• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Kogebøger
  • Kurser
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Kogebøger
    • Kurser
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Køkken guide

    Hvad er forskellen på den røde og blå krukke Amarena kirsebærsauce ?

    Af Louise | 46 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Har du også undret dig over, at der er 2 ens krukker med kirsebærsauce ? Faktisk næsten identiske, bare lige undtagen farven?

    Ja, det har jeg! Og det er ikke før i år, jeg satte mig for, at få løst mysteriet. Jeg har aldrig set de 2 krukker ved siden af hinanden, så jeg troede faktisk de var fra samme firma - bare med forskellig smag.

    Der tog jeg grueligt fejl. Efter en korrespondance med min kloge ven; Google, er det nu opklaret.

     

    Fabri Amarena kirsebærsauce, BLÅ: Den originale kirsebærsauce fra Italien, Bologna. Opskriften stammer fra det hundrede år gamle familiefirma FABRI, hvor det i sin tid var grundlæggerens hustru egen opskrift. Firmaet er idag stadig familieejet. Den vejledende pris lyder på hele 115 kroner for krukken.

    Toschi Amarena kirsebærsauce, RØD: Toschifirmaet blev grundlagt i 1945, Italien af to brødre, som ville gøre det muligt, at spise kirsebær hele året, i hele verden.  Den vejlende pris er for den røde krukke ligger på omkring 60 kroner her i juletiden.

     

    Og hvad så? Hvilken en skal man købe? Og er det ikke lige lovlig mange penge for kirsebærsauce, som kan fåes for en flad femmer?

     

    Først skal der siges, at der er forskel på almindelig dansk kirsebærsauce og disse her. De italienske udgaver er lavet på sorte kirsebær (Amarena), som er ret berømte for deres smag. De er mere fast og frisk i konsistensen. Derudover er saucen meget tyndere, da de tilsætter sirup og smagen er sød, med et strejf af mandel/marcipan.

    Italiensk indhold: Sukker, Vilde kirsebær, Glukosesirup, Vand, Kirsebærsaft, Citronsyre, Aroma, Drueskalsfarve

    Den danske udgave er lavet på røde kirsebær. Konsistens er tyk og bærerne er ofte mere "ukogte", da de ikke er så faste. Smagen kan variere fra sød til syrligt, afhængig af tilsat sukkerindhold. Derudover tilsættes ofte vanilje til smagen.

    Dansk indhold: Vand, Kirsebær , Sukker, Mod. stivelse, citronsyre, Konserveringsmiddel (E 202)

    (Det som står først i indholdfortegnelsen, er det som er mest af i produktet)

     

    Så det er en ren smagssag, hvilken sauce man er til! Er du til tyk kirsebærsauce uden mange hele bær eller er du til tynd sauce med hele bær ?

    Jeg, personligt er vild med den italienske udgave og smagen af de sorte kirsebær og mandel.

    Hvad er du til ? (: 

     

    Mere sulten?

    • sukkerøjne - spiselige øjne
      Sukkerøjne
    • Smuttede mandler - sådan smutter du mandler
      Guide: Sådan smutter du mandler
    • grydebrød med valnødder og tranebær - opskrift på brød - Louise Lyshøj
      Derfor er din dej faldet sammen og klistret
    • Guide til marengs

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Susanne haahr

      april 26, 2022 at 9:43 pm

      Jeg er så klart til den blå. Køber den gerne på tilbud til 69,-kr og spiser den som dessert ovenpå hytteost… når altså det ikke lige er jul …. uhhhhmmmm.

      Svar
    2. Mette Lund

      december 22, 2020 at 1:12 pm

      Tak for alle jeres kommentarer. Jeg er fan af den blå kirsebærsovs, og nu rigtig glad for at få en forklaring på forskelle på den blå og røde.
      Jeg endte på denne side, fordi jeg ville finde en dessert til nytår.

      Svar
    3. tina

      december 31, 2019 at 10:46 am

      Uden den blå, ingen jul. Elsker den intense smag og holdbarheden er lang. Selv i åben tilstand. Er tit på tilbud udenfor sæsonen.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        januar 07, 2020 at 4:10 pm

        Tak for tippet og input 🙏

        Helt klart en klassisker til julen 😋

    4. Andreas Binicki

      december 24, 2019 at 11:26 pm

      Jeg er også mest til den blå, men sidste år faldt jeg over syltede kirsebær fra Selleberg på Fyn, de har indtaget førstepladsen over kirsebær sovs

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        januar 07, 2020 at 3:56 pm

        Tak for tippet og input 🙏

    5. Freya

      december 14, 2018 at 12:00 am

      Du får hvad du betaler for.
      Den blå er kraftig og intens. Tydelig mandelsmag. Meget drøj, man behøver ikke at bruge så meget af den.
      Den røde er sødere og kirsebærrene minder om cocktailbar, geleagtig konsistens.
      Min mening:
      Jeg køber kun den blå efter at have smagt den røde 1 gang. Den røde smager kunstigt, er alt for sød, men ikke uspiselig.
      Prøv dem begge, så ved du hvilken du skal købe næste gang. Hvilken en der er bedst, bestemmer du selv.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        december 14, 2018 at 11:15 am

        Hej Freya,

        Tusinde tak for din kommentar og for tippet - det er jeg sikker på, at mange læsere sætter pris på :-)

        Hav en rigtig dejlig dag og god weekend!

      • Edel Kølbæk

        december 12, 2025 at 8:12 pm

        Fin forklaring den manglede jeg lidt i indlægget fra Louise

    6. Flemming

      november 29, 2018 at 10:06 pm

      Hej

      Aldi har i mange år haft en lille krukke med amarena bær sovs. Til kun 30 kr. Men har ikke set den iår 2018. Den syntes jeg er meget bedre end Tos den røde. Har ikke prøvet den blå. Den billige i kvickly (50 kr) for lille glas som i Aldi er ikke så god. Den fra Aldi var bedst....

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        november 30, 2018 at 11:56 am

        Hej Flemming

        Tak for din kommentar og input til opskriften.

        Jeg er sikker på, at det vil kunne hjælpe mange af læserne, når de skal lave denne opskrift :-)

        Hav en fortsat god dag og weekend!

    7. Susann

      januar 09, 2018 at 3:09 am

      Hvor kan man få kjøpt disse i Danmark? Jeg bor i Norge og her er de umulig å få tak i! Jeg elsker disse kirsebærene og drar gjerne til Danmark for å kjøpe dem 😊❤️

      Svar
      • Loui

        januar 11, 2018 at 3:02 pm

        Hej Susann,

        De fleste supermarkeder har dem op til jul. Ellers har jeg set dem hos flere online supermarkeder. Måske det også er tilfældet i Norge?

        Hav en dejlig dag.

      • Inger

        december 27, 2020 at 4:27 pm

        For første gang har jeg købt den blå. Og også sidste. Hold da op, så sødt. Og så tynd!
        Den største skuffelse!

      • Louiogbearnaisen

        januar 14, 2021 at 1:37 pm

        Hej Inger,

        Øv da, det er så træls, når det ikke er som forventet 👎

        Det er så personligt, hvad man mest er til, men nu ved du i det mindste, at den blå ikke er noget for dig 😊

        Hav en fortsat dejlig dag.

    8. Povl Olsen

      december 24, 2017 at 3:34 pm

      Øeh. Overskriften på denne artikel er den røde vs. den blå. Det er det eneste du ikke skriver nogetsomhelst om. I vores familie er der dømt kunstig til den røde. Det er en decideret billig version som smager mere syntetisk. Den blå er den originale og langt den bedste. Venlig hilsen et madøre der lige kom forbi din blog.

      Svar
      • Loui

        januar 04, 2018 at 1:14 am

        Hej Povl,

        Tak for dit input :-)

        Hav en skøn aften.

    9. Lene S

      januar 04, 2017 at 9:55 am

      Hej!
      Jeg smagte for første gang den blå her til jul (hjemme hos min bror), og er du da vimmer den er lækker!! Aldrig mere køber jeg af den billige, så hellere undvære!! Men nu har jeg bare udfordringen at finde ud af hvor den kan købes her i det Sønderjyske.. Faktisk troede jeg der var spiritus i "Fabbri Amarena" men hvis jeg skal tro hvad du her skriver så er det jo ikke tilfældet. Det er "bare" nogle helt fantastiske bær 😋
      Der var i øvrigt også den billige vi alle kender, og det var slet ikke så tosset at smage dem op imod hinanden. 🍒Bærerne i "den blå" er så lækre 👌 Faktisk er jeg ofte gået uden om bærerne i kirsebærsovs, og nu giver det pludselig mening. Men fremover er det "Fabbri Amarena" og med massere af bær!! 😘 Dog synes jeg stadig at savne svar på hvordan den røde er i forhold til den blå, ellers er her noget der er smuttet mit øje forbi..
      Bedste hilsner, Lene

      Svar
    10. Jørn

      december 10, 2016 at 7:51 am

      Er den røde egnet til opvarmning ? Hilsen Jørn

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        januar 04, 2017 at 1:56 pm

        Hej Jørn

        Jeg har fint opvarmet den uden problemer :)

    11. Karna Maj

      december 08, 2016 at 5:54 pm

      Jeg har heldigvis selv et kirsebærtræ i haven med sure syltekirsebær. Jeg lader dem sidde, til de er meget mørke, og så smager de helt fantastisk. Min kirsebærsauce er tyk af lækre bær bær og smager af meget mere, end den, som man køber. Der er slet ingen sammenligning. Jeg har smagt den italienske, og den smager dejligt, men så imponeret er jeg heller ikke.

      De udstenede kirsebær må ikke stå og koge. De skal kun lige bringes op til kogepunktet 3 gange med en halv snes minutters interval. Det har jeg lært af min svigermor.

      Hvis man knækker stenene kan man udnytte smagen fra kernerne og få en helt anden smag frem - gad vide om det er det, man gør med den berømte italienske.

      Kirsebærsaucen er et af mine bidrag til familiens juleaften.

      Svar
      • Bente Madsen

        april 26, 2020 at 10:49 am

        Jeg sad netop og kiggede efter en opskrift lignende den italienske kirsebærsauce.
        Når engang mine kirsebærtræer vil give mig en høst, skal jeg sylte....!
        Jeg tænker at koge en sukkersirup af saft og sukker og nogle få kerner fra stenene (Få - deres bitterstof eer blåsyre).
        Og så anvende din metode ved syltning en.
        Hvilken sort er din Surkirsebær?

      • Louiogbearnaisen

        april 27, 2020 at 3:05 pm

        Hej Bente,

        Jeg er ikke sikker på, at det er mig, du har fundet en opskrift hos, da jeg ikke selv har lavet kirsebærsauce.

        Men god fornøjelse med syltningen, når dine kirsebær er klar til høst :-)

      • Ebbe Asmussen

        juli 01, 2022 at 10:19 pm

        Den blå er tilsat kunstig aroma. Når man først har duftet til benzaldehyd i et kemilaboratorium, spiser man den aldrig mere. Jeg knækker stenene og tager kernerne ud, hakker dem fint og tilsætter dem, når kirsebærsovsen er afkølet. Det giver en vidunderlig smag. Og ja, jeg tror også, at det er den originale italienske opskrift på amaretto. Lad endelig ikke kernerne koge med, så forsvinder smagen, og vær ikke bange for blåsyre fra kernerne i disse mængder.

      • Louiogbearnaisen

        juli 04, 2022 at 11:44 am

        Hej Ebbe,

        Tusinde tak for din feedback og gode råd 😊🙏

        Hav en skøn dag!

    12. Allan Haugaard

      december 22, 2013 at 12:15 pm

      Som Martin ganske rigtigt skriver: Hvad er så forskellen på de røde og blå?
      Og som sidebemærkning.. Hvad jævner i med hvis i jævner den?
      God og SMAGSFULD jul til jer alle! ☺

      Svar
    13. Martin Beck

      december 13, 2013 at 11:20 am

      Du besvarer ikke det vigtigste spørgsmål: Hvad er forskellen i SMAGEN af den blå og den røde?
      Ja, de er begge to italienske, og hvis de smager ens er der vel ingen grund til at købe den dyre blå fremfor den billigere røde...

      Svar
    14. Charlotte G

      december 13, 2013 at 5:13 am

      Jeg spiser kun den autentiske italienske. Den røde smager for vandet og syntetisk. Og kirsebærene har en anden konsistens end de sort italienske. Jeg køber dem ofte på tilbud. Salling Super og Irma har også deres egen udgave som smager ok og heller ikke er så dyre som de orginale. De smager desuden godt i marcipan, ovenpå vaniljeis og tyrkisk yoghut. Der mange muligheder...
      Vh Charlotte G

      Svar
    15. Bente

      november 24, 2013 at 11:56 pm

      Amarena Toschi kirsebær er det lækreste tilbehør til risalamanden...så det er den vi nyder til jul,den danske version er vand ved siden af...

      Svar
      • Loui

        november 25, 2013 at 9:50 am

        Hej Bente

        Jep, den er også den jeg snupper denne jul :)

    16. Gitte Grøn

      april 16, 2013 at 11:19 pm

      Jeg lavede en ostelagkage her til påskefrokosten og brugte de blå. Den blev bare spist og der var store jubel over smagen. Alle kunne godt lide smagen af kirsebærene som lå på toppen i gele. mums jeg kan nemt anbefale dem.

      Svar
    17. Gitte

      marts 21, 2013 at 5:32 pm

      Smagte dem for nogle uger siden i en rødkålssalat med meget tyndtsnittet rødkål og usaltede pistacienødder - det var himmelsk. Har ledt i mange butikker efter kirsebærene siden uden held. Nu bestiller jeg over nettet hvis jeg kan finde dem...

      Svar
      • Loui

        marts 24, 2013 at 6:57 pm

        Uhmm, det lyder godt - har aldrig tænkt på, at komme den i salat, men det skal da helt sikkert prøves. Tak for tippet :)
        Ja, det fåes næsten kun til jul her i DK, så man må udenlands resten af året, hvis man ikke får hamstret!

    18. Preben Hansen

      januar 17, 2013 at 7:15 pm

      Sådan smager rigtig kirsebærsause.

      Dem der ikke kan li´ den, er fordi de kun har prøvet den fabriksfremstillede til en 10'er fra Netto.

      Svar
      • Loui

        januar 20, 2013 at 7:30 pm

        Hej Preben

        Lige præcis :) Er også helt vild med den :)
        Meningerne er godt nok stadig lidt delte herhjemme, da den parfumerede smag ikke lige er for alle. Men den er god :D

    19. Agnethe

      december 13, 2012 at 9:51 am

      Jeg er en hund efter kirsebær i alle afskygninger og er helt vildt forfalden til den røde af krukkerne - det er bare guf og købes når det skal være lidt luksus! Hvis du vil have en tykkere kirsebærsauce, så jævner du jo bare glassets indhold - det har jeg gjort nogle gange, da familien ikke er til sådan noget "pjask"...

      Svar
      • Loui

        december 18, 2012 at 9:39 pm

        Hej Agnethe

        Mums! Ja, jeg er også vild med dem og de smager bare af luksus og marcipan - ren jul :)
        Uhh, tak for tippet - havde slet ikke tænkt på, at jævne det. Men herhjemme er det endnu hellere ingen som har klaget ;) Hvad jævner du saucen med?

    20. Farmor

      december 11, 2012 at 9:05 am

      Jeg smagte i lørdags den blå ude hos Allis. Den smagte vidunderlig, meget kraftig på smagen, men jeg kunne godt li´den

      Svar
      • Loui

        december 11, 2012 at 10:12 am

        Hej Farmor

        Uhm :) Ja, den er rigtig kraftig, i forhold de almindelige. Men jeg er også helt vild med den :D

    21. Yvonne i

      december 10, 2012 at 8:22 pm

      Må nok sige..de kommer aldrig ind hos mig mere..de er så parfumerede at det ødelægger risalamanden.

      Svar
    22. Kristine

      december 10, 2012 at 1:33 pm

      Jeg har fået den røde version af min svigermutter - og jeg glæder mig til at få den afprøvet :)

      Svar
      • Loui

        december 10, 2012 at 7:29 pm

        Hej Kristine

        Snyd! Din svigermutter er altså ret god ved dig :D Men glæd dig - jeg syntes saucen er genial.

    23. anne-sofie

      december 10, 2012 at 12:46 pm

      Hjemme hos mig er det toschi'en :) Har aldrig smagt den blå. Troede også at de var fra samme firma! Jeg spiser saucen kold, for ellers mister den meget af den fine smag.

      Svar
      • Loui

        december 10, 2012 at 7:28 pm

        Hej Anne-Sofie

        Fedt, så var det ikke kun mig, som troede det var samme firma :D Spiser også altid den kold og udover risalamanda, går den skønt til is :)

    24. Jette

      december 10, 2012 at 12:43 pm

      For mange år siden!! da jeg skulle til at fejre min egen juleaften for første gang, kunne det ikke blive godt nok, så selv på en SU måtte jeg jo have Fabri's Amarena, selv om de kostede det de hvide ud af øjnene. Men jeg blev noget skuffet, for jeg bryder mig ikke om den (næsten) parfumerede kirsebærsmag og mandelsmag. Så jeg holder mig altså til den danske version.

      Svar
      • Loui

        december 10, 2012 at 7:27 pm

        Hej Jette

        Hehe, kunne slet ikke lade være, at smile lidt over din kommentar :) Kender de godt! Men øv, at du blev så skuffet - jeg er jo vild med smagen, så prøver altid at overbevise folk, om hvor godt det er :)

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-guide

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder (uanset budget), så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen