• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies » Sødt bagværk

    Semlor - svenske fastelavnsboller

    Af Louise | 2 Comments

    semlor - svenske fastelavnsboller (1)Fik du lige set den fredagskage, som jeg spiste i går? Nøj, den var farlig god! Så god, at jeg var nødt til at snuppe endnu en til aftenkaffen.
    Og jep, det er selvfølgelig de svenske banditter, Semlor, som vi snakker om. De sidste par år har den populære fætter væltet sig i spotlyset her i Danmark. I hvert fald på blogs og sociale medier nåede den vist sidste år sine "15 minuts of fame" - og mere til. Jeg gætter på at det ikke bliver meget anderledes i år, for svenskerne har altså skudt papegøjen her.

    Og så lyder jeg som om, at jeg har spist mig gennem flere sæsoner med semlor, rigtig har styr på dem.

    Æhh, ja, det var så min første semla i går . Nogensinde!

    Man er vel nordjyde, hopper ikke lige på den første og bedste fidus, bare fordi det nu er hipt i det der København.
    Ej, der skal tages tilløb. Overvejes. Spises et par gode gammeldags fastelavnsboller, som man har altid har gjort. Tænk nu hvis der blevet lavet om på traditionerne! Nej, nej, de svenskerne skal ikke tro de er noget - de har allerede sneget både luciabrød og kødboller ind. Det må være nok.

    Meeen, altså de så nu gode ud de svenske fastelavnsboller. Og efter godt tre års tid med vaskeægte nordjyde-stædighed (og muggeri..), så gav jeg mig i kast med dem i går.

    Og helt simpelt, så taler vi en fødselsdagsbolle fyldt med marcipancreme og flødeskum. Præcis! Det bliver ikke meget bedre. De helt tossede svensker smider dem i en skål mælk, men arh, så stopper festen..

    Det var meningen at jeg lige skulle teste dem af til min fredagskage-tradition, smide dem op på bloggen næste fredag, hvis de kunne spises. Få snappet lidt pæne, opstillede billeder. Måske lidt dryssende formelis fra oven, som der jo gerne er på semlorbilleder.

    Well, glem det. Her er den. Direkte fra min fredagskaffe i går. Inklusiv opskrift og anbefaling fra nordjyden ;)

    Hav en formidabel weekend og tag endelig forskud på fastelavnsbolle-spisningen. Man kan ikke nøjes med kun én weekend til det!

    semlor - svenske fastelavnsboller (1)

    🍴 Opskrift

    semlor - svenske fastelavnsboller (1)

    Semlor – svenske fastelavnsboller

    Print opskrift Pin opskrift
    Tilb. tid12 minutter minutter

    Ingredienser

    Boller

    • 50 g gær
    • 3 dl sødmælk
    • 4 spsk sukker
    • 1 æg
    • 1 tsk salt
    • 1 tsk kardemomme
    • 150 g smør, smeltet
    • 11-12 dl hvedemel

    Fyld

    • 150 g revet marcipan
    • ½ dl grofthakkede mandler
    • ½ dl sødmælk
    • 5 dl piskefløde
    • Flormelis
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Lun mælken til fingervarmt.
    • Smuldr gæren i en skål, kom mælk i og rør gæren ud.
    • Tilsæt sukker, æg, salt og kardemomme.
    • Kom dernæst smør i og rør det hele godt sammen.
    • Tilsæt hvedemel lidt af gangen, mens dejen æltes.
    • Den skal være blød og smidig.
    • Kom dejen i en skål og lad den hæve tildækket 1 time.
    • Del dejen i 16 stykker og form dem til boller.
    • Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve, tildækket, 20 minutter.
    • Pensl med sammenpisket æg.
    • Bag dem ved 200 grader i ca. 12 minutter. De skal være gyldne og gennembagte.
    • Lad dem afkøle helt på en bagerist

    Fyld

    • Skær toppen af bollerne.
    • Udhul forsigtig bollerne, ved at skrabe midten af fyldet ud.
    • Bland brødfyldet med revet marcipan, mandler og sødmælk til en creme.
    • Fyld cremen i midten af bollerne.
    • Pisk fløde til flødeskum, kom det i en sprøjtepost med stjernetyl.
    • Sprøjt fløden i bollerne og læg låget på.
    • Sigt flormelis på toppen.
    • Server straks.

    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    semlor - svenske fastelavnsboller (1)

    Mere sulten?

    • Hvid brownie med påskeæg - opskrift påske
      Hvid brownie med påskeæg
    • Brownie Cookies - opskrift på store chokolade cookies
      Brownie Cookies
    • æblehorn
      Æblehorn med kanelsukker
    • nutella brownies
      Nutella brownies med 3 ingredienser

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Linn

      februar 08, 2015 at 12:48 pm

      Hvor ser de lækre ud - helt på den rigtige svenske måde. Jeg synes, det er super, at danskerne forstået hvor lækker den svenske semla er :) Mums!

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        februar 09, 2015 at 12:07 am

        Årh, søde Linn, tak :) Så er de helt rigtig godkendt af en ægte svensker og er nu også ret glad for, at jeg fik opdaget dem - hold nu op, jeg har gået glip af mange!! De skal indhentes :D

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2023 Louiogbearnaisen