• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Kogebøger
  • Kurser
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Kogebøger
    • Kurser
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Brød og boller

    Naanbrød på panden

    Af Louise | 27 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Naanbrød på panden er hurtige, nemme og smager skønt til indisk mad. De her er grove, men samtidig bløde og bages på pande. Find den bedste opskrift på naanbrød herunder:

    Gå til opskrift Se kogebog

    naanbrød

    Naanbrød er blevet en almen vare i det fleste supermarkeder og bliver ofte brugt i madpakkerne. I et stykke tid har jeg eksperimenteret med at lave hjemmelavede brød, der skulle være med groft mel, men samtidig bløde, seje og selvfølgelig laves på panden.

    Det giver altså bare det nærmeste resultat  til de rigtige naanbrød fra en tandorriovn - selvom man jo aldrig rammer den smag de får, når de bliver kastet op på siden og bagt i en rigtig indisk ovn.

    [yellowbox]BONUS: Kom naanbrød på din madplan - hent gratis den ultimative madplan, som frisker ethvert køleskab op [/yellowbox]

    Indisk mad har bredt sig til Vesten, og især i Storbritanninen har curry-retterne indtaget en plads på take-away menuen. På en studietur til London, i gymnasiet, hvor vi travede det meste af London tyndt og besøgte hver en bydel, skulle man bare kigge på det næste gadehjørne - så lå de indiske madbuler side om side med de kinsiske.

    Ja, jeg venter stadig på at Århus bliver indtaget... Men indtil da, har jeg en skøn opskrift, der endelig sidder lige i skabet.

    naanbrød

    Naanbrød 101

    • Skal smørret klares? Altså i en snæver vending går det, men ved at klare smørret, fjerner du mælkeproteinet og dermed kan smørret tåle højere stegetemperature uden at brænde på. Ret vigtigt når man "bager" på panden.
    • Kan de bages uden groft mel? Sagtens - du erstatter det bare med hvedemel.
    • Kan de bages uden gær? Nej, de får ikke helt samme konsistent og sejhed, hvis du bruger bagepulver i stedet. Har du ikke frisk gær, så kan du bruge tørgær (find guide bagning med tørgær her).
    • Hvad med brug af surdej? Tjoo, det kunne man godt, men de får en lidt mere syrlig smag.
    • Veganske naanbrød? Hiv den græske yoghurt ud og erstat med en plantebaseret yoghurt eller vand.
    • Kan de grilles? Ja da! Det giver en super lækker smag til brødene. Find pizzastenen frem og bag dem her på.
    • Ekstra smag? Kom hvidløg, koriander eller chili i brødene.

    Tilbehør til naanbrød

    • Butter Chicken: Verdens bedste indiske ret, hvor naanbrød er et must til!
    • Vegetarisk curry med blomkål, kartofler og kikærter: Naanbrød og curry hænger uløseligt sammen og den her vegetariske curry er skøn at suge op med brødene.
    • Grove naanbrød fyldt med spicy laks, tzatziki og rucola: Glem alt om pitabrød - naanbrød med krydret laks og heftig tzatziki er genialt.

    TIP

    Naanbrødene kan sagtens laves dagen før. Udelad at pensle med klaret smør og nigellafrøene. Dæk dem godt til. Lige inden servering kan de lunes i ovnen, pensles med klaret smør og drysses med nigellafrø. Eller endnu bedre lige lunes på panden i lidt smør.

    Grove naanbrød på pande

    Grove naanbrød på panden
    Print Email Pin
    Antal: 12 stk
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 20 g gær
    • 2 dl lunken vand
    • 2 tsk salt
    • 1 spsk sukker
    • 1,5 dl græsk yoghurt 2%, 10% kan også bruges
    • 100 g groft mel, kan ersttates af hvedemel
    • 450-500 g hvedemel
    • 100 g klaret smør eller ghee
    • Nigellafrø

    Sådan gør du

    • Opløs gæren i vandet, tilsæt herefter salt, sukker, yoghurt og groft mel.
    • Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens dejen æltes.
    • Ælt dejen rigtig godt til den er smidig og glat - det tager ca. 8 min.
    • Dejen kommes tilbage i skålen og dækkes til med et viskestykke, lad den hæve ca. 2 timer til dobbelt størrelse.
    • Kom smørret i en lille gryde og smelt den ved svag varme.
    • Når det hele er smeltet tages smørret af blusset og sættes til side. Her vil der dannes et hvidt bundfald, mælkeproteinet, som sigtes fra.
    • Hvis du bruger ghee skal det ikke klares, da det er klaret smør.
    • Del dejen i 12 stykker. Mel lidt mel på bordet rulles hver stykke meget tyndt ud, formen må gerne være lidt rustik.
    • Varm en pande med lidt klaret smør på, når panden er varm lægges et brød på panden og steges ca. 2-3 minutter på hver side til de er gyldne og gennembagte.
    • Brødet tages af panden og pensles med lidt smeltet smør og drysses med nigellafrø.
    • Serveres lune med tzatzki eller indisk mad eller kolde i madpakken.

    Noter

    Brødene kan fryses. 
    Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

    naanbrød

    Mere sulten?

    • mumie pølsehorn - halloween opskrift
      Mumie pølsehorn
    • Pestosnegle - opskrift pizzasnegle med pesto
      Pestosnegle
    • Pirogger - opskrift på empanadas
      Pirogger/empanadas
    • pizzaboller
      Pizzabrød med pepperoni og ost

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Lisbeth Schmidt

      oktober 03, 2021 at 12:30 pm

      Hej
      Jeg er vild med brødene, men hver gang jeg laver dem (og tilsætter melet efterhånden), så ender jeg op med ca 150gr mel tilovers.
      Jeg bruger 60gr Ølandshvede, alm hvedemel og rører det på maskine.
      Er det kun mig, der oplever dette?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        oktober 04, 2021 at 5:43 pm

        Hej Lisbeth,

        Dejligt at høre, du kan bruge opskriften :-)

        Der kan være forskel på, hvor meget mel væsken suger. Udover det, så har det også betydning, om du bruger maskine eller ej. Der er en tendens til, at man tilsætter mindre mel der. Det betyder ikke noget for brødene, at du tilsætter mindre mel - det gør dem egentligt bare mere saftige 🙂

        Hav en super dag!

    2. Lene

      januar 10, 2021 at 9:26 pm

      Har lige bagt disse lækre naan brød. De var virkelig lækre. Det er ikke sidste gang, jeg laver dem :-)

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        januar 14, 2021 at 1:52 pm

        Hej Lene,

        Fantasisk - dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften 👍😀

    3. Helene

      marts 09, 2020 at 5:50 pm

      De er så lækre!
      Kan de fryses?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        marts 10, 2020 at 3:12 pm

        Hej Helene,

        Tak for din kommentar og dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften :-)

        Jep, det kan de sagtens 🙂

        Hav en fantastisk dag!

    4. Rana

      maj 23, 2018 at 1:27 pm

      det lyder mere som en paratha vi har i pakistan og indien og ik som en naan.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        maj 24, 2018 at 11:34 am

        Hej Rana,

        Tak for input.

        Det kan du have ret i 😀 - godt smager det i hvert fald 😋

        Hav en dejlig dag.

    5. Mathilde

      oktober 10, 2016 at 12:40 pm

      Kan der burges creme fraiche eller fraiche istedet for græsk youghurt

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        oktober 13, 2016 at 11:39 am

        Hej Mathilde

        Jeg har ikke selv prøvet det, så der må jeg blive dig svar skyldig.
        Bruger du cremefraiche vil dine naanbrød blive noget mere syrlige - men giv det et forsøg :)

        Mange hilsner Louise

    6. Elsebeth

      oktober 19, 2015 at 4:24 pm

      Jeg kender en, der bager sine pitabrød et ad gangen på bageristen med grillen tændt. Mon ikke man kan bruge den samme metode til naanbrød. Det kunne godt vise sig at virke bedre end en bagesten på skrå - i hvert fald varmere og mere lig en indisk ovn med buldrende ild.

      Svar
    7. Anette Aarup Frandsen

      april 11, 2015 at 11:15 pm

      Hej. Kan man lade dem hæve flere timer eller kan de evt. genvarmes om aftenen, hvis de er lavet om formiddagen og ved hvilke grader?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        april 12, 2015 at 7:52 pm

        Hej Anette

        Du kan ikke lade dem hæve flere timer, da de vil få en anden smag. Genopvarmning har jeg ikke selv prøvet, men tænker sagtens du kan lave dem om formiddagen og så lige smide dem hurtigt på panden (eller i ovnen) inden servering.

    8. Michael Rommedahl

      april 09, 2014 at 11:42 pm

      Hej Loui

      Heston Blumenthal anbringer en bagesten på skrå i en "hjemme" ovn.... og bruger den som "Tandori" ovn... perfekt til Nanbrød

      mvh Michael

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        april 14, 2014 at 8:50 am

        Hej Michael

        Det var da en vildt god ide, det skal prøves! Tak for tippet.

    9. Stephanie

      juli 30, 2012 at 5:17 pm

      Er lige nød til at spørge hvilket mel du har brugt af groft mel? for mine ser da meget mørkere ud end dine gør ? :s hmm .

