• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Foodstyling

    11 fejl jeg lavede som nybegynder i madfotografering

    Af Louise | 7 Comments

    Sandheden.

    Alle de fejl og misforståelser, som du kan begå i madfotografering, dem har jeg lavet!

    Uden undtagelse..

    Jaja, Louise, det skal du jo sige..

    Tænker du det.

    Så er det nu, du skal svinge forbi bloggen og tage et kig helt tilbage i mit opskriftarkiv og så vil du ret hurtig tænke;

    "Whaat! Okay, det her kan jeg virkelig også gøre så.."

    ..

    Endnu ikke overbevist?

    Læs videre.

    Da delte de her billeder, da jeg åbnede Foodstyling Masterclass forleden, så var der fart på i indbakken.

    "Tak, nu føler jeg, at jeg også kan gøre det."

    "Der er håb for mig også så."

    "Så er mine billeder ikke helt gale."

     

    Btw. Det var det her:

    Gryderetter

    Yes.

    Haps.

    Tag en tur down memory lane i mit opskriftarkiv og du ved, du allerede har et langt bedre udgangspunkt end mig.

    Jeg er ikke er unik, har haft særlige forudsætninger eller besøg af en enhjørning.

    Tjek især også brød-kategorien.

    You get the picture?

    Vi starter alle et sted.

    Og her er der ikke ret meget mundvand, som løber!

     

    Lad os se på et par stykker eller 11 af de 117 fejl jeg begik:


    #1:Tro at alt lys er lys og det handler om mængden

    Yes, lyset det har jeg styr på! Bare der er masser af det, så er det perfekt.

    Troede jeg..

    Yrk. Gullige billeder i massevis. Jeg anede intet om lys eller hvidbalance.


    Jeg var overbevist om, at frokosttid var det allerbedste tidspunkt at tage billeder på, fordi lyset jo væltede frem.

    Okay, frokosttid er ikke altid dumt, du kan lave nogle ret fantastiske billeder, hvis du har styr på at arbejde med lys. Det havde jeg ikke. Farvel til stemning i mit billede, hej til barske skygger, flade motiver og udbrændte madbilleder.

    [yellowbox]BONUS: Tag bedre madbilleder - få 7 genveje til lækre madbilleder på rekordtid [/yellowbox]

     

    Kvalitet af lys, temperatur af lys og ikke mindst brug af lys. Da jeg lærte, at bruge lys til min fordel, der blev mine madbilleder med et trylleslag markant forbedret.

     

    #2: Hoppe let og elegant over komposition

    Så kan jeg det med lys, så er de professionelle billeder der?

    Æh. Nej.

    Google glemte lige at fortælle mig, at billeder også handler om komposition, vinkler og selve motivet. Altså at der er forskel på, hvordan jeg ser verden og hvordan kameraet indfanger den! Jeg anrettede min mad til mennesker - ikke til kameraet

    Jeg havde ingen anelse om, at der var måder at opbygge et billede på, noget som hed "Rule of Third", diagonale linjer, "sneglen", at bruge lys kreativt og at jeg rent faktisk kunne skyde fra andet end sin egen øjenhøjde.

    Havde jeg bare vidst, hvilken forskel det kunne gøre for mine billeder, havde jeg brugt mindst lige så meget tid på komposition, som på at finde de rigtige props..

    Og hold nu op, jeg har brugt dagevis i genbrugsbutikker og på Nettos spothylder.

     

    #3: Misforstå props og baggrunde

    Og nu vi taler om props. Jeg havde ingen anelse om hvad, jeg skulle lede efter.

    Gamle ting, tjek!

    Kulørte ting, tjek.

    Skinnende ting, tjek.

    Alt på loppemarkedet, dobbelt tjek.

    Jeg har cirka 3 flyttekasser med props, som bare griner af mig. Props'ene skal ikke overstråle maden, de skal præsentere den på bedst mulige måde - det er maden, som er stjernen i billedet. Keep it simple!

    Baggrunde? Naaarh, dem tænkte jeg ikke meget over. Hvem glor på det - det er jo maden, som er vigtigt. Og props!

    I dag er baggrunde det allervigtigste i et billede for mig. Baggrunden sætter scenen og alverdens props kan undværes, hvis bare baggrunden er god. Den gør hele forskellen i et madbillede.

     

    #4: Et objektiv er et objektiv

    Ja, jeg havde smidt virkelig mange penge efter mit nye kamera og var også “heldig”, at få et objektiv med i købet. Men jeg undrede mig. Der var noget galt!

