S'mores Cupcakes (chokolademuffins med kiks, marshmallows og marengs)

smores cupcakes - chokolade muffins - marengs cupcakes - smores opskriftEr det muligt at lave den ultimative fredagskage når det er sommer, sol og grillvejr? Man skulle ikke tro, at det kunne være andet end is-kager, som kunne passe ind - lige indtil den her kommer på bordet! For yeah, det er muligt, når bare der er S'mores.

Forleden. Kl. 20.14. stod jeg i Føtex, med alt det som stod på indkøbslisten og så det løse. I ved, der ryger altid lidt ekstra med.. Jeg er slem til det. Overvejede lige at tage en tur mere rundt, bare fordi de har byens bedste air-condition. Ingen klager over sommervejr, men jeg skal bare lige bruge en uges tid på at puste og vænne mit korpus til nye tilstande. Så er jeg klar.
Indtil da camperer jeg i Føtex Food. De har også sådan noget sejt camping-udstyr nu. Og da jeg konsekvent aldrig bliver spurgt om jeg vil have de samlemærker til det. Jep, jeg er både kommet i jogging-buks, en striksweater og med autentisk fedtet hår, men næ, ikke engang da jeg købte suppe på dåse  fik jeg kastet nogle i nakken..

smores cupcakes - chokolade muffins - marengs cupcakes - smores opskrift

Men nu har jeg luret den. I går købte knøsen bag mig. Wait for it!

Skumfiduser, mariekiks og pålægchokolade.

Og lur mig om han ikke blev spurgt om samlemærker. Well. De blev glemt, helt. Der var kun en eneste tanke; S'mores. Nu. I store mængder.
Øj, øj, glem alt om air-condition, samlemærker og indkøbssedler. Det er tid og det kan kun gå for langsomt med at tage ud i landet og få krudtet op i et bål.

smores cupcakes - chokolade muffins - marengs cupcakes - smores opskrift

Desværre er jeg ikke rigtig den store spejder eller bare campist. Jojo, jeg har da været på weekend-telttur med familien, hvilket betød vi ankom med trailer med madrasser, dyner og kufferter! Det siger lidt om, at det ikke rigtig ligger i generne... kun i mine forestillinger om at det er hyggeligt. Og der er rar mad :)

Og S'mores de kan altså sagtens spises i baghaven. Enten helt autentisk over bål og grill. Eller.. I kageform!

Kiksebund, chokolade, marshmallows, chokoladekage, marengs - den er god nok, de her muffins indeholder det hele. Og mere til; sommerstemning :)

Forrygende, formidable, himmelske, helt uanstændige og selvfølgelig amerikanske. Lige tilpas så "for meget", at de fungerer præcis som de skal. Den ultimative bedste fredagskage her i juli måned.
Du vil virkelig ikke gå glip af sådan en bid. Ikke engang selvom det kræver et halvt hedeslag i køkkenet her på en "lunken" søndag.

smores cupcakes - chokolade muffins - marengs cupcakes - smores opskrift

smores cupcakes - chokolade muffins - marengs cupcakes - smores opskrift

S'mores Cupcakes

Print Pin
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid15 minutter
Antal: 14 stk

Ingredienser

Bund

  • 100 g digestivekiks
  • 20 g sukker
  • 50 g smør

Fyld

  • 75 g mørk chokolade, hakket
  • 14 skumfiduser/marshmallows

Chokoladekage

  • 180 g sukker
  • 120 g mel
  • 40 g kakaopulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1 æg
  • 75 g mælk
  • 50 g rapsolie

Marengs

  • 4 æggehvider
  • 2,5 dl sukker
  • 1 tsk eddike

Sådan gør du

Bund

  • Knus kiksene og bland dem med sukker.
  • Smelt smørret og rør det i kiksene til en sammenhængene masse.
  • Fordel ca. 1 spsk i hver muffinsform (metalform med papirforme) og glat bunden med bagsiden af skeen.
  • Bag bunden ved 180 grader i ca. 3-5 minutter. Tag dem ud

Fyld

  • Fordel hakket chokolade på kiksebundene og lad det smeltet.
  • Læg en skumfidus på hver bund.

Chokoladekage

  • Sigt alle de tørre ingredienserne sammen i en skål og bland dem sammen.
  • Pisk æg, mælk og olie sammen i en anden skål.
  • Vend dem i de tørre ingredienser med en dejskraber.
  • Fyld cupcakes/muffinsforme ¾ dele op med dej.
  • Bag dem ved 175 grader i ca. 12-15 minutter.
  • Tag dem ud og lad dem afkøle helt af på en bagerist inden marengs kommes på.

Marengs

  • Pisk æggehviderne stive.
  • Tilsæt langsomt - lidt af gangen - sukker, mens der piskes godt. Marengsen skal være stiv og skinnende.
  • Tilsæt eddike og pisk det i.
  • Fordel marengs på muffisene med en tyl - eller smør det på toppen.
  • Brænd med en gasbrænder marengsen gylden.
  • Eller kom kagerne i ovnen, ved grill, i ca. 1- minut. Hold øje - det går stærkt!

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

smores cupcakes - chokolade muffins - marengs cupcakes - smores opskrift

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 kommentarer

  1. Anna-Lise Serup Holt siger:

    Tak for fantastiske opskrifter.

    Kan S'MORES CUPCAKES fryses, inden marengsen?
    Skal bruge dem til studentergilde.
    Hilsen Lise

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Lise

      Jep, det kan de sagtens :)

    2. Anna-Lise Serup Holt siger:

      Tak for hjælpen.
      Hilsen Lise

  2. A+K/venterpaavin siger:

    Hvor er det bare en god ide - de ser så yummede ud (:

    - Kit