• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Kager og cookies

    Æbletærte med crumble

    Af Louise | 7 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    Lækker, nem æbletærte med crumble, som er virkelig hurtig at lave. Find opskrift på den lækre æbletærte med smuldredej på toppen her.

    Sus til opskrift Print opskrift
    Æbletærte med crumble

    Nå. Det er også ved at være noget tid siden, at jeg fik lovet den der æbletærte med crumble, men så var der lige fokus på mit kursus online fotokursus for begyndere. Men nu er æbletærten her.

    Saftig, sød, syrlig og fuldstændig helt igennem himmelsk. Perfekt til efterårets æbler og dejlige weekender. Den giver næsten baghjul til den altid gode Banankage med chokolade, som også lige var oppe og vende til weekendplanen.

    Der desværre ikke rigtig udsigt til efterårsferie for mit vedkommende, så jeg napper et ekstra stykke æbletærte med smuldredej og en skefuld creme fraiche. Og lige til en god kop kaffe, så er der efterårsfest.

    Hundesnuden. Hun kan se med fra sidelinjen, hun er bestemt ikke inviteret med til eftermiddagsfesten. Der er nemlig nogen, som har været på æblerov i haven.. Og væk var mit eneste røde æble på mit lille æbletræ. De der æbler, de lokker! Jeg forstår det godt.

    KLIK HER OG FÅ MIN GRATIS MADPLAN NU →

    Æbletærte med crumble

    Bund: Bunden er en nem kagebund i stedet for at bakse med mørdej, som altid er lidt noget bøvl. Så for at gøre den her æbletærte med smuldredej ekstra hurtig, så er den hevet ud og ind med en lækker svampet kagebund.

    Æblefyld: Jeg brugte lidt syrlige æbler, da jeg synes det er lækkert til den søde smuldredej på toppen. Men brug lige de æble, som du måske har på æbletræet eller i frugtskålen.

    Topping: Crumblen her er uden havregryn, men vil du have ekstra bid kan du sagtens udskifte lidt af hvedemelet med havregryn.

    Æbletærte med smuldredej og nødder

    Vil du gerne have endnu mere knas til din æbletærte med crumble, så tilsæt nødder til smuldredejen. Det er også super lækkert og giver dejlig knas til din æbletærte. Både hakkede mandler og hasselnødder dur perfekt i kagen.

    GRATIS KAGEGUIDE:
    Den ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang

    KLIK OG FÅ KAGEGUIDEN NU →

    Ofte stillede spørgsmål til æbletærte med crumble

    Kan jeg lave min æbletærte uden kanel?

    Jeps, sagtens. Du udelader blot kanel i opskriften.

    Kan muscovadosukker erstattes af brun farin?

    Ja, muscovadosukker har en lidt lysere smag, men du kan sagtens bruge farin.

    Kan jeg lave æbletærte med marcipan i min crumble?

    Uh ja, det er også super lækkert. Riv marcipanen og bland i din crumble.

    Kan kagen fryses?

    Jeps. Lun den gerne inden servering i ovnen, så din crumble bliver helt sprød igen.

    Æbletærte med crumble

    Flere lækre kager med æble

    Er du vild med æbler, så tjek også de her lækre kager ud:

    • Æbletærte - kun med æbler
    • Små æbletærter med karamel
    • Æblehorn med kanelsukker

    Æbletærte med crumble

    Æbletærte med crumble
    Lækker, nem æbletærte med crumble, som er lavet uden mørdej, så den er super nem at lave og bliver dejlig svampet.
    Print Email Pin
    Forb. tid10 minutter minutter
    Tilb. tid35 minutter minutter
    Samlet tid45 minutter minutter
    Antal: 8 pers.
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    DET SKAL DU BRUGE

    • 1 Springform 24 cm

    Ingredienser

    Dej

    • 250 g sukker
    • 3 æg
    • 50 g smør, smeltet
    • 2 dl mælk
    • 250 g hvedemel
    • 2 tsk bagepulver
    • 1 tsk kanel

    Fyld

    • 3-4 æbler, i tynde skiver
    • 3 spsk muscovadosukker
    • 2 tsk kanel

    Crumble

    • 250 g hvedemel
    • 225 g smør, blødt
    • 100 g sukker
    • ½ tsk bagepulver
    • ½ tsk salt
    • 1 æg
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    Dej

    • Pisk sukker og æg sammen til det er lyst og lugtigt.
    • Kom herefter smør og mælk i dejen og pisk det i.
    • Bland mel, bagepulver og kanel sammen i en anden skål.
    • Sigt det i dejen og rør det sammen.
    • Hæld dejen i en smurt springform (24 cm)

    Fyld

    • Bland æbleskiverne med sukker og kanel.
    • Fordel dem i et jævnt lag ovenpå dejen i springformen.

    Crumble

    • Bland mel, smør, sukker, bagepulver og salt sammen.
    • Smuldr det med fingrene eller i en foodprocessor til crumble på ærtestørrelse.
    • Tilsæt ægget og bland det hele hurtigt sammen.
    • Fordel crumble udover æbleskiverne.
    • Kom kagen i ovnen og bag den ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 30-40 minutter til toppen er gylden og bunden er gennembagt.
    • Drys æblekagen med flormelis inden servering og server med karamelsauce eller cremefraiche.

    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    Mere sulten?

    • Mandelkage
      Mandelkage med lemon curd
    • Citron brownies
    • Spiselige grankogler med Coco pops
    • Halloweenkage-med-spindelvaev-nem-kage-til-halloween
      Halloweenkage med spindelvæv

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Astrid

      januar 03, 2022 at 8:37 pm

      Kan kagen fryses ?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        januar 05, 2022 at 7:08 pm

        Hej Astrid,

        Ja, det kan den sagtens 😊

        God bagelyst!

    2. Astrid

      januar 03, 2022 at 8:35 am

      Hej - hvor mange pers er æblekagen til ?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        januar 05, 2022 at 7:11 pm

        Uh, det er lidt svært at svare på, da det helt kommer an på, hvor meget hver person spiser 😊

        Mellem 4 og 6 personer vil jeg skyde på, og kan man nøjes med et enkelt stykke, kan den måske snige sig op på 8 personer.

        Prøv det ad og lad os høre om resultatet!

    3. arendse

      november 11, 2015 at 4:00 pm

      Hej. Det er en rigtig flot bog! Jeg ville bare spørge Hvordan konsistensen er? Adskilte lag eller en blanding/synke æblerne til bunds?
      Tak

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        november 11, 2015 at 9:25 pm

        Tusinde tak :) Det er adskilte lag, dejen til kagen er meget tyk, så æblerne lægger sig på toppen (eller sådan lige et par millimetre ned i dejen) og så ligger crumblen ovenpå.

    4. Elsebeth

      oktober 14, 2015 at 2:44 pm

      Associationer kan også føre én vidt omkring ... "... fordel det over æbleskiverne." Æbleskiver, ja tak! I min barndom i Himmerland hørte æbleskiver kun sommeren til; de havde absolut intet med jul at gøre. Da jeg flyttede til Sønderjylland, fandt jeg ud af, at man her kun spiser æbleskiver til jul - så jeg er roligt fortsat med at bage æbleskiver hele året ... Ud af verdens bedste opskrift får jeg 45 stk., som jeg lægger i en lagkage-papbakke og stikker ind i en 19 liters frysepose - og så i fryseren. På den måde holder de sig fint runde; når de er frosne, kan man godt hælde dem direkte i en frysepose, for så beholder de formen.
      Jeg vi dog også lige bage kagen og fordele æbleskiverne ...

      Svar

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen