10 dage inde i januar.
Og måske fik du ikke lige gang i den der madplan.
Det kan også være, den bare kører der derudaf, meeen det ville være fedt, hvis du lige kunne speede lidt op for aftensmadsprojektet.
De her er til dig:
5 nemme retter til aftensmad på under 30 minutter.
Jeps.
Jeg overvejede 10, for arkivet bugner af hurtige opskrifter. Men du får 5. De 5 opskrifter, som er ekstra geniale til januar - og februar med.
Både på råvarer, nemhed og (fuld blæs på) smag.
BONUS: Få mine gratis, professionelle skabeloner til din madplan! Klik her og få skabelonerne nu
For lad os bare være ærlige her; der skal altså sparkes lidt ekstra gang i de lunkne smagsløg i de her måneder.
Det gør vi her.
Både med laks, kylling, oksekød og vegetarisk.
Du hopper bare på dit hold herunder:
Tunesisk gryde med kylling og couscous
Tid: 25 minutter
Jeps, alt-i-en, du kan lave i en ruf og som får sparket liv i dine smagsløg.
Er der vegeatardag på madplanen, så kan du fint udskifte kyllingen med kikærter for en vegetargryde. Eller blot tilsætte kikærter til retten og får endnu mere fylde og bid.
Find opskriften her: Tunesisk gryde med kylling og couscous
Laks i grøn karry
Tid: 20 minutter
Uh, den her er en favorit på madplanen herhjemme. Nem, hurtig og spækket med smag.
Du skal lige koge en pose ris. Eller holder du lav profil på kuldydrat-fronten, så smide en pose pre-chopped blomkålsris i indkøbskurven.
Men så er der også serveret.
Ikke efter 45 lange, maverumlende minutter. Niks, du kan klare aftensmaden på kun 20 minutter.
Find opskriften her: Laks i grøn karry
Curry med blomkål, kartofler og kikærter
Tid: 20 minutter
En af de helt gode når det skal være vegetarisk. Spækket med smag, hurtig og mættende, så du ikke behøver andet end gaffel på sidelinjen til at dykke ned i grydefulden.
Men har du lige lidt rester i køleskabet. Du ved, kylling eller en luns fra lørdagsstegen, så hiv dem i gryden. Den sluger det hele på bedste måde.
Find opskriften her: Vegetarisk curry med blomkål, kartofler og kikærter
Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling i parmesansauce
Tid: 20 minutter
Jeps, det er egentlig bare det. One-pot-pasta i luksus-udgave for os, som er mest vild med madlavning på en pande.
Nap din opskrift: Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling i parmesansauce
Kartoffelsuppe med porre og bacon
Tid: 30 minutter
En klassisk kartoffelsuppe, som ikke bare er hurtig, men også sluger alle resterne i køleskabet.
Så find den store gryde frem og dobbelt op på opskriften.
Så er der kartoffelsuppe i fryseren til langt ind i foråret. Lige til at hive op på de der dage, hvor livet råber højere end madplanen.
Find opskriften her: Kartoffelsuppe
Skriv en kommentar