      Svar
      • Loui

        juli 31, 2012 at 8:51 am

        Jeg brugte hvid hvedemel til disse (groft mel, som er lyst). Men til dem her: http://www.louiogbearnaisen.dk/2012/07/grove-naanbrod-fyldt-med-spicy-laks-tzatziki-og-rucola.html
        brugte jeg Amos Vinjett fuldkornshvedemel.

        Begge typer mel er jo ret lyse i det, så er derfor mine ser sådan ud :)

    10. Stephanie

      juli 27, 2012 at 11:24 am

      Hej :)

      Jeg ville gerne lave disse naanbrød til en skovtur i næste uge, Skal man stadig pensle dem med smør hvis de ikke skal spises med det samme ? og hvorfor bliver de penslet med smør? spørg jeg måske lidt dumt ::)

      Vh stephanie

      Svar
      • Loui

        juli 29, 2012 at 10:38 am

        Hej Stephanie

        Der er ingen dumme spørgsmål :) De bliver penslet for, at de holder sig meget bløde efter er blevet
        taget af varmen - og får den der lækre smeltende konsistens. Brødene er helt klart bedst lune, men kan sagtens spise kolde.
        Jeg vil nok ikke pensle dem, når de ikke skal spises med det samme. Bare bag dem i det klaret smør, drys med nigellafrø lige inden du tager dem af varmen og køl dem af.
        Og kom dem i en frysepose, så de holder sig bløde :)

        Håber du får en mægtig god skovtur :)

        Mange hilsner

        Louise

      • Stephanie

        juli 30, 2012 at 8:40 am

        super, tak for svar ! :) er lidt spændt på at lave dem.
        Skal de køle af inden jeg kommer dem i fryseposen ? syntes hvis man kommer dem i lune brød plejer at blive helt vådt på grund af kondens.

        Jeg håber også det bliver godt, og på godt vejr ! :)

      • Loui

        juli 31, 2012 at 8:45 am

        Ja, lige præcis - de skal køle helt af, ellers bliver det noget værre sjask i posen :)

        Krydser fingre for vejret !

    11. Line

      juni 11, 2012 at 7:15 pm

      De var et hit hos kæresten og det er ikke sidste gang de er bagt :)

      Nå, men det er da super at vide! Bager generelt altid grove boller lidt på slum og har altid yoghurt i køleskabet så det vil jeg da gøre frem over :)

      Tak for det og alle de lækre opskrifter ..

      Svar
    12. Line Samsoe

      juni 06, 2012 at 12:32 pm

      Dejen er sat over og jeg er spændt på om mit gamle helt almindelige blu (!!!!!) kan varme panden godt nok op :)

      Jeg har bemærket at du ofte bruger græsk yoghurt i dine opskrifter? Blandt andet også i tærtedejen.. Hvilken funktion har det kontra f.eks. mælk :)?

      Svar
      • Loui

        juni 07, 2012 at 11:38 am

        Hej Line

        Håber dine brød blev rigtig gode :)
        Ja, jeg bruger altid græsk yoghurt eller andet syrnet mælkeprodukt frem for mælk. Græsk yoghurt har et højere proteinindhold og giver derfor en bedre mæthed, samt langsommere stigning i blodsukkeret. Derudover har det bedre bageegenskaber, da det gør brød saftigere, giver en bedre konsistens og gør det nemmere at bage med groft mel.
        Så ja, det er sjældent mine opkrifter indeholder mælk :)

        Mange hilsner
        Louise

    13. Christina

      juni 05, 2012 at 2:15 pm

      Mums !! Det må jeg virkelig snart prøve at lave ! :) har ingen ovn så det er jo den perfekte måde at få hjemmebagt brød på :)! Laver du din taztzki selv :)?

      Svar
      • Loui

        juni 07, 2012 at 11:33 am

        Hej Christina

        Ingen ovn ! Det kunne jeg ikke leve uden :O Men så det bare frem med panden, for de bliver rigtig gode :)
        Ja, den laver jeg selv af græsk yoghurt, hvidløg, agurk, citron, salt og peber - meget nemt :)

        Louise

    14. Monster

      juni 05, 2012 at 1:58 pm

      Uhm, de ser bare lækre ud, dem ku jeg bestemt spise som en selvstændig ret med masser af tatziki til! Tak for opskriften og ha en dejlig dag!

      Svar

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    MIN KOGEBOG ER HER!

    Nem aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og hektiske weekender.

    Se kogebogen her

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-guide

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder (uanset budget), så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kurser
    • Kogebog

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik
    • Købs-og handelsbetingelser

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen