• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Aftensmad

    Andebryst med sprøde kartofler og kålsalat

    Af Louise | 6 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    (Sponsoreret af Fiskars) Andebryst - simpel og hurtig opskrift på, hvordan du tilbereder det perfekte andebryst på pande og i ovn, så det er saftigt og skindet er sprødt. Find opskriften her:

    Sus til opskrift Print opskrift
    Andebryst med sprøde kartofler - julemiddag - Fiskars Hard Face
    Jump to:
    • Andebryst
    • Kartofler i andefedt
    • Andebryst med sprøde kartofler og kålsalat
    • Andebryst med sprødt skind
    • Sprøde, stegte kartofler i andefedt
    • Grønkålssalat med æble og nødder

    En pre-julemiddag. Hvis du også har en familie, som er dine, mine og alt der imellem. Det har vi herhjemme. Begge to.

    Det betyder 3-4-5 pre-middage inden, vi når den 24. Vi suser heldigvis bare afsted og slår måsen i stolen ved spisebordene. Spiser and, hygger og spiser lidt mere.

    Men er det dig, som står for en af de her pre-julemiddage, så er det nu, du skal spidse ører

    ...øjne.

    30 minutter, så har du strikket den her pre-julemiddag sammen. 

    Andebryst med sprøde kartofler og kålsalat

    Alt du skal bruge er en gryde, en pande og selvfølgelig lige en der gider skrælle kartofler. Sidstnævnte kan jeg ikke hjælpe dig med, men værktøjet derimod er Fiskars Hard Face-serie.

    Eller som den helt upolitisk korrekt er blevet døbt her på matriklen: mande-serien. Hvor jeg var all over den lækre, pæne Norden-serie, som vi brugte til skaftkoteletterne med rodfrugter og tranebær.

    Btw, faktisk heller ikke et dumt bud på en nem pre-julemiddag, hvis det skal være lidt anderledes inden, at der går and og andebryst i den.

    Sidespring.

    Da jeg hev Hard Face produkterne frem gik der..

    1, 2, 3 og haps - væk var kæresten med det nye køkken-grej.

    Ekstrem robust, sort design og alt kan kastes i opvaskemaskinen.

    For ikke at tage om, du ikke behøver rode i køkkenskuffen efter træspatlen, som du, igen, opdager er til vask og det nu er trægryde-skeen eller bare ultra forsigtigt med en gaffel, som du skal vende dit andebryst med.

    Det sker ikke her. Du hiver bare metalredskaberne frem, Hard Face-seriens belægning er ikke sart på den front.

    Og yes, selvfølgelig blev det testet.

    Indsæt selv billede af ivrig mand med lang grill-spatel vende frikadeller.

    Godkendt og klar til:

    Andebryst med sprøde kartofler og kålsalat.

    Eller det bliver faktisk lækre endnu: Saftig andebryst med sprødt skind og sprøde kartofler stegt i andefedt!

    Grønkålsalaten?

    Well, den er der til lige at opveje det hele, du ved ;-)

    Kartofler - Fiskars Hard Face

    Andebryst

    Forberedelse

    Bruger du et meget fugtigt andebryst eller har det været i fryseren, så dyp det lidt tør med køkkenrulle inden du kaster det på panden. Så sikrer du dig, at skindet bliver sprød.

    Andeskind skal ridses, men pass på med ikke at ridse ned i kødet, når du ridser skindet. Så kommer saften til at løbe ud og du får både blødt skind og tørt andebryst. Så brug lige 2 minutter på sagen med at ridse.

    Og yes, salten er vigtig for sprødt skind, så brug lige 10 sekunder ekstra på at få den godt mast ind i skindet.

    Tilberedning

    Brug en pande med tyk bund, så du sikrer god varmefordeling og med non-stick, så du sikrer at skindet ikke hænger fast og fedtet brænder på.

    Andebryst skal være stegt rosa, så er det er lækkert og saftig. Undgå at stege det for meget.

    Andebryst på pande eller i ovn

    Jeg kommer altid mit andebryst i ovnen og tilbereder det færdig der, men du kan sagtens stege det færdigt på panden. Det er cirka samme tilberedningstid, som i ovnen. Ovnen gør det bare nemmere, at få sikret et saftig bryst uden du behøver vogte andebrystet, som en høg.

