Flødekarameller med lakrids

Lørdag blev jeg overladt på sidelinjen, mens kæresten startede, det der skulle gå hen og blive en hel flødekaramel fabrik!Efter en del research på karamelfremstilling, fik han fundet nogle opskrifter uden glucose, da han ikke lige gad på farten efter det.
Første forsøg blev efter Arlas opskrift, som jeg fik ødelagt godt og grundigt! HOST HOST, Ja, for jeg kunne jo ikke holde mig helt væk og kom glædeligt med "gode" råd, som endte i en omgang grynet karamelmasse. ...Nej, man skal så IKKE røre, for det brænder ikke på!!

I anden omgang af Arlas opskrift, blev jeg sat til, at bage franskbrød - langt væk fra komfuret. Det endte en del bedre, meeen de blev ikke helt som kæresten ville have dem.
Så opskriften blev udskiftet med en fra "Kvali-mad" og stegetermometret kom i brug. Første omgang blev stenhårde, og havde lidt for mange ligheder med Daim. Men anden omgang endte bløde, seje, lidt hårde og perfekte. De blev vendt i lakridspulver og forsvandt ?

Opskriften har jeg fået listet ud af kæresten, som idag  er i gang med en udgave med chokolade og en med vanilje... Ja, vi sælger snart ud  (:


FLØDEKARAMELLER MED LAKRIDS - hjemmelavede flødekarameller

Flødekarameller med lakrids

Print Pin
Antal: 30 styk

Ingredienser

  • 250 g sukker
  • 2,5 dl piskefløde
  • 25 g smør
  • 4 tsk sød lakridssirup
  • Evt. 1 knsp salt
  • Lakridspulver

Sådan gør du

  • Smelt sukkeret ved jævn varme og lad det blive gyldent. Tilsæt smørret og lakridssirup og rør det godt ud.
  • Hæld langsomt fløden i og lad det koge ved jævn varme - ca, 10-15 minutter. Kog det indtil boblerne begynder at hænge sammen og massen bliver tyk. Brug gerne et termometer, når temperaturen er ca. 120 grader bliver karameller bløde, ved 125 grader bliver de lidt hårde og ved 130 grader stenhårde.
  • Kom massen i en form med bagepapir og lad den køle af. Når karamellen er kølet af, men ikke er helt hård, skæres den ud i passende firkanter. Kom dem i en dåse, drys med lakridspulver og ryst dem, så alle karamellerne er dækket.
  • Opbevar karamellerne køligt

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 kommentarer

  1. Vicki Nielsen siger:

    Køler i karamellerne i køleskabet eller bare på bordet ved stuetemperatur??

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Vicki,

      Jeg går ud fra, at du mener, inden de skæres i firkanter? I så fald, så bare ved stuetemperatur :-)

      Håber de blev gode!

      Hav en skøn dag!

  2. Hvad skal lakridssiruppen bruges til ?

    1. Hov, den smuttede! Lakridssiruppen skal i karamelmassen :)

  3. Michael Andersson siger:

    "Og forsvandt ?"
    Hehe frisk humor.

  4. ...ja, vi kvinder er bare ikke klogere end mænd, selvom vi prøver.... Det nemmeste er at holde sig lidt væk. Karamellerne skal prøves her i huset. Måske af min mand!

    1. Hej Mette

      Syyssh, nu må du ikke give mig kæreste for gode ideer ;) Har allerede hørt alt for meget om mit "gode råd"...
      Men ja, sæt endelig din mand til en omgang karameller - sukker, smør og fløde, så har du en glad mand i køkkenet ;)

      God weekend

      Mange hilsner

      Louise