• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Aftensmad

    Afrikansk gryde med kylling, søde kartofler og peanuts

    Af Louise | 20 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    afrikansk mad - gryderet

    Forleden var vi på gastronomisk togt til Irland, i dag suser vi et tur til Afrika.

    Yes, velkommen til Louiogbearnaisens verdenskøkken - overspringsture for at undgå den danske vinters stride rodfrugter.

    Nuvel, den første favnfuld rodfrugter havde da fundet vej til køleskabet i sidste uge. Sneget sig ind til en klassisk omgang klar suppe.

    Jeg glemte den på komfuret..

    Ligeledes indkøb af bouillon.

    Haps, 5 liter tynd rodfrugtmos. Uden smag.

    I Afrika er der til gengæld fest for smagsløgene med den her gryde.

    Hov, nu vi taler om andre lande.

    Jeg var turbotur til Sjælland i weekenden. Blev overtalt til etiopisk mad på Nørrebro. Allerede ved bydelen var nordjyden her skeptisk. Man overvejede da en skudsikker mundering et kort øjeblik, det gjorde man da.

    Nå.

    BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 4 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

    Ind på restauranten, bestille, for så at finde ud af, at maden skulle indtages med fingrene. Nul bestik!

    Jeg gentager; ingen kniv, ingen gaffel, ikke bare en pind. Kun klør fem og blød pandekage til arbejdet.

    Såå, etiopisk mad. Ret lækkert. Især linsegrøden.

    At skovle det op med en pandekage. Det er det vi nordpå kalder gratværk.

    Det er både kavt. Og det er noget pangel. Ord som blev brugt i flæng på Nørrebro i lørdags.

    afrikansk mad - gryderet

    Jojo.

    Jeg har muligvis boet i Aarhus i 10 år, men sådan helt hjemmevant multikulturel - det arbejder jeg stadig på ;)

    Og den her afrikanske gryde er perfekt til sagen. Toplækker og spises bedst med en gaffel.

    BONUS: Få mine gratis, professionelle skabeloner til din madplan! Klik her og få skabelonerne nu

    Så tænker du måske, at sådan noget verdensmad tager hundrede år og en sommer at lave.

    Nix.

    10 minutters arbejde. 30 minutter hyggen under låg og du er for en stund landet i Afrika.

    Løven daser på savannen. Næsehornet lurer på dig bag buksen. Og giraffen guffer et halvt træ.

    Du sidder ved bålet. I fuldt safari-outfit, selvfølgelig. Med skålen fuld af autentisk afrikansk gryde og en røverhistorie gemt i ærmet.

    Jeg siger det bare, den illusion kan de danske rodfrugter ikke klare :)

    ...

    Så, ses vi på savannen? 

    afrikansk mad - gryderet

    Afrikansk gryde med kylling, søde kartofler og peanuts

    Afrikansk gryde med kylling, søde kartofler og peanuts
    Print Email Pin
    Tilb. tid35 minutter minutter
    Samlet tid35 minutter minutter
    Antal: 4 pers.
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 2 spsk olie
    • 1 løg, finthakket
    • 1-2 fed hvidløg, finthakket
    • 3 cm frisk ingefær, revet
    • 1 tsk cayennepeber
    • 2 tsk stødt koriander
    • 1,5 tsk chiliflager
    • 400 g kyllingebryst eller inderlår uden ben, skåret i grove tern.
    • ½ L hønsebouillon
    • 175 g peanutbutter, ikke den grove
    • 1 dåse flåede tomater
    • 1-2 søde kartofler, i grove tern (1 meget stor eller 2 mellemstore)
    • 1 laurbærblad
    • Salt/peber
    • 2 dl saltede peanuts, grofthakkede
    • Frisk persille eller koriander

    Tilbehør

    • Brune ris, kerner, bulgur eller couscous
    • Yoghurt
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Varm olien i en stor gryde.
    • Svits løg og hvidløg ved jævn varme til løgene er klare. De skal ikke tage for meget farve.
    • Tilsæt ingefær, cayennepeber, koriander og chiliflager. Svits krydderierne med 30 sekunder.
    • Tilsæt kyllingetern og brun bed høj varme kyllingen godt på alle sider - ca. 3-4 minutter.
    • Kom hønsebouillon, peanutbutter, hakkede tomater, kartoffeltern og laurbærblad i gryden.
    • Kog det hele op, skru herefter ned til lav varme og lad det hele simre under låg i ca. 30 minutter.
    • Tag låget af og fjern laurbærbladet. Smag til med salt og peber.
    • Tilsæt halvdelen af de hakkede peanuts og kog retten igennem 1 minut.
    • Server med hakkede peanuts på toppen og frisk persille.

    Noter

    Du kan jævne retten til sidst, hvis du ønsker en tykkere konsistens.
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    Mere sulten?