    Kartofler

    Kartofler i andefedt

    Lad os lige vende kartoflerne. De har fået et nøk opad;

    Kogt, vendt i sigte og pakket ind i andefedt, så de er ultra sprøde, men helt lette og bløde i midten.

    En engelsk og amerikansk klassiker; Roasted Potatoes. Vi kan også kalde dem brasede kartofler 2.0.

    Ekstra sprøde brasede kartofler

    En hemmelighed ingrediens, som jeg lærte i en fødevarekemitime for år tilbage.

    Tilsæt Natron.

    Niks, den kan ikke smages, men giver en genial overflade til kartoflerne, så de knaser derudaf og får løftede, anerkende øjenbryn fra hele gildet omkring spisebordet.

    Lav rigeligt!

    Andebryst med sprøde kartofler - julemiddag - Fiskars Hard Face

    Andebryst med sprøde kartofler og kålsalat

    Til din pre-julemiddag. Eller hvis julemaden skal spices op i år. Men vær varsom og få lige forventningsafstemt med familien.

    Jeg kørte et år "Thanksgiving tema", som julemad. Kæmpe kalkun, sweet potatos, tranebærsauce - hele gildet, du ved.

    Såå..

    Anden, flæskestegen og de brunede har været tilbage på bordet lige siden. Men det betyder ikke, at de klassiske sager kan gøres smartere. For måske gider du bare ikke bakse med en hel and i år.

    Server andebryst.

    Hurtig, nemt og saftigt. Ingen som ender med den gnallede vinge. Og der er sprødt skind til alle.

    Andebryst med sprødt skind

    Andebryst med sprødt skind
    Andebryst - nem og hurtig opskrift på, hvordan du tilbereder det perfekte andebryst på pande og i ovn, så det er saftigt og skindet er sprødt.
    Print Email Pin
    Forb. tid5 minutter minutter
    Tilb. tid25 minutter minutter
    Antal: 4 pers.
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 4 andebryst, eller to store som her (300 g)
    • 1 spsk groft salt
    • 2 kviste rosmarin, valgfrit
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Rids skindet på andebrysterne med ca. 1 cm mellemrum og gnid det godt med salt.
    • Læg andebryster på en kold pande med skindsiden nedad.
    • Steg ved svag varme til fedtet begynder at smelte
    • Skru op til middelvarme og lad fedtet smelte, mens skindet steges sprødt - ca. 5-8 minutter.
    • Vend andebryster om og brun dem 1 minut på den anden side.
    • Kom andebryster over i en fad (hvis du laver de sprøde kartofler) eller kom panden i ovnen - læg rosmarinkviste ved.
    • Steg ca. 9-12 minutter ved 160 grader (alm. ovn) afhængig af størrelse på andebrysterne - kødet skal være rosa.
    • Tag andebrysterne ud og lad dem trække 5 minutter før servering.

    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
    Kartofler

    Sprøde, stegte kartofler i andefedt

    Sprøde, stegte kartofler i andefedt
    Lækre, sprøde kartofler, som bliver ekstra gode med den hemmelige ingrediens.
    Print Email Pin
    Forb. tid5 minutter minutter
    Tilb. tid20 minutter minutter
    Samlet tid25 minutter minutter
    Antal: 2 pers.
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 1 kg kartofler
    • 2 tsk salt
    • ½ tsk natron
    • 5 spsk andefedt, eller olie
    • 1 kvist rosmarin, valgfri
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Skræl kartoflerne og del grove tern.
    • Kom dem i en gryde med koldt vand. Tilsæt salt og natron.
    • Kog kartoflerne til de er møre, men stadig har bid - ca. 10 minutter.
    • Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem hvile 1 minut i gryden.
    • Kom kartoflerne over i en sigte og ryst dem godt rundt, så de får en ru overflade.
    • Varm panden med andefedt op - tilsæt lidt olie, hvis du ikke har nok andefedt efter andebrysterne.
    • Kom kartoflerne over på den varme pande. Tilsæt evt. en kvist rosmarin.
    • Skru ned til jævn varme og steg kartoflerne til de er brune og sprøde - pas på med ikke at røre for meget i kartoflerne, men ryst panden let, så du ikke får ødelagt overfladen på kartoflerne.
    • Krydr med salt og peber.
    • Server kartoflerne straks.