    Jeg indså, efter virkelig lang tid, at jeg ikke var i stand til at få det samme udseende på mine billeder, jeg havde set hos andre madfotografer.

    Du ved, jeg var ude efter slørede baggrunde, skarpe billeder og masser af lys i mit billede?

    Well, det gav kit-objektivt ikke.

     

    Efter virkelig meget research fandt jeg frem til objektivet 50 mm f/1.8.  Det var billigt og jeg oplevede instant forbedring i mine billeder, ved bare at smide det objektiv på. Det er den bedste investering, jeg gjorde for mine madbilleder.

    Okay, forruden lige mit kamerastativ - det ligger også ret højt på listen, især på mørke vinterdage er det et must.

     

    #5: Håndholdt kamera

    Well, hallo slørede billeder.

    Et stativ! Come on, jeg kan da sagtens selv løfte mit kamera og tage billeder.

    Faktisk er det meget nemmere uden sådan et stativ, det er jo møg besværligt at skulle flytte det rundt og indstille det hele tiden.

    Jep, jeg måtte gennem et selvlavet stativ af rør (!) og min interimistiske bogstabelholder, før jeg indså at det nok ville betale sig at få fingre i et rigtig kamerastativ.

    Den der lange lukketid (til at få mere lys i mine billeder) var virkelig besværlig at arbejde med uden, at kameraet var sat fast.

    Mit kamerastativ har været alle pengene værd og her 4 år, 80.000 billeder senere, fungerer det, som var det spritnyt.

    Jeg bøjer mig i støvet. Og skiller mig aldrig nogensinde af med mit kamerastativ.

     

    #6: Stole på kameraet LCD-skærm

    Knips, knips! Perfekt billede, toplækkert, min mundvand løber, knivskarpt på kameraet LCD-skærm – lige indtil jeg fik billedet lagt ind på computeren og set det stort (og sløret) på skærmen. Ret lang næse - madbilleder tager du jo bare ikke lige om. Maden er spist!

    Hold nu op, havde nogen bare fortalt mig, at den kameraskærm er det rene lyv og aldrig kan stoles på. Alt ser skarpt, lækkert og lyst ud på den bette skærm, det er bare ikke virkeligheden.

    [yellowbox]BONUS: Tag bedre madbilleder - få 7 genveje til lækre madbilleder på rekordtid [/yellowbox]

     

    #7: Billedbehandling er snyd

    Først og fremmest så jeg skævt til alle Adobes programmer. Come on, Photoshop – smid et billede ind og så kommer der et professionelt ud. Det er jo total snyd.

    Jeg skrev rent faktisk stolt på min blog; "Jeg efterredigerer ikke mine madbilleder, for de skal være autentiske og afspejle virkeligheden.."

    Hooooost...

    I lang tid nægtede jeg simpelthen at redigere mine billeder, men brugte dem stort set lige fra kameraet. Det var jo “ærligt”.

    Og dumt.

    Den dag, hvor jeg fandt ud af at redigering ikke behøver være lig med snyd, men faktisk hænger sammen med fotografering  – jamen, der “poppede” mine billeder til næste niveau.

    Det handler ikke om at der skal gives max. gas, men billederne skal have det sidste touch.

    Foodstyling Masterclass

    #8: Filstørrelser, komprimering og kvalitet

    Klik, klik, klik.. Og der blev uploadet madbilleder i massevis. Vi taler i gennemsnit 10 styk pr. indlæg. Uden nogen form for komprimering! Kæmpe billedfiler, massive. Og bloggen led.

    Skal vi sige det sådan her; Jeg er eksklusiv medlem hos mit webhotel, de klapper i hænderne hver gang jeg skal betale for plads som 4 x platinkunde.
    Mens Google prikker til mig, nægter mig adgang til de gode søgeresultater fordi mine billeder suger saft og kraft ud af bloggen.

    Min allerstørste fejltagelse er  manglende komprimering, som jeg bøder for hver evig eneste måned nu.

     

    #9: Jeg prøver mig frem

    Lækker opskrift, lækker mad, frem med kameraet.

    ...6 timer efter havde jeg taget 500 billeder, maden var var maltrakteret, jeg stod i rod op til ørerne. Og jeg var heldig hvis blot 5 af billederne kunne bruges.

    Næste weekend, samme scenarie.

    Jeg havde ingen plan overhovedet.  Jeg regnede med at kreativitet kom til mig, når jeg krudtede op i kameraet.

    Og nogle gange var jeg da også heldig.

    Problemet var bare, at det langt fra var altid. Fotografering og foodstyling af mine opskrifter endte oftest i halve dage med frustration over ikke, at kunne være kreativ og finde på en smart foodstyling på kommando.

    Det fungerede ikke og jeg var virkelig ved at kaste håndklædet i ringen. Overbevist om at jeg var håbløs til foodstyling. Jeg har altid kunne ryste ord ud af ærmet til et blogindlæg - et billede derimod. Jeg var ofte helt blank!

    Men så begyndte jeg, at overføre mine strategier fra bloggen til min madfotografering. Planlægning.

    Og det der skete var:  1. Mine billeder blev langt bedre. 2. Et fotoshoot tog under 1 time! 3. Jeg fandt glæden ved at foodstyle - på den her måde, har jeg nemlig allerede gjort mig nogle tanker, og min proces er både mere effektivt, men også mere kreativ. Der er overskud, forarbejdet er gjort.

    Godt begyndt, er halvt fuldendt. 

     

    #10: Foodstyling handler om pæn mad

    Du ved, pæne kager, farvestrålende salater og dugfriske råvarer.Der er bare lige det: Jeg undgik at lave gryderetter eller sammenkogte retter fordi de var svære at fotografere og style. Det var bare nemmere at få madbilledet i kassen, hvis det struttede af sig selv.

    Men sådan fungerer en madblog ikke. Det skal ikke være sådan, at du ikke udvikler og deler en opskrift på baggrund af, hvor “fotogen” den er. Gryderetter kan sagtens foodstyles.

    #11: Jo bedre kameragear, jo bedre billeder

    Okay, objektivet gjorde jo en enorm forskel - derfor faldt jeg i den her fælde!

    "Der er også fordi mit kamera er et begynder-DSLR kamera, at mine madbilleder ikke bliver professionelle."

    "Hvis bare jeg havde et objektiv til 10.000 kr., så kunne jeg også tage sådan et madbillede."

    "Min computer er ikke en Mac, så jeg kan aldrig redigerer mine billeder ordenligt.."

    Jeg kunne hive en undskyldning ud mellem sidebenene til alt; Det er udstyret, som er problemet - ikke mig.

    No way!

    Du skal ikke bruge 3-4-5 år på de samme fejl, frustrationer og usikkerhed, som mig - derfor har jeg hevet alle mine fejl og fejltagelser frem og taget udgangspunkt i dem i mit kursus Foodstyling Masterclass.

    På kurset lærer du præcis, hvordan du selv tager flotte madbilleder i din egen stue, uanset plads og erfaring. Jeg giver dig al min viden, erfaring og teknikker, så du ikke skal bruge flere år på at lære madfotografering og foodstyling.

     

     

    Mere sulten?

    • Kunstigt lys i fotografering
      Online kursus: Kunstigt lys
    • 21 foodstylingtips
      21 foodstylingtips, du må tyvstjæle
    • Baggrund med beton look
      Mal en fotobaggrund til madbilleder med beton look (+ video)
    • Baggrunde til madbilleder

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Girish

      juni 04, 2019 at 7:54 am

      Such great tips! Thanks a lot.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juni 04, 2019 at 10:17 am

        Thanks - happy to hear you could use the tips :-)

    2. Sofie

      juli 26, 2018 at 8:34 pm

      Hvor har du købt dit fotostativ henne?
      Alle dem jeg har set, har ikke "knæk-stangen" på.

      Så hvor er det fra? Evt. mærke?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juli 27, 2018 at 12:34 pm

        Hej Sofie,

        Tak for dit spørgsmål og interesse :-)

        Du kan læse mere om fotostativer her: https://louiogbearnaisen.dk/2013/01/kamerastativ.html

        Hav en dejlig dag og god sommer :-)

    3. Per

      juli 01, 2018 at 8:43 am

      Hej,
      Super fed artikel til en amatør som mig.
      Tak fordi du deler din viden.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juli 02, 2018 at 11:52 am

        Hej Per,

        Tak for din kommentar og hvor er det dejligt at høre, at du kunne bruge blogindlægget som inspiration.

        Hav en fantastisk dag og skriv endelig igen, hvis du har spørgsmål.

    4. Karen

      marts 10, 2016 at 12:45 pm

      Tak for dine gode tips, Louise. Fatale fejl var det forhåbentlig ikke - fatal betyder jo med dødelig udgang :-)

      Hvad er det for et objektiv til 700 kr., du har nævnt flere gange? Og tror du, at det også vil være godt til blomster? Mad er godt, men uden blomster, så....

      vh/Karen

      Svar

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2023 Louiogbearnaisen