Saftigt grahamsbrød med grahamsmel og kærnemælk, som er nemt at bage på kun 2 timer. Spis det med smør og ost til eftermiddagskaffen eller brug det på madpakken som sundt sandwichbrød.
Brød med grahamsmel og kærnemælk
Kærnemælk: Kærnemælk holder brødet saftig og lækkert. Har du ikke kærnemælk kan du erstatte det med neutral yoghurt, som også giver dejlig saftighed til grahamsbrød.
Grahamsmel: Har du ikke grahamsmel kan du udskifte med anden melvariant. Den grove mel, hvid hvede, er lækkert at bruge i brødet også og det samme med havregryn.
Hvedemel: Selvom det her er et groft grahamsbrød, så er der tilsat hvedemel for at sikre brødet ikke bliver tungt og kompakt, som det ville blive, hvis du bagte grahamsbrød uden hvedemel.
BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu
Melmængden er varierende, da der er forskel på, hvor meget mel et brød suger og derfor er det vigtigt, du tilsætte melet lidt efter lidt og ælter dejen rigtig godt inden hævning.
Du kan læse min guide til Derfor får du tørt og kedeligt brød og boller her.
Ekstra: Har du græskarkerner, solsikkekerner er andre lækre kerner i skabet, så kan du fint tilsætte dem til grahamsbrød. Det giver skøn smag og ekstra bid.
Grahamsbrød i form
Jeg brugte her en stor rugbrødsform på 2 liter til brødet, men hvis franskbrødet skal være højere, så brug en 1,5 liters rugbrødsform i stedet, så får du ca. samme højde, som på et sandwichbrød.
Du kan også lave det her brød med grahamsmel uden en form og blot lægge dejen på en bageplade med papir og bage et rundt brød. En gryde kan også være ret genial at bruge, så du får et lækkert grydebrød med sprød skorpe.
Holdbarhed og frysning
Grahamsbrød holder sig lækker og saftigt nogle dage på grund af mængden af kærnemælk. Det er også særdeles godt at riste, hvor du får en nøddeagtig smag fra grahamsmelet, som virkelig er lækkert sammen med smør og en skive ost.
Brødet kan med fordel fryses ned. Halver det gerne, så det er hurtigere at tø op.

Grahamsbrød med kærnemælk
DET SKAL DU BRUGE
- 1 brødform (2 liter)
Ingredienser
- 50 g gær
- 4 dl kærnemælk
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 1 æg
- 2 spsk olie
- 200 g grahamsmel
- Ca. 400 g hvedemel
- Kærnemælk til pensling
Sådan gør du
- Kærnemælken lunes og gæren udrøre heri.
- De andre ingredienser tilsættes og røres godt sammen.
- Grahamsmel tilsættes og hvedemel tilsættes lidt ad gangen, men dejen æltes godt igennem.
- Dejen hæver lunt i ca. 1 time til dobbelt størrelse
- Den slåes ned og formes til et brød. Lægges i en smurt bageform og efterhæver 30 min, tildækket.
- Pensles med kærnemælk. Bages nederst i oven i ca. 30 min ved 200 grader (alm. ovn)
- Lad brødet køle af 30 min i formen.






Inga Poder Andreasen
Hej
Kan jeg ikke putte fx. græskarkerner eller sesamfrø ovenpå brødet, istedet for i brødet?
Loui&bearnaisen
Hej Inga
Jo, det kan du sagtens.
Christina
Hej. Hvor stor er formen i liter til dit grahamsbrød og kan jeg bruge Cheasy Fraiche i stedet for kærnemælk?
Loui&bearnaisen
Hej
Jeg bager grahamsbrødet i en stor brødform på ca. 2 liter (alternativt kan dejen deles i 2 mindre forme á ca. 1 liter).
Og ja, du kan godt bruge Cheasy fraiche i stedet for kærnemælk, men den er tykkere, så jeg vil anbefale at blande den op:
2 dl Cheasy fraiche + 2 dl vand/mælk.
Marlene Nielsen
Kære Louie:-) Først og fremmest: Stor respekt for en fed blok! Dejligt med en som også "bare" har bagning på hobby plan. Jeg har bagt de boller m Græsk yoghurt idag. Dog havde jeg ingen Græsk yoghurt , men derimod A38, perfekt klæbrig dej efter hævning, dejlig rustik over flade. Jeg gav dem lige de første 5 min i ovnen på varm luft. Over vejer faktisk , om man mon kunne smide dejen i en 250 gr varm støbe jern s gryde? Nå men de ligner da nogen der kan holde sig friske i en fryse ps hele weekenden. Hej fra Skabs bageren:-)Go`weekend