• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Brød og boller

    Rustikt Rugmelsbrød

    Af Louise | Leave a Comment

    RugmelsbrødI sidste uge skulle der snappes nogle billeder til et projekt, som netop er i støbeskeen. Helt enkelt, skulle det bare være et rustikt, rundt brød, der skulle være linselusen. Well, det burde jo være en smal sag, at finde sådan en rund sag. Men nææ nej, rustikke, runde brød er åbenbart ikke fast gæst på bagerens hylder. Enten er de store som møllehjul eller er mere ovale end runde. Hvis de overhovedet er der..

    Hjem til bageskålen - med gær og mel under armen. Og rode langt, langt inde i hjørneskabet efter den der runde hævekurv, som ikke ser dagens lys hver uge. Nu fik den lov.

    Jeg var en smule i tidspres, så egentlig var jeg flintrende ligeglad med hvordan brødet kom til at smage - det var mest af alt udseendet, som var i fokus. Rustikt, groft, ikke for store lufthuller. Det vil sige lang hævetid, surdej og bagning i støbejernsgryden var udelukket - altså alt det som indbefatter et god slutresultat.
    De fleste bagere vil græmme sig over, jeg 3 timer senere hev et brød ud af ovnen. Lavet på en uanstændig portion gær, uanede mængder groft mel uden bageegenskaber og nåhr ja, minimal hævetid. Det eneste som vist var efter bogen var den glohede ovn, som skulle sikre mig en skorpem der sagde spar to!

    Skal vi bare sige, at brødet blev ganske fortræffeligt! Okay, jeg har bagt de her flerdages brød, som smagte himmelsk og kunne holde sig frisk i nærmest flere uger. Meeen den her bandit sneg sig nu også godt op af brød-skalaen. Og foto-gen var det skam også. Magiske bagefingre - jeg siger det bare ;) Arj, det er simpelt og kræver ikke meget bagekundskab. Gær og hævekurv gør arbejdet for udseendet, mens det grove mel, salt og varmegraderne tager sig af smagen. Du skal egentlig bare gide smække det hele sammen og bruge ventetiden på at drikke kaffe. Hårdt arbejde, ikke? ;)

    Det er lidt en mellemting mellem franskbrød og rugbrød - så hop på sandwichs til madpakken. Eller når det er daggammelt, så rist det og spis med smør og ost.
    Endnu bedre; kom godt med ost mellem 2 skiver af brødet og rist det i smør på en pande - indtil det er sprødt og osten smelter! Spis hele herligheden selv, eller skær oste-sandwichen over og server til den en god løgsuppe. Ork, det må vist være efterårets favorit.

    🍴 Opskrift

    Rugmelsbrød

    Rustikt Rugmelsbrød

    Print opskrift Pin opskrift
    Forb. tid2 timer timer 15 minutter minutter
    Tilb. tid35 minutter minutter

    Ingredienser

    • 40 g gær
    • 5 dl lunken vand
    • 2 tsk salt
    • 1 spsk muscovadosukker, eller alm. sukker
    • 4 dl rugmel
    • 2 dl hvid hvede
    • 4-6 dl hvedemel
    • 1 dl hvedemel til hævekurv
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Rør gæren ud i vandet.
    • Tilsæt de øvrige ingredienser - hold lidt af hvedemelet tilbage.
    • Ælt dejen med en håndmixer+dejkroge eller på en røremaskine - tilsæt hvedemelet lidt efter lidt.
    • Ælt dejen ca. 7-10 minutter indtil den er smidig. Den skal være meget klistret!
    • Dæk dejen til og lad den hæve ca. 1,5 time til dobbelt størrelse.
    • Fordel melet i en rund hævekurv.
    • Hæld dejen i kurven. Lad dejen hæve ca. 30 minutter.
    • Varm ovnen op til 250 grader med en plade i.
    • Tag den varme plade ud og læg et stykke bagepapir herpå.
    • Hæld forsigtig dejen ud af kurven og over på pladen - det skal gøres hurtig, så brødet holder formen.
    • Kom straks brødet i ovnen og bag det ved 250 grader i 15 minutter. Skru ned 225 grader og bag yderligere 15-20 minutter - indtil brødet er gennembagt.
    • Tak brødet ud og lad det afkøle på en bagerist i min. 20 minutter før brug.

    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    Mere sulten?

    • Pestosnegle - opskrift pizzasnegle med pesto
      Pestosnegle
    • Pirogger - opskrift på empanadas
      Pirogger/empanadas
    • pizzaboller
      Pizzabrød med pepperoni og ost
    • Pizzatwistere
      Pizza Twister

    Reader Interactions

    Skriv en kommentar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2023 Louiogbearnaisen