• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Desserter og is

    Is-sandwich med brownie og hindbær

    Af Louise | 10 Comments

    Wauw, hvor har jeg længe sukket over de fine is-sandwich, som bliver kreeret på mange amerikanske madblogs. Jeg ved ikke hvad det er, men der er bare noget over sådan en fætter, der går lige i mit madhjerte. "Alt-i-en"-konceptet, måske? Godt blandet med det uanstændige (:

    De fleste dessert sandwich jeg er stødt på har været lavet med cookies eller mørdej, men indimellem har der da også både været en blondie og brownie imellem. Yeah, baby - det er noget jeg kan relatere til.

    Jeg har fundet en hel del opskrifter på ice-cream-sandwich, så min opskrift er endt op som et mix. Brownien, jeg brugte, er lavet på kakaopulver. Og så kan man jo selv vælge om det skal være almindelig, usødet kakao eller Hollands-proces-kakao.
    Men føl dig fri til at bruge lige den brownie-opskrift du lyster. Er du virkelig hip, så laver du sandwichen med lakrids-brownie eller espresso-brownie (:

    [yellowbox]BONUS: Den ultimative kageguide, så du får en perfekt kage - hver gang  Klik her og hent den gratis kageguide [/yellowbox]

    Med hensyn til formen, så er det lidt svært at sige en størrelse. Jeg bruge en form, som i bredden var cirka  2xbredde på min rugbrødsform. Men laver du en ordenligt portion is-sandwich, hvilket jeg klart vil råde dig til for de forsvinder nemlig på mystiskvis, så double opskriften op og brug en lille bradepande. Ja, det giver ikke så meget mening, når jeg ikke kan sige en størrelse, men prøv dig frem. Dejen skal være 0,5 i tykkelse, når den kommer i formen (:

    Jeg var så heldig, at få nyplukkede hindbær bragt lige til døren af min Mutter, men frosne fra supermarkedet kan sagtens bruges. For en sikkerheds skyld så giv dem et opkog.
    ...Ellers så hop over hvor gærdet er lavest og brug en god marmelade. Alle -bærvarianter vil være lækkert, men allerhelst en udgave med lidt syrlighed.

    Isen? Ja, sådan en 1 liters vaniljeis hoppede ned i min kurv, men er du ikke så heldig, så er en hjemmelavet udgave mere end fantastisk. Rom-og-rosin, måske? Eller mint? Eller kaffe? Joo, min hjerne er gået helt i selvsving over ice-cream sandwich og jeg bruger pt. dagene på at udtænke nye udgaver (:

    Så pas på, de sniger sig ind på en!! I mere end én forstand. Husk låsen på fryseren, for de er ikke glade for, at blive liggende dernede (;

    🍴 Opskrift

    Is-sandwich med brownie og hindbær

    Print opskrift Pin opskrift

    Ingredienser

    Kakao brownies

    • 150 g smør
    • 250 g sukker
    • ¼ tsk salt
    • 100 g kakaopulver
    • 3 alm. æg
    • 60 g hvedemel

    Hindbær-is

    • ½ L vaniljeis
    • 30 g flormelis
    • 2 dl friske eller optøet hindbær
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Kakao brownies

    • Kom smør, sukker, salt og kakaopulver i en lille gryde.
    • Smelt det ved svag varme indtil smørret er smeltet og massen er glat og jævn.
    • Tag gryden af varmen og afkøl massen til den har stuetemperatur. Man skal kunne stikke en finger ned uden at brænde sig.
    • Tilsæt æggene ét af gangen og rør dem i massen med et ske eller spatel.
    • Når dejen er jævn og skinnende sigtes melet i.
    • Rør det i dejen til det hele er blandet godt sammen og gik så dejen 20 ekstra "slag"/omrøringer.
    • Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir.
    • Bag brownien ved 180 grader i ca. 20-25 minutter. Tjek med en tændtik, så brownien ikke får for meget - den skal være ubagt i midten.
    • Tag brownien ud og lad den afkøle helt i formen.
    • Sæt formen i køleskabet i min. 2 timer eller i fryseren ca. 30 minutter

    Hindbær-is

    • Bland hindbær og flormelis sammen til en "kompot". Mos bærrerne let.
    • Tag en rugbrødsform eller hvilken som helt anden passende form. Beklæd formen med madfilm/hudholdningsfilm og lad 10 cm udenfor hele vejen rundt. En frysepose kan også anvendes.
    • Spray evt. formen med bagespray for at få plastik/film til at hænge godt fast.
    • Fordel isen heri og fordel den i et jævn lag. Den skal helt ikke være dygfrossen eller helt blød på dette stadie. En softicekonsistens er god.
    • Brug skaftet på en ske, kniv eller gaffel til at lave dybe furer i isen.
    • Fordel forsigtigt hindbærkompotten i furerne.
    • Brug igen skaftet på et stykke bestik til at "swirle" hindbærkompotten rundt i isen. Det skal gøres lidt forsigtigt ellers bliver hele isen lyserød!
    • Jævn forsigtigt toppen af isen og pak den ind med det overskydende husholdningsfilm. Kom isen i fryseren min. 1 time til den er dybfrossen.

    Is-sandwich

    • Tag isen op af rugbrødsformen - gøres meget nemt ved simpelthen at tage hele "is-pakken" i filmen op.
    • Beklæd igen formen med film/plastik.
    • Alt efter hvilken for brownien er bagt i, så skær den i 2 stykker.
    • Fordel den ene brownie i bunden af rugbrødsformen.
    • Læg isen på brownielaget - husk at tage den ud af filmen!
    • Kom den andet lag brownie på isen og pres forsigtig det hele sammen.
    • Frys hele herligheden i min. 30-60 minutter indtil lagene er frosset sammen.
    • Vip forsigtigt hele brownie/is-blokken ud a formen - gøres meget nemt med filmen.
    • Dyp en stor kniv i varmt vand og skær forsigtigt "sandwich" ud. Er du meget kreativ kan du bruge en udstikker til det. Runde sandwich er ret fine.
    • Server sandwichene straks eller opbevar dem i en lufttæt boks i fryseren - gerne med film eller bagepapir imellem - så er de nemme lige at tage op.

    Noter

    Hindbær-kompotten kan erstattes af marmelade.
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    Mere sulten?

    • Pavlova - marengsbund med flødeskum
      Pavlova kage med citron og mandler
    • Jordbærkage
      Jordbærkage
    • Glutenfri kage - nøddekage med marcipan og chokolade uden mel
      Nøddekage med marcipan og chokolade (uden mel)
    • Opskrift på hjemmelavde ispinde med saftevand - sodavandsis
      Hjemmelavede ispinde med saft

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Cassandra Keldebæk Hansen

      august 09, 2019 at 11:04 am

      Hvor mange stykker får man ca ud af denne opskrift ? Og hvilken str form bruger du

      Svar
    2. Cassandra Keldebæk Hansen

      august 05, 2019 at 11:21 am

      Hvor mange stykker får man ca ud af denne opskrift ?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        august 05, 2019 at 12:35 pm

        Hej Cassandra

        Der bliver ca. 10-12 stk. :)

    3. Anne

      april 22, 2018 at 4:51 pm

      Hej Louise

      De ser hamre lækre ud! Vi mægtig gerne lave dem tl min fødseldag. Er det muligt at lave dem på forhånd og opbevare dem udskårne på frost?
      Ved du evt. hvor længe de skal tage op inden servering?

      Kh Anne

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        april 23, 2018 at 9:51 am

        Hej Anne,

        Tak for din kommentar :-)

        Du kan sagtens lave sandwichene på forhånd og opbevare dem i en lufttæt boks i fryseren - gerne med film eller bagepapir imellem. Tag dem op lige lidt tid inden de skal spises :-)

        Hav en god dag og lad mig endelig høre om resultatet :-)

    4. Salyma

      maj 11, 2014 at 8:28 pm

      Hejsa :)

      Ville bare lige skrive tak for denne super lækre opskrift!
      Daaaaaaamn den smagte godt! Total kakaoeksplosion - og hvem elsker ikke smagen af det?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        maj 13, 2014 at 8:12 am

        Hej

        Velbekom - godt at høre den kunne bruges :D

    5. Ulrika - den glade kagekone

      august 19, 2013 at 11:35 am

      Kære Louise,
      Det ser intet mindre end fantastisk ud! Kom sådan til at grine da jeg læste opskriften igennem pågrund af din kommentar : husk at fjene filme, inden du lægger isen ovenpå brownien. Nååh, ja! :-) Glemte du det selv, eller hvad? Det kan være svært nogen gange, at bestemme sig for hvor meget eller lidt man skal skrive i sin arbejdsbeskrivelse. Kan læseren selv regne det ud eller skal man huske det hele for dem? :-)
      Men som sagt wow! Det ser bare godt ud. Var det ikke svært at få taget billederne inden det begyndte at smelte? Og inden du havde spist dem alle sammen? Det er nogen gange min største udfordring, at familien sidder og venter. :-)
      Mvh Ulrika

      Svar
      • Loui

        august 19, 2013 at 11:42 am

        De er fantastiske :)
        Haha, ja det gjorde jeg nemlig - jeg var ret distræt og smed bare nummer 2 brownie ovenpå og kom det hele i fryseren - lige indtil jeg kom til at tænke over det 10 minutter efter ;) Så om igen!
        Og ja, jeg har altid besvær med hvor meget jeg skal skrive i min beskrivelse, det er jo meget individuelt :)
        JEP, det var ret udfordrende, heldigvis holder brownien ret meget på kulden og giver lige lidt ekstra minutter til fotograferingen. Men jeg hader at fotografere is - heldivgis er man jo nødt til at spise det bagefter, når de er begyndt at smelte ;)

      • Ulrika - den glade kagekone

        august 19, 2013 at 1:37 pm

        ;-) tænkte det nok! :-) :-) :-)
        Kh Ulrika

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2023 Louiogbearnaisen