    • Galette med squash og parmesan
    • thai kødboller - kødboller i rød karry og kokosmælk
      Kødboller i rød karry og kokosmælk
    • Italienske kødboller med soltørrede tomater og parmesansauce
      Toscanske kødboller
    • Butterdejstaerte-med-kartoffel-og-ost
      Butterdejstærte med kartofler og ost

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Charlotte Førsterling

      april 02, 2023 at 10:00 pm

      Det smagte bare så lækkert 👍 Opskriften er printet og skal bestemt laves igen ❤️

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        april 03, 2023 at 10:57 am

        Hej Charlotte

        Dejligt at høre du kunne bruge opskriften - tak :)

        Mange hilsner
        Louise

    2. Britta

      august 01, 2021 at 4:14 pm

      Man kan sagtens lave retten med en hel kylling, parter de i mindre stykker brun stykkerne godt af, smid resten af ingredienserne i gryden gør som beskrevet i opskriften, så tilbage med de brunede kyllingestykker og simre til kyllingen er færdig. Til dig so spørger om du kan lave retten uden kylling, du kan efter eget valg bruge butternut græskar, rød peberfrugt, squash eller lignende.

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        august 02, 2021 at 8:03 am

        Tak Britta for input til opskrften - vegetarudgaven lyder også super lækker 😋

        Hav en skøn dag!

    3. Louise

      marts 02, 2021 at 8:29 pm

      Virkelig lækker ret med god smag! Puttede også lidt majs og tørrede abrikoser i 👍🏻

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        marts 03, 2021 at 12:44 pm

        Hej Louise,

        Dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften.

        Lyder lækkert med majs og tørrede abrikoser i - tak for tippet, det må prøves af 👍😋

        Hav en fortsat dejlig dag.

    4. Maj

      oktober 13, 2020 at 4:37 pm

      Hvor og hvordan skal youghurten bruges?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        oktober 14, 2020 at 11:37 am

        Hej Maj,

        Youghurten skal ikke i selve retten, men bruges som tilbehør. En (stor, hold endelig ikke igen) spiseske youghurt oven på selve retten er super lækkert, men kan selvfølgelig undlades, hvis man ikke er til det :-)

        God fornøjelse!

    5. Katja

      september 29, 2019 at 9:21 pm

      Hej hej :)

      Har du et godt tip til, hvordan man evt. kan lave retten vegetarisk? Hvor man ikke bare putter ekstra søde kartofler i?

      De venligste hilsner
      Vegetar på prøve

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        september 30, 2019 at 5:51 pm

        Hej Katja,

        Du behøves ikke at komme noget andet i, men du kan prøve at komme kogte kikærter i - det gør den også virkelig lækker :-)

        Prøv det ad og lad os høre hvordan det går!

    6. Gitte

      februar 28, 2019 at 10:21 pm

      Kan sweet potatoes erstattes af andre ingredienser?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        marts 04, 2019 at 12:18 pm

        Hej Gitte,

        Tak for dit spørgsmål til opskriften.

        Ja, du kan godt erstatte (eller helt undlade) sweet potatoes, hvis du ikke er til det - prøv evt. med alm. kartoffel :-)

        Hav en skøn dag!

    7. Gitte

      februar 28, 2019 at 10:06 pm

      Hej

      Lyder enormt lækkert - har du mon erfaring med at bytte sweet potatoes ud med en anden ingrediens?

      Svar
    8. Peter

      april 05, 2018 at 7:09 pm

      Jeg lavede retten i går, og det er simpelthen den bedste nye hverdagsret, jeg har forsøgt mig med i flere år, og så lever vi fint med, at den ikke er helt kaloriefattig :)

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        april 06, 2018 at 9:21 am

        Hej Peter,

        Tak for din kommentar - så dejligt at høre, at I kunne lide den (ikke helt kaloriefattige) afrikanske gryde - den er altså også bare så god og nem at lave :-)

        Hav en forrygende dag og god weekend!

    9. Tanja

      februar 18, 2018 at 6:36 pm

      Hej Loui
      Mon denne ret egner sig til fryser?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        februar 19, 2018 at 4:30 pm

        Hej Tanja,

        Tak for dit spørgsmål til opskriften.

        Ja, retten kan sagtens fryses - så lav en kæmpe portion og du har aftensmad til flere omgange :-)

        Hav en skøn dag

    10. Marjun

      december 05, 2017 at 12:04 pm

      Hvor lyder det bare lækkert. Jeg var i Sydafrika i september sammen med min kæreste. Det vil jeg lave i aften, så vi kan drømme os tilbage 😃

      Svar
      • Loui

        december 06, 2017 at 11:04 am

        Hej Marjun,

        Tak for din kommentar.

        Jeg håber at den afrikanske gryde smager jer og at den formår at transportere jer tilbage til Sydafrika, også selvom det kun er for en kort stund 😀

        Hav en fantastisk dag.

    11. Tina KH

      oktober 31, 2017 at 5:45 pm

      Uhm lyder virkeligt lækkert:-)
      Jeg har arbejdet i Afrika, så vil da prøve din ret.
      Engang lavede jeg meget Afrikansk mad, det er jeg kommet lidt fra, så ind på banen igen.
      God Halloween aften!

      Svar

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen