Nordisk flødestuvede porrer og pastinakker

flødestuvede pastinakker og porrerAlt der sådan er smidt i et fad og overhældt med en form for væske er en favorit hos mig. Det er nemt, lækkert og kan virkelig ikke gå galt. Det gjorde mine alternative flødebagte-kartofler hellere ikke! Efterårets rodfrugter er som skabt til, at svømme i en krydret flødesauce, så ud kom kartoflerne og ind kom resterne fra min grøntsagsskuffe.

Det behøver skam ikke lige være pastinakker og porrer som er de heldige - persillerødder, selleri, gulerødder og ja, jordskokker er også ret gode svømmere i fløde.
Jeg tilsatte en håndfuld kogt kylling, for at gøre fadet til en ret i sig selv. Men udlad det og server som tilbehør til weekendens steg eller ovnbagte kylling. Sammen med nybagt brød og god rødvin, så er menuen serveret (: Velbekom.

[yellowbox]BONUS: Kom opskriften på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

Min weekend står i det uvisse. Alt jeg ved er en tur til det nordjyske, nærmere bestemt min Bette brors efterskole. En sports-efterskole!! Så sammen med de mange øverige søskende, skal alle mine fysiske talenter udfoldeles de næste par dage. Mon man liiige skulle snuppe en løbetur og 10 af de stærke, bare lige for ikke at være alt for pinlig og pustende (;
Høhø, som om! Jeg satser på min charme og hvis den glipper, så har jeg da proppet bilen med forbudt kage, som jeg kan bestikke de sukker-hungrende unge med (;

pastinak

Nordisk flødestuvede porrer og pastinakker

Print Pin
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid40 minutter

Ingredienser

  • 2 porrer i tynde ringe
  • 3-4 pastinakker i tynde skiver
  • 5 dl madlavningsfløde 9%, evt. halv madlavningsfløde, halv piskefløde
  • 2-3 tsk tørret timian
  • 1 spsk grov sennep
  • Revet muskatnød
  • Salt/peber
  • 100 g revet ost, valgfri
  • Evt. 100 g kogt kylling, skinke, laks m.fl.

Sådan gør du

  • Fordel porre og pastinak i et fad. (og kød/fisk)
  • Pisk fløde, timian, sennep, muskat, salt og peber sammen og hæld det ud over grøntsagerne.
  • Kom fadet i ovnen og bag 30 minutter ved 180 grader.
  • Drys med ost og bag yderligere 20-25 minutter, indtil det er boblende og gyldent.

Noter

Som hovedret = 2 pers.
Som tilbehør = 4 pers.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

flødestuvede pastinakker og porrer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 kommentarer

  1. Godaften,

    det ser da meget lækkert ud og sunde ingredienser. Må jeg prøve en dag. Har tænkt meget over, hvordan mon du kom på det geniale navn til din blog?

    Hilsner fra mor til http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    1. Hej Tina

      Tak - ja, den er også god :) Jeg har skrevet lidt under FAQ om hvordan mit navn opstod :)

  2. Perfekt vintertilbehør!

    - Anne

  3. Jette Rosendal siger:

    Det ser ret lækkert ud - og skal absolut prøves. God tur til det nordjyske :-)

    1. Tusinde tak :)