• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies » Søde tærter

    Chokoladetærte med hindbær

    Af Louise | 9 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    chokoladetærte med hindbærFik jeg sagt, at jeg var nordpå i weekenden? Jeg var lige et smut forbi og spise gammeldags grydestegt kylling med hele baduljen og store kræmmerhus-is på Palmestranden i aftensolen. Bruge lørdagen med en fødselsdags-havefest i det lækreste sommervejr - med iskold hvidvin og en øl eller to. Drikke langsom søndags morgenkaffe, i plask regnvejr, med min Mutter, mens drengene var ramt af lørdagen.

    For at vende snuden hjemad med træt mand, et par poser chips og en søndag der bare skulle bruges på sofaen. Med film, regnvejr og våd hundesnude.

    Og lur om det så kunne bedre? Jo,  for Mutter gav da lige en pose proviant af den gode slags. Friskplukkede bær og sprøde grøntsager fra Naturbruget Vasen. Hey, det slår altså alt andet :)

    chokoladetærte med hindbær (4)

    Så med regnvejr, som forsatte henover mandagen gik jeg i køkkenet med bakker fyldt med  hindbær, der næsten var for fine til at spise. At ende deres dage i marmelade, kompot eller blot fryseren - det kunne jeg ikke nænne. De måtte hyldes må en kage!

    Og gu’dødeme om de ikke fik kage. En tung, klæg browniebund, der skal skrabes af tænderne. Chokoladeganache, hindbær og lidt mere chokolade, som kræver du brygger den gode kop kaffe. Jeg siger det bare; hindbærrene jublede i det selskab.

    ...og jeg synes da også at den var "fin nok" (man har vel lige været hjemme hos de kære begejstrede nordjyder ;) )

    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    Så sidder du og mukker lidt over alle andre tager på ferie.? At regnen vælter ned i lårfede stråler? Eller trænger du bare til at fejre dig selv lidt? Så er jeg helt sikker på hindbærrene gerne hopper op på din kage og hæver sommerniveauet bare en smule. Det er da forsøg, værd :)


    chokoladetærte med hindbær (6)

    Chokoladetærte med ganache og hindbær

    Print Email Pin
    Forb. tid30 minutter minutter
    Tilb. tid10 minutter minutter
    Samlet tid40 minutter minutter
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    Bund

    • 125 g smør
    • 150 g mørk chokolade, her 70%
    • 2 æg
    • 150 g sukker
    • 100 g hvedemel
    • 3 spsk god kakao
    • 50 g hakket chokolade, 56%
    • Et nip salt

    Ganache

    • 100 g mørk chokolade, 60% eller 70%
    • 1 dl piskefløde
    • 25 g smør

    Top

    • Havsalt
    • Friske hindbær
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Bund

    • Kom smør og chokolade i en lille gryde.
    • Smelt det ved svag varme - rør jævnligt, så det ikke brænder på.
    • Tages det af varmen og lad det køle lidt af.
    • Kom æg og sukker i en skål - pisk det skummende og luftigt.
    • I en anden skål blandes kakaopulver og hvedemel.
    • Vend forsigt den smeltede chokolademassen i æggene.
    • Sigt melblandingen i og vend forsigt i massen, indtil der ikke er flere klumper.
    • Tilsæt hakket chokolade.
    • Smør en springform og hæld dejen heri.
    • Bag bunden ved 175 grader i ca. 10 minutter - den må ikke blive gennembagt, så hold øje!
    • Køl bunden af på en bagerist.

    Ganache

    • Kom chokolade, fløde og smør i en skål og smelt det over vandbad.
    • Lad det køle af.

    Chokoladetærte

    • Fordel chokoladeganachen på den afkølede bund.
    • Smør den ud, men ikke helt ud til kanten.
    • Drys med havsalt.
    • Sæt friske hindbær på toppen.
    • Server straks

    Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.
    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    chokoladetærte med hindbær (5)

    Mere sulten?

    • Citron Tiramisu
    • Mini kager med Nutella
    • Mandelkage
      Mandelkage med lemon curd
    • Citron brownies

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Birgitte

      november 11, 2016 at 10:19 pm

      Hvor stor er din springform?
      :) Birgitte

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        januar 07, 2017 at 2:11 pm

        Hej Birgitte

        Jeg tror jeg brugte en 24 cm springform.

    2. Christina

      juni 14, 2015 at 4:40 pm

      Hej,

      Synes du har en flot blog med mange lækre opskrifter - jeg bruger den tit alt fra de sunde salater til de søde sager .. Stor ros skal der lyde :)

      Lige et spørgsmål til din chokoladetærte med hinbær, er det muligt uden at det går udover kvaliteten af kage, at lave kage færdig dagen inden og så blot vente med pynt til inden servering ??

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        juni 15, 2015 at 9:03 pm

        Hej Christina

        Tusinde tak, det er jeg rigtig glad for at høre :)
        Det kan du sagtens - kom den gerne i køleskabet, så holder den sig fugtig :)

    3. Lars Lassen

      februar 25, 2015 at 11:01 pm

      Wow det ser virkelig super lækkert ud, meget flot tærte og med chokolade og hindbær kan det kun blive godt. Den opskrift vil jeg prøve næste gang vi får gæster. :o)

      og skarpe billeder må man sige. Det er du dygtig til.

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        marts 02, 2015 at 12:53 pm

        Hej Lars

        Tusinde tak :)

    4. Alt og Ingenting

      juli 15, 2014 at 10:26 pm

      Jeg hopper med i "du tager virkelig gode billeder"-koret. Måske endda FOR gode - jeg er virkelig lækkersulten lige nu ;)

      Svar
    5. Agnethe

      juli 15, 2014 at 9:14 pm

      Årh YUMMY!!! :D Og ja, jeg giver Thomas ret - det er nogle umanerlig gode billeder - meget stemningsfyldte :D

      Svar
    6. Thomas

      juli 15, 2014 at 4:52 pm

      Altså, du tager altid ualmindeligt smukke billeder. Men dem her, det er næsten endnu vildere. Smukt, smukt, smukt! Virkeligt imponerende og inspirerende.

      Thomas

      Svar

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her >>

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen