Og overspringshandlingerne forsætter i bedste stil (; Det hele startede idag med mit internet og tvsignal forsvandt. så er man sådan lidt på den! Køkkenet bugner lige fortiden af lækre æbler, så fredagen kaldte da på en amerikansk apple pie.
Æblerne blev lavet og dejen til kærestens kanelsnegle (jo, der skulle jo være lidt for alle) Men ja, så endte det lige eksperimenter og det kom der disse alt for lækre horn ud af. Perfekt til den første efterårsdag med sne....!
Hornene blev guflet, sammen med en spand kaffe, mens både internet og tv valgte, at vende tilbage. Weekenden byder på "helt alene hjemme" for mit vedkommende og en vældig bunke eksamenslæsning. Kun afbrudt af bagning af den der Apple pie imorgen - så kig forbi :)
(Jeg beklager layoutet i opskrifterne, men wordpress driller idag)
Ingredienser
Dej
- 25 gær
- 3 dl mælk
- 50 g smør
- 1 spsk sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- ½ tsk salt
- 1 æg
- Ca. 6 dl hvedemel
Remonce
- 150 g smør
- 150 g brun farin
- 2 spsk kanel
- 50 g marcipan + 24 små stykker ren marcipan
Sådan gør du
- Kom mælk og smør i en lille gryde og varm det, indtil smørret er smeltet og det er lillefingervarmt.
- Rør gæren ud i det lune mælk/smør.
- Tilsæt sukker, vanilje, salt og æg
- Kom hvedemelet i lidt efter lidt, mens dejen æltes.
- Når dejen er smidig og glat, dækkes skålen til og dejen hæver ca. 30 minutter.
- Del dejen i 2 og kom den ene halvdel ud på et meldrysset bord.
- Rul dejen ud til en cirkel med 0,5 cm i tykkelse.
- Remoncen laves ed at piske alle ingredienserne sammen til en ensartet masse med en håndmixer.
- Smør cirklen med remonce - lad være at smøre helt ind til midten, da det gør det svært når du skal rulle hornene.
- Del cirkel i 12 stykker, ved at skære den i "lagkage" stykker.
- 10. Kom et stykke marcipan på den brede ende af trekanterne og rul dem stramt sammen. Tryk endestykkerne lidt sammen og kom dem på en plade med bagepapir. Forsæt på sammen måde med anden halvdel af dejen.
- 11. Lad dem efterhæve mens ovnen varmes til 200 grader.
- 12. Pensl hornene med et sammenpisket æg og bag dem i ca. 15-17 minutter - indtil de er gyldne.
- 13. Køles af på en bagerist.
Ingredienser
Dej
- Følg ovenstående opskrift
Fyld
- 4 æbler, skrællet og skåret i små tern
- 30 g smør
- ½ dl brun farin
- 2 spsk kanel
- Evt. mandler, nødder
- 100 g revet marcipan
Sådan gør du
- Smelt smørret på en pande og tilsæt brun farin og kanel
- Kom æblerne på panden og steg dem møre - tilsæt evt. nødder.
- Tag fyldet af varmen og lad det afkøle.
- Følg ovenstående opskrift til og med step nr. 7.
- Del cirkel i 12 stykker, ved at skære den i "lagkage" stykker.
- Kom en spiseskefuld af æblefyldet på den brede ende af trekanterne. Drys med revet marcipan.
- Rul trekanten sammen om fyldet og tryk enderne lidt sammen. Kom hornene på en bageplade med papir.
- Forsæt på samme måde med anden halvdel af dejen
- . Lad dem efterhæve mens ovnen varmes til 200 grader.
- 10. Pensl hornene med et sammenpisket æg og bag dem i ca. 15-17 minutter - indtil de er gyldne.
- 11. Køles af på en bagerist.
Glasur - der strøkner!
-
2 dl flormelis
-
2 spsk ren kakao
-
Ca. 0,5 dl vand
1. Kom alle ingredienserne op i en lille gryde.
2. Varm glasuren op ved jævn varme.
3. Når det er lige er varmt tages gryden af varmen og glasuren kommes på en sprøjepose.
4. Dekorer hornene med glasur.
Tine
Lavede en flok af dem her, som et hyggeligt søndagsprojekt.
Lækker dej, ja, der måtte ekstra mel i, men ikke nok til at vælte balancen i dejen.
Hornene blev luftige og lækre, og smagen var helt i top.
Måtte også lige lave Skagenhorns-varianten, nu jeg var igang, så 4 af dem blev med
hindbærmarmelade og marcipan, kan varmt anbefales. 😀
Katy clemmensen
Gode horn. Dog har jeg måttet putte meget mere mel i. Lavede den en gang til for at være sikker på jeg ikke havde lavet forkert.
Louiogbearnaisen
Hej Katy,
Tak for din kommentar og dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften :-)
Ang. melmængden så kan den variere en del alt efter den type mel du bruger, temperatur, æltning osv. Dejen må gerne klistre, men skal selvfølgelig ikke være flydende.
Hav en skøn dag :-)
Anja Sorgenfri
På ingen måde kedelig opskrift <3
Brugte nok 2 dl hvedemel mere end opskriften for at kunne rulle dejen ud, men stadig silkeblød og lækker, -også som bagt! 😉
Mette
Øv er skuffet over den opskrift
De er meget tørre og dejen smager kedeligt.
Der er for lidt smør i dejen gætter jeg på...
Loui&bearnaisen
Hej Mette
Du må prøve med mere smør i dejen næste gang.
Mange hilsner
Louise
Anna
Dem kunne jeg godt tænke mig at lave! Ved du, om man evt. kunne lave dem på kærnemælk? :-)
anna-mad.blogspot.dk
Knus Anna
Loui
Hej Anna
Det kan man sagtens :)