Rugbrødssnacks

Det var faktisk slet ikke meningen, at lave de her såkaldte cookies (i mangel på bedre navn). I stedet skulle mit tørre rugbrød være blevet brugt til en omgang rugbrøds-mysli med brun farin. Men da jeg vist har lidt for meget snarlig juleferie i tankerne, kom jeg på refleks vand i mysliblandingen!
Rugbrød, vand og farin bliver ikke tørt i ovnen -men bliver en stor sammenhængene masse.  En masse, som dufter dejligt og hurtigt endte som snack - i stedet for tiltænkt top på yoghurten.

Så denne gang blev min fejl i køkkenet, heldigvis ikke straffet med ødelagte knive (;


Rugbrødssnacks

Rugbrødssnacks

Print Pin

Ingredienser

  • 300 g tørt rugbrød
  • 30 g sesamfrø
  • 50 g grovvalsede havregryn
  • 100 g brun farin
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 dl vand

Sådan gør du

  • Riv rugbrødet på et rivejern og kom det i en skål.
  • Tilsæt sesamfrø, havregryn, farin og vaniljesukker. Bland det hele sammen.
  • Tilsæt vandet lidt af gangen, mens der røres. Massen skal være som tyk grød.
  • Fordel fyldet i en lille bradepande med bagepapir og kom den i ovnen.
  • Bages ved 180 grader i ca. 45-55 minutter. Rør jævnligt under bagningen.
  • Når "massen" er bagt sammen og blevet lidt sprød tages det ud.
  • Lad det afkøle helt og bræk dernæst "massen" ud i grove flager.
  • Opbevares i lufttæt beholder.

Noter

Smelt mørk 70% chokolade og pynt flagerne med det. Gøres nemmest ved, at flagerne er bredt ud på et stykke bagepapir. Dyp en ske i den smeltede chokolade og "drys" chokoladen udover flagerne. Lad chokoladen størkne helt, inden flagerne kommes i en beholder.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

  1. Jeg er vildt imponeret

    jeg skulle bare bruge en opskrift på kanelsnegle

    men din hjemmeside er en a de bedste jeg har fundet ....

    imponerende .. den vil jeg henvise til flere gange.

    Tak for hjælpen.
    mvh, og god jul

    lise ipsen

    1. Hej Lise

      Tusinde tak - det er jeg rigtig glad for du synes :) Håber kanelsneglene blev gode :)