Salat med med kerner og krydret dressing

Endnu en søndagsklassiker! Oprydning i køleskabet!
Ja, nu nævner jeg det igen til irritation for rigtig mange, men kernerne er nogle fra min tyske pusher  (;
WEIZEN REIS, som de hedder, er vidst bedst kendt under navnet hele hvedekerner herhjemme.  Hvede lyder usundt, men da det er hele kernen som er med, ja, så bliver det pludselig et fuldkornsprodukt. Forrygende alternativ til ris - især brune ris, som kan smage...hmm, sunde?

Jeg får altid et stort lager hjem, da de, som stort set ALT, er åndsvage billige i tyskland!
Og så bliver der kogt store portioner, for de smager fantastisk kolde oven på yoghurt!! Det lyder sært, men det er skam rigtig nok og SKAL prøves!

I salaten her blev de blandet med tyske speltkerner, en hel del grøntsager og dressing. Man kunne sagtens vælge lige, at svitse grøntsagerne lidt på en panden, inden de blandes i.

[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

Jeg serverede salaten til et stykke laks sammen med græsk yoghurt/mangochutnet-dip og resterne er røget ned frokost. Både med sprødstegt parmaskinke og med lidt stegt kylling.

Og så lige en update! Senere på ugen sker det noget spændende herinde, bloggen har nemlig fået postkort fra Australien (:


Salat med med kerner og krydret dressing

Salat med kerner og krydret dressing

Print Pin
Antal: 2 pers.

Ingredienser

  • 2 dl blandede kerner, spelt, byg, hvede m.fl.
  • ½ squash
  • 1 gulerod
  • 2 forårsløg
  • ½ rød peberfrugt
  • ½ grøn peberfrugt
  • 7 cocktailtomater
  • 4 spsk hakkede pistacienødder
  • 1 håndfuld hakket persille
  • 6 spsk olivenolie
  • Saft af 1 citron
  • 1 tsk akaciehonning
  • ½ tsk chiliflager
  • Salt/peber

Sådan gør du

  • Kog kernerne efter anvisning på pakken. Afkøl dem lidt.
  • Skær squash, gulerod, forårsløg og peberfrugt i små tern. Skrab kernerne ud af tomaterne og skær kødet i små tern.
  • Pisk olivenolie, citron, honning, chili, salt og peber sammen til en dressing. Smag til.
  • Bland grøntsagerne med de lune korn. Bland persille og pistacienødder i.
  • Hæld dressingen ud over salaten og vend det hele sammen.
  • Lad salaten trække min. 15 minutter inden servering.
  • Drys med lidt persille og server.

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 kommentarer

  1. Kirsten Kammann siger:

    Har købt Kilic hele byg - hvordan koges det?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Kirsten

      Det skal gerne stå på pakken, hvordan kernerne koges.

      Mange hilsner
      Louise

  2. Kan retten laves på forhånd og sættes i køleskabet til om aftenen, eller vil det blive for smattet? Mvh

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Christina,

      Ja, det tænker jeg, at den gør.

      Du kan evt. koge kernerne på forhånd og så resten et par timer inden servering. Kom ikke dressingen i før til sidst.

      Hav en skøn dag!

  3. Malou Klidmoster siger:

    Uhm, det er bare lige en salat for mig. Er vild med den slags fuldkorns-alternativer. For lidt ekstre *umphf* til kernerne kan jeg anbefale at koge dem i lidt urtebouillon. Hæ, jeg plejer at sige at livet er for kort til brune ris - de er kedelige og der skal tygges alt for meget :-)

    1. Hej Malou

      Uhm, ja, det ville være ret godt til de neutrale kerner :) Haha, lige præcis mine ord :D Og så skal de koges i uendeligheder...!