetemperatur.
    • Dine æg har ikke været friske nok. Jo ældre æg, jo tyndere bliver proteinerne i æggehviden og de har svært ved at holde på luften.

    Mine marengs væsker i ovnen?

    Sukkeret er ikke blevet opløst nok i din marengsmasse under piskning, så det bliver til sirup og løber ud under bagningen.

    Pisk sukkeret ind i din marengsmasse i længere tid næste gang.

    Mine marengsbunde bliver knastørre og ikke bløde i midten? 

    Tilsæt ½ tsk eddike til massen når sukkeret er opløst, så klarer det sagen.

    Pavlova - marengsbund med flødeskum

    Lav den bedste marengs

    Marengs. Kæmpe favorit til så mange gode sager! Og med godt og vel 4 ingredienser, så burde den være ligetil.

    Ingen dikkedarer.

    Men sandheden er bare; den kan være noget baks at lave en god marengs, hvis du ikke har helt styr på de forskellige faldgruber. Men har du dem, så er det nemt at få lavet den perfekte marengs, som både ligner og smager som en drøm.

    7 tips til perfekt marengs - hver gang

    #1: Dine æggehvider skal have stuetemperatur

    Det er fristende; 3 æg fra æggebakken, dele dele og du pisker løs. Men nap lige en ekstra kop kaffe og vent 30 minutter, indtil dine æggehvider får stuetemperatur. Så du er sikker på at få maksimal volume til din marengs.

    #2: Sørg for alt er helt rent når du skal piske

    Æggehvider er vanskelige og gider ikke noget bøvl med fedt. Så vær 110% sikker på, du ikke lige får en snert æggeblomme med, når du deler æggene og hey, giv også lige skålen og piskerisene en ekstra tur med opvaskebørsten. Just in case.

    BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

    #3: Marengs og luftfugtighed

    Den er god nok. Sus lige ind på DMI og tjek for regn og høj luftfugtighed. Det vejr gider marengs bare ikke og det bliver op af bakke gennem hele opskriften.

    #4: Pisk ved medium hastighed

    Røremaskine, håndmixer, piskeris - uanset, hvad du pisker dine æggehvider stive med, så kør medium hastighed, så luftboblerne i æggehviderne bliver ensartede og du får en marengs, der er nemt at arbejde med og ikke revner, når den bages.

    #5: Undgå at overpiske dine æggehvider til marengs

    Ja, det er fedt, at lave "skål-over-hovedet-med-æggehvider"-tricket. Eller bare lige sikre sig, de æggehviderne nu er pisket igennem. Men pas på med ikke at overpiske dine æggehvider - på få sekunder suser de fra bløde toppe til en sjasket omgang.

    Så hav lige det lange øje på din røremaskine eller håndmixer inden du pludselig bliver fanget af den gode sang i radioen og får pisket løs.

    #6: Tilsæt ikke sukker for hurtigt til marengs

    Men når du så har fået æggehviderne pisket, så er det bare at skrue helt op og hive al tålmodigheden frem. For sukkeret. Well, det skal tilsættes 1 spsk af gangen, mens du pisker løs. Tilsætter du det for hurtigt, så smiderne æggehviderne sig fladt ned og bliver umulige og en omgang sjask.

    #7: Bagning af marengs

    Niks, du åbner ikke den ovndør! Lad marengsen få sin alenetid i ovnen uden lange fingre, der liiiiige skal tjekke. Men når den så er bagt og afkølet.

    Så er bare at toppe op og lave en pavlova.

    Med lemon curd

    - ovenpå sprød marengsbund med blød, skumfidus midte, luftigt flødeskum rørt med frisk mascarpone og lige toppet med knasende, ristede mandelflager.

    Er du ikke lige til pavlova, så er der også de her kager og dessert med marengs:

    Lækre opskrifter med marengs

    Du har fået fif, nu er det bare at kaste dig over din marengsopskrift eller snuppe en af de her.

    • Marengskager med creme og bær
    • Chokoladekage med kakaomarengs
    • Citron marengs roulade

    Mere sulten?

    • sukkerøjne - spiselige øjne
      Sukkerøjne
    • Smuttede mandler - sådan smutter du mandler
      Guide: Sådan smutter du mandler
    • grydebrød med valnødder og tranebær - opskrift på brød - Louise Lyshøj
      Derfor er din dej faldet sammen og klistret
    • Sådan bager du med tørgær

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Ulla salling

      juli 14, 2025 at 6:57 pm

      Jeg har lige bagt marengs bunde. Jeg kan simpelthen ikke få dem af bagepapiret. Marengsen er ellers så fin.
      Venlig hilsen Ulla

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        februar 05, 2026 at 3:15 pm

        Det skyldes ofte fugt. Marengsbunde slippe bagepapiret, når de er helt tørre.
        Prøv at vende bundene om og trække bagepapiret forsigtigt af, mens undersiden stadig er let lun.

    2. Maria L

      juli 07, 2025 at 9:09 am

      Kære Louise
      Jeg har endnu ikke lykkedes at lave kakao Marengs, men jeg prøver nu med dine tips og håber på det bedste. Tak for de gode råd.

      Svar
    3. Gunilla Wadstein

      april 30, 2025 at 2:50 pm

      Hvorfor slipper mine marengsbunde ikke på mitten når jeg skal have dem af papiret og de er tørre og færdige? De klistrer på papiret og er så umulige at få af?
      Mvh Gunilla

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        februar 05, 2026 at 3:19 pm

        Det skyldes næsten altid fugt i bunden – også selvom marengsbundene føles tørre og færdige ovenpå. Midten er det sidste sted, der tørrer helt.
        Ofte sker det, hvis ovntemperaturen har været lidt for høj, så overfladen tørrer hurtigt, mens undersiden ikke når at blive helt tør.

    4. Kamilla Nielsen

      februar 23, 2025 at 10:25 am

      Mine marengs bliver klistret når de står på bordet til gæsterne, hvordan kan det være?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        marts 13, 2025 at 12:25 pm

        Hej Kamilla

        Marengs er en sart fætter og de kan suge luftfugtigheden. Det kan også skyldes at den stadig har væske i sig og ikke er bagt længe nok.

    5. Christine Hoff

      december 31, 2024 at 10:33 am

      Hej Loui
      Du fik ikke svaret på hvorfor marengs kommer ud nogenlunde tørre og enten er helt klasket sammen eller klistrede dagen efter. :)
      Mvh Christine

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        marts 13, 2025 at 12:29 pm

        Hej Christine

        Det kan skyldes flere ting. Enten er det fordi den ikke er bagt nok, så der stadig er væske i. Det kan også være opbevarinsgmetode eller at de suger luftfugtigheden i rummet. Marengs er klart bedst på dagen og kan være tricky at få opbevaret.

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-guide

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder (uanset budget), så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen