NOUGAT-BROWNIE

En tung, syndig og meget klæbrig sag - lige som en rigtig brownie skal være!
Jeg havde en rest blød nougat liggende fra nytårsdesserten, så måtte jeg lidt i tænkeboks for, at få den brugt. 

Jeg fik jo nogle poser med hasselnøddemel fra min skønne tyske pusher her i julen, og sammen med nougat var det jo perfekt til en brownie. Jeg lavede den lidt ud fra "pund til pund"-måden og ud kom, der en forrygende lækker sag (:

Den skal skæres i ret små firkanter, da den er virkelig heavy og man skal være  hardcore, for at klemme mere end et enkelt stykke ned. Men så får du også syndighed for alle pengene ! - og sammen med en kop kaffe, ja, så er livet mægtig godt (:

[yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

Brownien er røget med nordpå, men må lige vente et par dage før den bliver spist. For i dag står den nemlig på årets første fastelavnsbolle med flødeskum, creme og hele molevitten (:
Så det kræver lige en tur rundt i det Frederikshavnske og en masse ærinder først, for at give lidt plads til herligheden.


Nougat brownie med hasselnøddemel

Print Pin
Tilb. tid20 minutter
Samlet tid20 minutter

Ingredienser

  • 100 g blød nougat
  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 100 g sukker
  • 80 g hasselnøddemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 2 spsk kakaopulver
  • 50 g hele hasselnødder

Sådan gør du

  • Kom nougat og smør i en lille gryde og smelt det ved svag varme. Lad det køle lidt af.
  • Pisk æg og sukker sammen til det er hvidt, skummende og tykt.
  • Bland hasselnøddemel, bagepulver og kakao sammen og vend det i æggemassen.
  • Tilsæt nougat/smør og vend det i sammen med hasselnødderne.
  • Hæld dejen i en form med bagepapir.
  • Bag brownien ved 180 grader i alm. ovn i ca. 20-30 minutter. Hold øje, den skal ikke blive gennembagt.
  • Tag brownien ud og lad den køle helt af inden du skærer i den.

Noter

Opbevar brownien i køleskabet. Den er bedst efter en dags tid.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 kommentarer

  1. Er formen en 20 x 20 ?
    Mvh Heidi

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Ehh.. som vidt jeg husker, så er den :)

  2. Det lyder jo helt fantastisk lækkert!! Kan man selv lave hasselnøddemel?? Er det kikke "bare" blendede hasselnødder?
    Glæder mig til at prøve opskriften!!
    Lotte

    1. Loui&bearnaisen siger:

      De er også himmelsk :) Jep det kan man sagtens. Bare blend hasselnødder. Hvis du vil have mel mere mere "nødde" smag, så rist evt hasselnødderne i ovnen og afskal dem før de blendes :)