• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies » Søde tærter

    Jordbærtærte med mascarponecreme

    Af Louise | 15 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Det vrimler med jordbær og det er bare med at svælge i dem, mens tid er. Når man alligevel skal have gæster skal det da udnyttes og selvfølgelig med den klassiske jordbærtærte. Det sidder altså lige i øjet. Altid.

    Man kunne lave gennemført en, med mazarinmasser, creme og hele pivtøjet.. meeen man kan også bare snuppe den nemme løsning og røre en hurtig creme af mascarpone. Om man så bager mørdejen eller køber, det blander jeg mig ikke i (;

    Godt nok forbander jeg bagning af mørdej langt væk, men den her udgave er så nem, at jeg forbarmede mig og alligevel bagte banditten. Aftenen før. Så er det nemlig bare lige, at røre creme, smide et par håndfulde bær på (jojo, man kunne vælge, at skære dem ud, men arrh, det er nu meget fint med hele bær...og nemt!) og ja, varme et glas ribsgele. Taadaah, tærte på en almindelige hverdagsaften. Nemt, ikke (;

    Jeg skruer lige ned for det irriterende overskud, for jeg har jo faktisk fri hele dagen og kom derfor ikke hjem fra arbejde og skulle igang. Det gjorde min Mutter til gengæld, da det var hendes gæster som skulle smovse kage..
    Min aften stod i stedet på fødselsdag og lækker mad. Jeg var nemlig blevet inviteret på Jensen Fiskerestaurant i Sæby, hvor menuen stod på skønt stjerneskud, med masser af helt friske fisk. Haps.

    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    Og med 2 x aftenskaffe - for et bette stykke jordbærtærte og en kop kaffe skulle jeg liiiige have, da jeg kom hjem, var jeg også ved, at have lagt bunden på en mandag.

    Jordbærtærten smager stadig  forrygende her en dag efter, hvor jeg mæsker mig i rester. Sommerferie nordpå er ikke helt dumt.

    Et lille tip her til slut; Erstat gerne halvdelen af hvedemelet med mandelmel, det vil være mægtig lækkert.

    Jordbærtærte med mascarponecreme

    Print opskrift Pin opskrift
    Antal: 8 pers

    Ingredienser

    Mørdej

    • 85 g blødt smør, alm. saltet
    • 120 g hvedemel
    • 30 g flormelis
    • 1 æggeblomme
    • 100 g mørk chokolade, 56%, hakket groft
    • ca. 30-50 g mandelsplitter/flager

    Creme

    • 250 g mascarpone
    • 2 dl fløde
    • 1 vaniljestang
    • 3 spsk flormelis

    Top

    • Massevis af bær, her ca. 800 g jordbær
    • 200 g ribsgele
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Mørdej

    • Bland smør, mel og flormelis sammen til "brødkrummer".
    • Tilsæt æggeblommen og saml dejen.
    • Pak den ind i madfilm og lad den hvile min. 15 minutter i køleskabet.
    • Smør en tærteform. Rul dejen ud og beklæd formen (evt. tryk dejen ud i formen). Prik bunden med en gaffel.
    • Kom tærtedejen i køleskabet 30 minutter.
    • Bag tærtebunden ved 180 grader i ca. 15-17 minutter. Den skal være sprød.
    • Tag den ud og fordel chokoladen i den varme bund. Når det smelter, smøres det ud over hele bunden og drysses med mandelsplitter.
    • Dæk bunden til med madfilm og kom den i køleskabet 30 minutter eller til dagen efter.

    Creme

    • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med flormelis.
    • Kom mascarpone, fløde og flormelis/vanilje i en skål og pisk det op.
    • Fyld cremen på den kolde tærtebund.
    • Fordel bær ovenpå cremen.
    • Kom ribsgele i en lille kasserolle og smelt den ved svag varme.
    • Hæld den varme, smeltede gele udover bærerne.
    • Kom tærten på køl i 30 minutter inden servering.

    Noter

    Jordbær kan udskiftes med andre bær; hindbær, stikkelsbær, ribs, blåbær. brombær, kirsebær osv.
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    Mere sulten?

    • Mandelkage
      Mandelkage med lemon curd
    • Citron brownies
    • Spiselige grankogler med Coco pops
    • Halloweenkage-med-spindelvaev-nem-kage-til-halloween
      Halloweenkage med spindelvæv

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Maria

      juli 04, 2019 at 8:00 pm

      Tak for en genial opskrift på jordbærtærte. Den smager fantastisk.
      Jeg brugte halvt hvedemel halvt mandelmel og måtte supplere med lidt mere hvedemel for at få dejen perfekt.
      Gentager succesen på søndag 😋

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juli 05, 2019 at 10:09 am

        Hej Maria,

        Det var så lidt- dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften :-)

        Lyder lækkert med mandelmel 👌😋

        Tak for feedback og hav en dejlig dag!

    2. Christina

      juni 29, 2019 at 11:11 am

      Jeg vil lave din flotte tærte til gamle veninder på torsdag og tænker at forberede dejen. Vil du tro, man kan fryse dejen enten før bagning (i tærteformen) eller efter bagning? Hvilket giver bedste resultat? Jeg vil jo gerne at tærten er sprød, når den skal serveres :)
      På forhånd tak!

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juli 01, 2019 at 4:56 pm

        Hej Christina,

        Du kan lave dejen på forhånd og så fryse den indtil brug (men ikke i formen:-). Så skal du blot rulle den ud og komme den i formen på selve dagen.

        Håber du får en dejlig dag med veninderne :-)

    3. Isabelle

      juli 06, 2017 at 4:51 pm

      Hej
      Har lavet denne tærte med mazarin oven på mørdejen,,og så et lille lag rabarber kompot under cremen,,Syntes jordbær og rabarber klæder hinanden så fint.
      Øj den var lækker
      Den var næsten endnu bedre dagen efter hvor den havde sat sig,

      Svar
    4. Sanne

      juli 03, 2017 at 6:38 pm

      Jeg bagte i dag tærten til min mors fødselsdag, og den smagte rigtig skønt! Jeg er også rigtig vild med de klassiske jordbærtærter med marcipan, men denne er på en måde mere let og frisk i det (og hurtigere), hvilket jo kan være at foretrække :) Jeg havde læst kommentarerne inden (hvorfor jeg også skriver denne, da jeg selv synes, det er rart at læse, at andre anbefaler opskriften), hvorfor jeg tilføjede skal af 1 citron til cremen, og det gør jeg også næste gang :) Tak for opskriften!
      Som en sidste bemærkning havde jeg hverken mandelsplitter eller -flager, så jeg smuttede blot nogle hele mandler og hakkede dem, og det virkede også godt :)

      Svar
    5. Tina

      juni 25, 2015 at 6:59 pm

      Bliver cremen så stiv at man kan komme den ovenpå små tærter? Jeg tænker på at den så ikke løber ud over kanten... :-)

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        juli 01, 2015 at 11:40 am

        Hej Tina

        Ja, mascarponen gør cremen helt stiv :)

    6. Stina

      maj 13, 2014 at 11:51 am

      og det var bruger.... :-)

      Svar
    7. Stina

      maj 13, 2014 at 11:51 am

      ruger du piskefløde eller bare kaffefløde?
      Den lyder virkelig lækker :-)

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        maj 13, 2014 at 12:44 pm

        Hej Stina

        Jeg bruger piskefløde :)

    8. Frk.lunella

      juli 04, 2013 at 8:59 am

      Mmm, den ser lækker ud! Jeg har endnu ikke fået smagt jordbærtærten i år, så det kunne da være, at denne opskrift skulle være undskyldningen...

      Svar
      • Loui

        juli 09, 2013 at 10:06 am

        Ej, skynd dig at få nogle bær - sæsonen er aaaalt for kort :)

    9. Frk. Smed/ Sine

      juli 03, 2013 at 12:57 pm

      Det er sjovt som man kan komme på de samme idéer.
      Lavede en næsten magen til til min fødselsdag. Jeg havde bare tilføjet citron skal til mørdej og mascarponecremen. Den bliver lidt mere frisk i det.
      Jeg havde også en rulle marcipan liggende i køleskabet, så den fik også lige et lag marcipan/æggemasse ovenpå mørdejen.

      Men det smager så godt, bare ærgeligt at jordbær sæsonen er så kort.

      Svar
      • Loui

        juli 09, 2013 at 10:06 am

        Uhm, citron i cremen var også i mine tanker, så det skal der helt sikkert i næste gang :) Kan være jeg lige skal have lavet en omgang inden sæsonen er ovre! Og hey med marcipan, det var en genial ide.

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen