• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies » Sødt bagværk

    Gammeldags kringle

    Af Louise |

    Gammeldags kringle med stikkelsbær
    Så er regnen ankommet og isen kan med fordel udskiftes med lidt bagværk i weekenden. Sommerbærrene vælter frem og de skal ikke gå til spilde - så skynd dig ud og pluk! Forkælelsen kunne med fordel være en gammeldagskringle, som denne.

    Da jeg plukkede grønne/gule stikkelsbær i sidste uge sammen med min Mutter, ja, så begyndte hun som så ofte, at snakke om alle de gode sager hun fik som barn med bær. Den dag var det en stikkelsbærkringle, som væltede frem i minderne. Og det skulle hun ikke fortælle 2 gange før det kriblede i mine (revne) fingre. Ja, sådan nogle stikkelsbærbuske er ikke ret imødekommende!

    Nå, men Ma'mor blev hevet ind til ekspertise, men men en opskrift fandtes ikke. Den sad nemlig  i min oldemors mangeårs kringlebagningserfaring og sådan noget skrev man ikke ned.

    Stikkelsbærkringlen blev dog ved, at hjemsøge mig. Da jeg aldrig har bagt en kringle i mit liv, måtte de gamle opskrifter frem og en rigtig Amo klassisker kunne jo ikke gå helt galt; Skippers fødselsdagskringle kom som kaldet. Jeg lavede en hel del om på mængderne og har yderligere lavet om på dem i opskriften herunder. Man er vel ved at blive rigtig husmor med helt egen kringleopskrift (;

    Vi var inviteret til fiskeplatte hos Ma'mor og der skulle kringlen selvfølgelig medbringes. Intet besøg uden kage og kaffe.
    Kringlen blevet lavet om morgenen, hvilket gav lidt problemer med kogende varmt kompot, smørdej og 30 grader udenfor - for ikke at tale om brændendevarm nybagt kringle med på tur.
    Så et godt råd; kompotten skal være kold inden den kommes i. Og det hjælper også hvis man har tålmodighed til, at jævne den lidt, så den ikke er både varm og flydende (;

    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    God blev den dog og det er bestemt ikke sidste gang jeg har bagt kringle eller for den sags skyld stikkelsbærkringle. Den er jo genial.

    Og det fine, fine stel? Ja, Ma'mor har skabene fyldt med guld og glimmer for en fotograf. Jeg kan slet ikke styre det og kunne snilt kidnappe det hele med til Århus. Okay, jeg prøvede da også, at gemme et par kopper under kjolen, men Ma'mor holdt skarpt øje. Tsk Tsk. Men så må jeg jo bare flytte fotostudiet derned (;

    Nyd weekenden med en kringle, jeg vil nyde den med lidt flere bær og gammeldags husmoderhygge.
    Jeg har nemlig fået fingre i hvide og lyserøde ribs - de smukkeste perler, samt en hel del røde/lilla stikkelsbær. Jep, jeg er gået helt i selvsving (: Er du?

    🍴 Opskrift

    Gammeldags kringle med stikkelsbær

    Gammeldags kringle med stikkelsbær

    Print opskrift Pin opskrift
    Tilb. tid20 minutter minutter
    Samlet tid20 minutter minutter

    Ingredienser

    Dej

    • 25 g gær
    • 1 dl vand
    • 2 æg
    • 50 g sukker
    • 1 tsk kardemomme
    • 300 g mel
    • 200 g blødt smør

    Stikkelsbærkompot (eller brug et glas stikkelsbærmarmelade

    • 500 g grønne stikkelsbær
    • ½ dl vand
    • 1 dl sukker
    • 1 vaniljestang
    • Evt. jævning

    Remonce

    • 100 g smør
    • 100 g sukker
    • 100 g marcipan

    Top

    • Sammenpisket æg
    • Hakkede hasselnødder
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Start med at lave stikkelsbærkompotten et par timer før - gerne dagen før.
    • Kom stikkelsbær, vand, sukker og vaniljekorn+stang i en lille gryde.
    • Varm det langsomt op og lad det koge igennem til en kompot. Smag til.
    • Jævn kompotten hvis den er for tynd og kom den så i en skål til afkøling.
    • Opløs gæren i lunket vand.
    • Tilsæt sukker, kardemomme og æg.
    • Kom melet i lidt efter lidt til dejen er ensartet.
    • Tilsæt tern af blødt smør til dejen og ælt den ind i den - det tager lidt tid.
    • Kom lidt mel i dejen undervejs. Når dejen er blank, glat og smidig dækkes den til og hæver ca. 45 minutter - til dobbeltstørrelse.
    • Lav remoncen imens. Pisk smør, sukker og marcipan til en ensartet masse.
    • Form dejen til en pølse og rul den ud til en rektangel på cirka 20x75 cm - 0,5 cm i tykkelse.
    • Fordel remoncen i en stribe midt på pladen, i hele pladens længde.
    • Forsæt dernæst med stikkelsbærkompotten på samme måde.
    • Fold siderne ind over fyldet, lad dem overlappe hinanden lidt.
    • Form stangen til en kringle, krans eller bare stænger. Kom den på et bageplade med papir.
    • Pensl med æg og drys med hakkede hasselnødder.
    • Bag kringlen ved 220 grader i cirka. 20 minutter.
    • Tag kringlen ud og lad den afkøle lidt.
    • Server den lun.

    Noter

    Køb et glas god stikkelsbærmarmelade og brug det istedet for kompot.
    Fyldet kan sagtens udskiftet med andet, ex, æblemos, rosiner og makroner.
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    Mere sulten?

    • Hvid brownie med påskeæg - opskrift påske
      Hvid brownie med påskeæg
    • Brownie Cookies - opskrift på store chokolade cookies
      Brownie Cookies
    • æblehorn
      Æblehorn med kanelsukker
    • nutella brownies
      Nutella brownies med 3 ingredienser

    Reader Interactions

    Comments

    1. Sara

      maj 12, 2017 at 8:07 pm

      Hej Loui, tak for inspiration - jeg googlede efter måder at bruge mit store stash stikkelsbærmarmelade op på inden der snart kommer nye stikkelsbær og faldt over denne opskrift. Det blev en meget lækker kringle. Jeg må dog give den første kommentator ret - der har sneget sig en fejl ind i mængderne - jeg måtte tilsætte en hel del mere mel før dejen var til at arbejde med, var i hvert fald oppe forbi de 400 g. Det kan jo ske selv for den bedste - prøv og se om ikke du er enig efter næste gang du bager den :)

    2. Pernille Haugenæs

      marts 11, 2017 at 9:23 pm

      Jeg havde en del stikkelsbær, som skulle bruges inden de blev for gamle og faldt over din opskrift, som oven i købet er med billeder. Jeg stolede jo på at det var en god opskrift, men resultatet blev mildest talt en katastrofe. Dejen var ikke bare blød, men så lind, at jeg for at redde den blev nødt til at tilsætte meget mere mel inden den kunne rulles ud. Da jeg så skulle have den over på bagepladen, var den for blød til at løfte, så mine fingre gik i gennem. Passer mængderne i opskriften?

      • Loui&bearnaisen

        april 27, 2017 at 1:18 pm

        Hej Pernille

        Ja det gør de og det var dem jeg bagte min kringle efter.
        Jeg ville da aldrig lave en opskrift, hvor mængderne ikke passer - det vil ikke give nogen mening :)

    3. Elsebeth

      august 02, 2013 at 2:17 pm

      Da et liv uden stikkelsbær er et sølle liv for mig, fylder jeg hvert år fryseren med umodne, grønne bær; så kan jeg hele året få min yndlingsgrød og ny forsyning af syltetøj og gelé, begge dele både med og uden en stang kanel eller med vanille. Så du må være forudseende og gemme en pose i fryseren til din fødselsdags-stikkelsbærgrød. Min far ville kun have siet grød, men den ene gang om året måtte han bide i græsset/bærrene :-)
      Det er da også underligt, at man ikke kan købe de små guldklumper frosne i supermarkederne, og at kun få mennesker har dem i haven.

    4. Elsebeth

      juli 28, 2013 at 4:10 pm

      Jeg glemte lige mit fif: Strø sukker oven på nødderne, så smelter de fast oven på kringlen.

      • Loui

        juli 30, 2013 at 8:37 pm

        Ja, det var egentlig også meningen - ville faktisk have brugt perlesukker for udseendets skyld. Men nødderne hænger faktisk overraskende godt fast i "æggemassen".

    5. Elsebeth

      juli 28, 2013 at 4:08 pm

      Siden min barndom har jeg fået (usiet!) stikkelsbærgrød på min fødselsdag, den 20. juni; da er de første grønne klar til "udnyttelse". Syltetøj, gelé og andet godt; dog har jeg aldrig prøvet at putte dem i min gode kringle - før nu, altså, hvor du har givet mig den gode, og nærliggende - idé. En god stang vanille eller ditto kanel i "tøjet" er himmelsk godt. Tak for den!

      • Loui

        juli 30, 2013 at 8:39 pm

        Mums, du har da vist fødselsdag på det rigtige årstid - stikkelsbærgrød er det bedste :) Øv, det ikke er klar på min i april
        Kringle med stikkelsbær er fantastisk - prøv det, jeg er solgt :)

    6. Rikke

      juli 28, 2013 at 12:56 pm

      Ser rigtig god ud.. Har så mange røde stikkelsbærs haven.. Fik forleden dag brugt halvdelen for et på dage siden på stikkelsbær marmelade. Mums det blev godt.,
      Tror du man kan fryse denne kringle?? Vil så gerne få brugt de sidste stikkelsbær..
      Da jeg skal igang med rabarbersirup og marmelade i denne uge.. :-)

      • Loui

        juli 30, 2013 at 8:43 pm

        Hej Rikke :)

        Er møg misundelig på dine stikkelsbær i haven! Marmelade, sirup og saft er fantastisk med stikkelsbær, den er jeg også på. Kringlen kan sagtens fryses, det har jeg selv gjort. Da det er en gær dej, fungerer den helt fint med det - du kan evt. varme den lidt i ovnen inden servering . Den er bedst når den er lun :)

    7. La Cucina Nada

      juli 28, 2013 at 10:55 am

      Åhh hvor ser den altså god ud - synes flere deler indlæg og billeder af kringle lige for tiden ... det må et tegn til at jeg skal have min kringle-debut snart :-)

    8. a+k

      juli 27, 2013 at 4:54 pm

      Yum! Elsker gærdejskager så højt, og stikkelsbær ligeså.

      - Anne

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2023 Louiogbearnaisen