    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)
    Andebryst med sprøde kartofler - julemiddag - Fiskars Hard Face

    Grønkålssalat med æble og nødder

    Grønkålssalat med æble og nødder
    Print Email Pin
    Antal: 4 pers.
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    Salat

    • 4 dl frisk grønkål, Finthakket
    • 2 æbler, skåret i skiver
    • ½ granatæble, del i kerner
    • 1 dl pecannødder

    Dressing

    • 4 spsk olivenolie
    • 4 spsk æbleeddike
    • 1 tsk akaciehonning
    • Salt/peber
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Salat

    • Bland alle ingredienserne til salaten sammen på et fad eller i en skål.

    Dressing

    • Pisk alle ingredienserne til dressing sammen. Smag til.
    • Vend dressingen med salaten.

    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    Mere sulten?

    • Galette med squash og parmesan
    • thai kødboller - kødboller i rød karry og kokosmælk
      Kødboller i rød karry og kokosmælk
    • Italienske kødboller med soltørrede tomater og parmesansauce
      Toscanske kødboller
    • Butterdejstaerte-med-kartoffel-og-ost
      Butterdejstærte med kartofler og ost

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Cathrine Bjerre

      december 13, 2019 at 9:59 pm

      Elsker dine skriv og flotte billeder!

      Hvilken størrelse er gryden og panden i? Det kunne godt lyde, som om det er den køkkenserie, som jeg skal have næste gang. Har svært ved at finde pander og gryder, som holder i længden. Har du brugt gryden og panden til andet og også haft dem i opvaskemaskinen? Hvis du har, holder de sig så pæne? Tænker på det sorte og silikonelåget?

      Mvh. Cathrine

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        december 16, 2019 at 6:38 pm

        Hej Cathrine,

        Tusinde tak - dejligt at høre at du kan finde inspiration på bloggen 🙂

        Gryden som ses på billedet i opskriften er en 3.5 L (men den fås også i en 5 L) og panden er 28 cm (den fås i 4 størrelser). Jeg har haft dem begge i opvaskemaskinen flere gange uden nogen problemer. Både panden og gryden holder sig pæne og belægningen fungerer optimalt efter opvask. Har heller ikke oplevet, at silikonekanten "slipper" eller bliver ru.

        Udover retten her, så har jeg haft dem i mit "hverdags-køkken" hele december for at teste dem godt igennem; frikadeller, paneret fisk, æg og wokret er noget af det, som vi har lavet på panden. Og i gryden har der været både suppe, lasagnefyld osv - alle de her hverdagsretter, som vi spiser. Vi har været så glad for Hard Face serien herhjemme og kan kun anbefale dig at tage et kig på den 🙂

        Hav en dejlig aften!

    2. Mie

      december 13, 2019 at 9:52 pm

      Hvor ser det fantastisk godt ud, Louise og lyder lækket, det skal prøves 😊

      Jeg fik Hard Face gryderne i fødselsdagsgave i efteråret og det har været de bedste gryder, jeg nogensinde har haft. Krydser fingre for en pande i julegave, ellers må jeg selv på januarudsalg 😉

      God jul til dig 🙂

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        december 16, 2019 at 11:24 am

        Hej Mie,

        Tak for din kommentar - og ja, prøv opskriften - den er et godt twist til den helt traditionelle udgave.

        Panderne og gryderne er også mere end godkendte her på matriklen 👍

        Hav en rigtig dejlig jul og håber du får en ønskede pande, så du kan kaste dig ud i opskriften 😀

    3. Karina

      december 13, 2019 at 12:34 pm

      Hej. Der mangler en eller anden form for mål foran natron. Der står 1/2 natron. Tsk? Spsk? Bøtte?
      Og jeg synes det lyder drønlækkert så jeg vil gerne prøve at lave dem :-)

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        december 16, 2019 at 6:35 pm

        Hej Karina,

        Ja, det gør der sørme også! Sorry!

        Det er selvfølgelig 1/2 tsk natron :-)

        Jeg retter det til i opskriften med det samme.

        Tak for at gøre mig opmærksom på fejlen!

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen