Velkommen til 2013 og et nyt friskt år! På allerbedste vis starter jeg året med sygdom, da influenzaen har sat sine lange, sygdomsbefængte kløer i mig. Great! Nå, men i al min selvmedlidenhed, skal I ikke snydes for nyåretsdesserten (:
Som før nævnt foregik aftenen jo herhjemme sammen med kæresten.
Jeg fik et glas hvidvin stukket i hånden og så gik han i køkkenet og biksede et spektakulært måltid sammen.
Efter forret og hovedret i bedste mandestil; rejecocktail(den hemmelige opskrift) og perfekt stegt steg, så var vi begge ret ramt. Meeen det blev lige plads til et stykke, af den intet mindre end 12 personers islagkage!
Lige før jul fik jeg en lækker pakke ind af døren, fra Odense Marcipan, hvor der både befandt sig marcipan, nougat, chokolade m.m. Kun marcipanen havde jeg fået brugt til småkager, så nougaten og chokoladen lå endnu og ventede. Okay, råbte meget højt fra skabet på, at blive brugt.
Så kl. 19 søndag aften, greb jeg dessertopskriften fra sidste år - ja, min inspiration lå på et meget lille sted, med snot i hele kraniet.
Ja, jeg takkede Odense mange gange undervejs. For udover nougat og chokolade var opskriften også derfra - nemlig fra bogen: "Stjernestunder og gæster".
Den eneste rettelse jeg lavede var, at bruge hasselnøddemel (mit nye favoritprodukt) i chokoladebunden og smide chokoladeknapper i parfaiten.
Ingredienser
Bund
- 100 g mørk chokolade 56%
- 100 g blødt smør
- 100 g rørsukker
- 2 æg
- 40 g hasselnøddemel, eller hvedemel
Parfait
- 100 g blød nougat
- 75 g flormelis
- 100 g past. æggeblommer, ca. 3 bægere
- ½ liter piskefløde
- 50 g hasselnøddeflager
- 50 g chokoladeknapper
- Evt. lidt hasselnødderflager til toppen eller revet chokolade
Sådan gør du
- Smelt chokoladen og afkøl den lidt.
- Bland den med smør, sukker, æg og mel og pisk blandingen i 5-7 minutter til den bliver luftigt.
- Kom dejen i en smurt springform (24 cm) og bag den ved 200 grader i alm ovn i ca. 13-15 minutter.
- Tag bunden ud af ovnen og afkøl den helt. Frys den eventuelt.
- Rist hasselnøddeflagerne på en tør pande og afkøl dem.
- Smelt nougaten ved svag varme - pas på den ikke brænder på! Tag den af varmen og lad nougaten afkøle.
- Flormelis og æggeblommer piskes sammen til en skummende og hvid masse. Det tager ca. 5-6 minutter.
- Pisk fløden til en let skum - den må ikke blive for stiv.
- Bland flødeskum, nougat, hasselnøddeflager og chokoladeknapper sammen med æggemassen. Vend det hele meget forsigtigt sammen.
- Hæld parfaiten over chokoladenbunden og drys med hasselnøddeflager. Kom madfilm over springformen og sæt den i fryseren. Lad parfaiten fryse min. 12 timer.
- Tag parfaiten op 20 minutter før den skal serveres, så den når at blive lidt blød. Server nougatparfaiten i "lagkage"- stykker med chokoladespåner.
Isen røg i fryseren og blev mit spæde bidrag til en mægtig dejlige aften, med min skønne kæreste.
For lidt priviligeret er man altså, når man bare kan sætte sig til bordet og bruge hele aftenen på; at spise sig gennem et forrygende måltid, drikke god vin, snuppe et pause på sofaen (!!)
For at slutte af med, at på det nye år, fyrværkeriet og spise kransekage iført kimono.
Ja, det var faktisk ikke helt dumt med et stille nytår .....helt uden tømmermænd (:
Tina P
Sikke en lækker opskrift 😋
Hvilken størrelse springform benytter du til denne?
Loui&bearnaisen
Hej Tina
Ja, den er bare et hit :)
Jeg brugte en 24 cm, men har også lavet den i en 22 cm.
Mange hilsner
Louise
Susanne Marcker
Hej Loui
Er det korrekt, at der kun skal 40 gr mel i bunden?
Mvh Susanne
Loui&bearnaisen
Hej Susanne
Jep, det er korrekt :)
Malene Boldt
Mangler dit svar da den skal laves i morgen 😉
Hilsen Malene.
Malene Boldt
Hej. Det står 40 hasselnøddemel ??? Er det 40 gr. ??
Hilsen
Malene. 😉
Loui&bearnaisen
Hej Malene
Jep, der skal stå 40 g :)
Christine
Hvor længe skal nougaten afkøle? - og skal fløden evt. have stuetemperatur, inden den piskes og blandes med de andre ingredienser?
Mathilde
DEN må jeg bare prøve at lave til min fødselsdag!! :) Hvor stor en form er den lavet i? :)
Loui
Den er også virkelig god :) Jeg lavede den i en form på 26 cm i diameter.
Signe
Nøj den ser god ud - dén bliver jeg nødt til at prøve at lave en dag! MUMS!
Loui
Hej Signe
Tak :) Den skal du helt sikkert prøve, det er bare den perfekte dessert, at slutte et måltid (og år) med :)