Pecan Pie er en amerikansk dessert tærte med pekan nødder, chokolade og mørdej, som serveres til Thanksgiving. Få opkrift på nem Pecan Pie herunder.
Jeg kan ikke få nok. Den ene efter den anden tærte bliver langet over disken, spisebordet, herhjemme og jeg labber dem i mig. Søde eller salte tærter - lige der er jeg ikke så vanskelig. Men lur mig om der er ikke er sket noget revolutionerende.
Lige som man gik og troede, at det ikke kunne blive meget bedre på tærtefronten, så hiver jeg den her sag ud af ovnen. Al beskedenhed er forduftet, det er til dato den allerbedste søde tærte jeg har bagt. Og jeg har bagt virkelig mange!
Pecan Pie. Med Bourbon. Og chokolade.
Kan du høre det? Det er englene som synger. Råber efter et stykke. De skal være hurtige, for øj øj øj, den står ikke længe i køleskabet.
Well, ret længe har jeg eksperimenteret med Pecan Pie kunsten. Synes ikke helt den klassiske med blot sirup slog benene væk under mig, lidt for sød i sød. Men den her opgraderede udgave med sprit og chokolade. Så taler vi samme sprog!
Den kreative pyntning? Et udtryk for meget nervepirrende valgdag, hvor jeg af ren og skær utålmodighed brugte (+)45 minutter på at få pecannødder til at ligge sirligt. På meget blød dej. Det sker ikke igen i den nærmeste fremtid. Altså kagepyntning af nogen som helst art.
Men hey, hvor pæn er den ikke lige? ;) (jeg kunne næsten ikke nænne at bage den, for den var endnu pænere rå..)
Og pecan pien ledsagdede da også min valgaften ganske fortrinligt, helt ud på de sene nattetimer - det hele skulle jo med.
Både valg og tærte :)
Ingredienser
Mørdej
- 150 g koldt smør i tern
- 275 g hvedemel
- ½ tsk salt
- 25 g flormelis
- 1 æg
- 3-4 spsk vand
Fyld
- 85 g chokolade 60%
- 85 g smør
- 75 g lys muscovadosukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 1 spsk kakaopulver
- 225 g ahornsirup
- 1 tsk salt
- 4 æg
- 2 spsk bourbon
- 200 g pecannødder
Sådan gør du
Mørdej
- Smuldr smørret med mel, salt og flormelis.
- Tilsæt æg og vand og saml dejen (den må ikke æltes).
- Pak dejen ind i film og lad den hvile 30 minutter på køl.
- Tag den ud og rul dejen ud på et meldrysset bord.
- Læg den i en smurt tærteform (22 cm) - bøj evt. det overskydende af siderne af tærtedejen ind under sig selv og lav en bølget kant - eller skær dem af.
Fyld
- Kom smør og chokolade i en gryde. Smelt det ved svag varme.
- Tag det af og lad det afkøle helt.
- Kom sukker. vaniljesukker, kakao, sirup, salt, æg, bourbon og chokolade/smør-blandingen i en skål.
- Pisk det sammen til en jævn masse.
- Fordel det i tærtebunden og pynt med pecannødder på toppen. De kan sagtens bare fordel i en jævn lag, hvis du ikke gider pynte.
- Bag tærten ved 180 grader i ca. 35-45 minutter. Læg sølvpapir over tærten halvevejs, så den ikke bliver for mørk.
- Tag tærten ud og lad den afkøle helt.
- Server med vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.
Marc
En pecan pie er altid lækker, men med bourbon kan det jo kun blive bedre. Altså specielt hvis man også lige tage et glas til. Den er hermed smidt i gemmeren og skal prøves. Super godt indlæg.
Loui&bearnaisen
Tak Marc - dejligt at høre, at du vil prøve opskriften af :-)
Og du har helt ret i det med bourbon!
Rigtig god weekend!
Jonas
Jeg ved ikke om jeg har rullet for tyndt ud men jeg havde for meget dej. Da jeg også havde lidt nødder tilovers æltede jeg dem i det overskydende dej og lavede et par "småkager". De kunne oven i købet lige pensles med det allersidste fyld der hang ved i skålen. Det kan anbefales hvis man har ekstra dej men ligesom mig er for doven til at lave ekstra fyld 😆
Louiogbearnaisen
Hej Jonas,
Tak for din kommentar og input til opskriften :-)
Lyder som en super god ide at lave småkager af overskydende dej og diverse 👍
Hav en fantastisk dag og håber din pecan pie blev god :-)
Lykke Lunde
Hej Louise. Den blev fantastisk god. Med Johnny Walker i. Tak for hurtigt svar.
Mvh
Louiogbearnaisen
Hej Lykke,
Selv tak :-)
Dejligt at høre at den blev god 😋
Hav en forrygende dag
Lykke Lunde
Hej Louise, Først lidt ros: Jeg er stor fan af din blog og vender tilbage gang på gang for at få inspiration og specifikke opskrifter.
Derefter et spørgsmål specifikt til denne opskrift: Kan jeg skifte Bourbon ud med en anden form for alkohol? Johnny Walker fx? Alternativt bare udelade den? (det kan jeg naturligvis - spørgsmålet er bare, hvorvidt den så stadig smager godt? ) :)
Mvh
Lykke
Louiogbearnaisen
Hej Lykke,
Tak for din kommentar og for de fine ord :-)
Så dejligt at høre, at du kan finde inspiration her på bloggen.
Ang. dit spørgsmål så kan du godt udelade Bourbon, den smager også toplækkert uden alkohol 🙂 Men jo, du kan sagtens bruge en anden form for whisky. Det behøver ikke være amerikansk :-)
Lad mig endelige høre, hvordan resultatet bliver.
Hav en forrygende dag.
Mona Baunbæk Frydensbjerg
Peanut Pie,. Min barnebarn Signe bagte den, da hun var på besøg, den var så super god, Nu skal jeg have 8 damer til spisning og de skal have kagen til dessert. Mona B. Frydensbjerg
Loui&bearnaisen
Hej Mona
Dejligt, at høre kagen kunne bruges :)
Hanne Borgelin
Kan det virkelig passe at der skal 4 æg i ?? Svar meget gerne😊
har nemlig prøvet at bage den uden den store succes, men vil gerne prøve den igen da den trods alt smagte godt😄
Loui
Hej Hanne,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
Ja, det er korrekt at der skal 4 æg i. Kan du evt. komme nærmere ind på, hvad problemet helt konkret var, da du bagte tærten?
Ha en fortsat god dag.
Diana
Det ser lækkert ud! Bliver helt vildt lækkersulten :-)
Jenny
Den ser så lækker ud. Har du prøvet crack pie? Hvis ikke så gør det, den er al tiden og alle kalorierne værd.
Loui&bearnaisen
Hej Jenny
What! Crack Pie, det har jeg aldrig hørt om.
Google, google, google - jeg er så meget nødt til at prøve den sag nu, lyder jo fantastisk :D