Den lækreste hjemmelavede kolskål med æg, kærnemæl, tykmælk og fløde, som smager fantastisk med både kammerjunker og frisk frugt. Find mormors opskrift på verdens bedste koldskål her - ligesom en god gammeldags koldskål skal smage:
Hjemmelavet koldskål er selvfølgelig fast inventar på menuen i sommermånederne og især den hjemmelavede koldskål med både æg og tykmælk er et must.
Den her opskrift er mormors og den smager fuldstændig guddommeligt - jep, den er ikke sund, men sammen med kammerjunkere og jordbær fra haven, så er det altså bare ren sommer.
I dag står den også på ren ferie-tid. Jordbærplukning, bagning med rabarber og tuc-kiks og en kop kaffe hos Ma'mor - det er vist lige til at klare.
Dog skal jeg liiiige kæmpe mig gennem menneskemasserne i Frederikshavn, for nu jeg endelig er sluppet af med gardere, så er byen da blevet indtaget igen. Denne gang af joggingtøjskældte unge fra hele verden!!
Well, det er uge 28 og som så mange år før afholdes der fodbold-cup. Hvilket betyder ualmindelig mange, der spørger om vej på alverdens sprog og ikke heeelt kan færdselsreglerne. Jaaa, et par stykkerne har da næsten snittet kølerhjelmen (;
Jojo, vi er skam meget internationale er oppe. Man behøver slet ikke tage til udlandet, det kommer til os (; Og det er da meget hyggeligt med liv i gaderne.
Koldskål med æg, tykmælk og kærnemælk
Ingredienser
- 3 æggeblommer
- 6 spsk sukker
- 1-2 vaniljestænger
- ½ L kærnemælk
- ½ L tykmælk
- 2 dl piskefløde, kan udelades
- 4-5 spsk citronsaft - evt. revet citronskal
Sådan gør du
- Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en æggesnaps - tykt og skummende.
- Tilsæt kærnemælk, tykmælk og fløde og rør det hele godt sammen.
- Smag til med citron.
- Kom de brugte vaniljestænger i koldskålen og lad den trække et par timer på køl inden servering.
- Server med flødeskum, jordbær og kammerjunker eller banan, ristede havregryn og nødder.
Lone Frederiksen
Hvor mange personer er koldskålen til ?
Louiogbearnaisen
Jeg vil sige 4-6 personer afhængig af fyld 🙂
Annette
Hvor længe kan koldskålen holde sig i køleskabet
Louiogbearnaisen
Hej Annette,
Den er bedst de første 2 dage, men kan holde sig indtil mælkeprodukterne ikke er holdbare længere.
Prøv den ad og lad os høre om resultatet!
Josefine
WOW en fantastisk lækker koldskål - Jeg pisker dog også 3 æggehvider med halvdelen af sukkeret og pisker fløden for sig selv helt lind inden jeg blander sammen - Det blev ULTRA-cremet!
Louiogbearnaisen
Hej Josefine,
Dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften og tak for tippet, det må prøves næste gang :-)
Hav en skøn dag!
Bettina Sloth
Bare den bedste koldskål ever 😘😘
Louiogbearnaisen
Åh, hvor er det godt at høre - dejligt at du kunne bruge opskriften 😊🙏
Hav en fortsat skøn (sommer)dag ☀️
Bonnie
Waoooooo -- Den bedste koldskål... Børnene kan nomalt ikke lide koldskål, og alle 3 spise op med velbehag.... Kan varmt anbefales- Tak for en super god opskrift:-) mvh Bonnie
Merete
Tusind tak for lækker koldskål. Den er spist her til aften og kan klart anbefales til andre.
Loui&bearnaisen
Velbekom :) Godt at høre du kunne lide den :)
Katrine M
Hvor kommer de fine, fine skåle fra?
Loui
Hej Katrine
Det er noget gamle skåle fra min Ma'mor :)
Piskeriset
Uanset kalorieindhold så er det en meget smuk servering :-)