• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies » Skærekager og bradepandekager

    Kage med friske figner og hindbær

    Af Louise | 4 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Jeg hamstrede friske figner i den her uge og har en hel liste af goodies, som skal laves med dem. Den første på listen var upsidedown kage og den kastede jeg mig over her i weekenden.
    Den skarpe læser, ser måske at det på ingen måde er sådan en kage, som jeg flasher på billederne. Jaaa, det gik nemlig helt galt og ikke engang på den traditionelle måde. Altså hvor alting bare bliver blandet.

    Nææ, jeg valgte i stedet at smøre min ovn ind i frugtsaft!! Jeg bruger min springform ret sjældent, men glemmer altid hvorfor.. Simpelthen af den grund, at den ikke slutter tæt. Det er dumt hver evig eneste gang, jeg prøver at bage i den. Og sørme også denne gang, hvor det er sukker og frugt som udgør bunden.

    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    Sådan en god frugtkaramel lugter og ter sig ikke særlig godt i en varm ovn. Og er fuldstændig umulig, at få bugt med, når den har hygget sig på den gode side af 40 minutter derinde. Jep, nogle gange er jeg mere vild med mig selv end andre og det var bestemt ikke igår....

    kage med friske fignerKagen blev bagt færdig med toppen oppe. Jojo, lidt up-sidedown var der da. Resultatet? Det blev faktisk ret godt på trods af de små uoverensstemmelser. Sådan et stykke toppet med friske figner og cremefraiche er da også perfekt til at ignorere den rare, snaskede ovn. I min arrighed røg springformen da også ind i frugtkaramel-helvede og der ligger den endnu.. Måske jeg skal investere i en ny form? 

    Det bliver dog ikke i næste uge, for den er fyldt til randen. 6 ugers praktik i Karolines Køkken, med start fra imorgen tidlig. Men mere om det imorgen, for nu vil jeg udnytte resten af søndagen på absolut ingenting. Rester af gårdagens chinaboxes, Netflix, snorkede kat og ihærdigt ignorere alle praktiske gøremål.

    God søndag  :)

    Down-sidedown kage med friske figner og hindbær

    Down-sidedown kage med friske figner og hindbær
    Print Email Pin
    Forb. tid15 minutter minutter
    Tilb. tid45 minutter minutter
    Samlet tid1 time time
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 100 g smør
    • 100 g flødeost
    • 225 g sukker
    • 2 æg, L
    • 1 tsk bagepulver
    • 1 tsk kanel
    • 1 tsk vaniljesukker
    • ¼ tsk salt
    • 225 g mel
    • 1 dl mælk
    • 300 g hindbær
    • 4 friske figner, skåret i halve
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Pisk smør, flødeost og sukker sammen til det er hvidt og luftigt.
    • Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt mellem hvert æg.
    • Bland de tørre ingredienser sammen og sigt dem i dejen.
    • Tilsæt mælken og rør det hele godt sammen til en jævn dej.
    • Smør en springform(tæt) og drys den med sukker.
    • Fordel de halverede figner på bunden, med skæresiden nedad.
    • Fordel hindbærrerne udover.
    • Kom dejen udover frugten og bred den ud i et jævnt lag.
    • Bag kagen ved 200 grader i ca. 45 minutter.
    • Tag kagen ud og lad den afkøle helt af.
    • Vend den forsigtigt ud af formen, så bunden er opad. (Eller server den, som min).
    • Pynt med friske figner.
    • Server kagen med cremefraiche eller flødeskum.

    Noter

    Friske figner og hindbær kan udskiftes med anden frugt.
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    kage med friske figner og hindbær

    Mere sulten?

    • Mandelkage
      Mandelkage med lemon curd
    • Citron brownies
    • Spiselige grankogler med Coco pops
    • Halloweenkage-med-spindelvaev-nem-kage-til-halloween
      Halloweenkage med spindelvæv

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Katrine

      oktober 07, 2018 at 6:32 pm

      Hej Louise,
      Du er mig til evig inspiration og jeg er i næsegrus beundring over hvad der kreeres fra din hånd. Jeg åndede lettet op over, at du også kan frustreres midt i kageballaderierne (som os andre :-)) /Men lækker ser den nu altså stadig ud. Ved ikke om du har forsøgt dig med kagen siden? Jeg har netop bagt den -med held- i en aflang brødform (silikone). Ingen uheld. Men det er jo en af de der slags kager som er svær og ikke helt lader sig tjekke med en strikkepind.. Gefühl gefühl;-)
      Det var blot et bætte tip, det med brødform, som du måske kunne eksperimentere lidt med. Hpber, i øvrigt, at du har fået dig en ny god tætsluttende springform -man må IKKE gå ned på udstyr ved du nok. Og så jsn man også få dem nu hvor bunden er større end selve formen sådan at hvis det flyder ud så render det ikke underud #hinttilmandseomjulegaveforslag ;-)
      STORE kram fra Katrine

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        oktober 08, 2018 at 12:10 pm

        Hej Katrine,

        Tusinde tak for din besked og de rosende ord - så dejligt at høre, at du kan finde inspiration i bloggen og opskrifterne :-)

        Også tak for tippet til down-sidedown kagen og den tætsluttende springform - det vil jeg bestemt skrive mig bag øret!

        Hav en forrygende dag!

    2. Yvonne Hansen

      august 14, 2018 at 5:06 pm

      Prøve med ciliconeform

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        august 15, 2018 at 10:24 am

        Hej Yvonne,

        Tak for din kommentar og input - det vil jeg have i tankerne næste gang :-)

        Hav en dejlig dag.

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen