Du behøver ikke lede mere! Verdens bedste opskrift på kanelsnegle - lækre, snaskede og nemme at bage og hvor fyldet ikke løber ud af dem. Få den nemme og populære opskrift på de bedste kanelsnegle herunder.
Jump to:
Lækre, snaskede kanelsnegle
Kanelsnegle. Du kender den. Duften. Den findes bare ikke meget bedre end af hjemmebagte slags kanelsnegle, som bare spreder duften ud i alle afkroge af hytten - det dur!
Sådan en lun kanelsnegl med masser af snasket fyld og glasur, det er muligvis min yndlingskage over dem alle. Okay, banankage og de amerikanske cookies med chokolade ligger godt nok også højt på listen. Meeen altså, sådan en kanelsnegl, den burde næsten hver på madplanen.
Jeg tænker også, at du ikke går mange meter udenom en, før den sidder i gebisset, nu du er herinde. Haps!
Så, opskriften på verdens bedste kanelsnegle? Nuvel. Jeg er nordjyde og der oppe smider vi ikke ligefrem med de rosende gloser. Men altså lige her gør vi en undtagelse. Men inden, du kaster dig over opskriften, så får du lige mine bedste tips, så du kan bage de bedste kanelsnegle.
5 tips til de bedste kanelsnegle
Har du nogensinde hevet en sådan en plade kanelsnegle ud af ovnen? Dem, du har brugt på den gode side af 3 timer, en rumlende mave og forventningsglæde på. Og så er de..
Tørre, klæge eller bastante!
Kanelsnegle – den ultimative klassiker. De burde være ligetil. Ingen dikkedarer. Men der er alligevel lige nogle områder, som du skal sikre dig.
#1: Pas på, din mælk ikke er for varm
Du kommer mælken i en skål, ind i mikroovnen og “arrrh, den kan godt få 10 sekunder mere”. Hiver labben i skålen og ... mælken er måske til den ekstra lune side. Det går nok..
Er din mælk for varm, så slår den gæren om kuld. Det betyder, at dejen ikke vil hæve og du ender op med bastante kanelsnegle. Så tjek temperaturen. Mælken skal være lunken - og er du usikker, så: hellere lidt for kold end for varm mælk.
#2: Temperatur på ingredienser
Gær, tjek. Mælk, tjek. Tid til smør og æg. Du hiver dem ud af køleskabet og kaster i dejen. Stuetemperatur? Arrh..
Det er afgørende, at smør og æg har stuetemperatur, hvis du er ude efter luftige, saftige kanelsnegle. Så ud på køkkenbordet med dem 20-25 minutter før du går i gang. Det gør en forskel med den temperatur :-)
#3: Melmængde
What, den er jo helt gal med melmængden i opskriften? Dejen klistrer, dine fingre fedter og du pøser mel mere mel i. Og kun minimalt mel til udrulning? Arrh, det kan vist ikke passe..
Jojo, den er god nok. En kanelsnegle-dej skal være et smidig og en smule (ret) klistret. Så hold igen med melposen! Og særligt når du ruller dejen ud på køkkenbordet. Den suger snildt en håndfuld mel til sig - og du ender op med knastørre kanelsnegle.
Læs mere: Derfor får du tørt og kedeligt brød og boller
#4: Hævetid
Sådan en gærdej med masser af sukker kommer nemt til at overhæve. Og har du et varmt køkken, så er den helt gal - så hæver dejen derudaf med raketfart. Både ved første og anden hævning. Så hold øje med dejen, så du undgår klæge, tunge kanelsnegle.
Læs mere: Derfor er din dej faldet sammen og klistret
#5: Ovntemperatur
Whoops, du glemte at tænde for ovnen og nu sniger graderne sig op endeligt langsomt. 160 grader... det er fint nok. Ind med sneglene i den lunkne ovn.
Din ovn skal være varm nok, så du kan hive lækre, luftige kanelsnegle ud. Det betyder, at du både skal nå de fastsatte grader og lige give den 5-10 minutter mere, så hele ovnen er gennemvarm inden du sætter kanelsneglene ind.
Godt og vel, 15 minutter. Så kan efterfølgende hive de der store, snaskede, bløde snegle ud. Og sovse dem ind i glasur :-)
Sådan undgår du fyld, som løber ud af kanelsnegle
Har du nogensinde prøvet det? Du har lavet de lækreste snegle, ind i ovnen og næste gang du lurer derind, så er alt fyldet bare sust ud og dine kanelsnegle ligger og svubber i remonce.
Det laver vi om på, så du kan få kanelsnegle, hvor fyldet bliver i dem og ikke løber ud.
Remonce i kanelsnegle
- Skru temperaturen i din ovn 10% op - der er stor forskel på, hvordan ovne bager og er din temperatur for lav, så når brødet ikke at bage og holde på remoncen før, den smelter.
- Tilsæt 1 spsk mel eller 1 spsk maizena til remoncen, så holder det fast på den, men uden du kan smage del.
- Sæt dine kanelsnegle tæt i en bradepande, så sneglene bliver holdt let sammen. Du kan se min opskrift på kanelsnegle i fad eller bradepande her.
- Pas på med at din remonce ikke bliver for tynd/flydende, hvis du opvarmer den, som tippet i opskriften eller pisker den rigtig meget.
- Reducer smørmængden til 200 g, hvis du oplever du har en ovn, som har svært ved at få bagt dine kanelsnegle, så de holder på fyldet.
- Læg dejsnippen under bunden på kanelsneglen (bred den gerne lidt ud), så holder den lidt på fyldet.
Ofte stillede spørgsmål til kanelsnegle
Ja, det kan du godt, men den meget søde og fedtholdige dej kan være en udfordring for tørgær og derfor er frisk gær bedst. Du kan læse guiden til, hvordan du bager med tørgær her.
Nej, det giver ikke et godt resultat at bage kanelsnegle med bagepulver. Du kan dog bage dine kanelsnegle med surdej, men så vil jeg anbefale dig at finde en opskrift specifikt til det.
Du kan godt erstatte mælk med vand, men dine snegle vil blive knap så saftige og bløde. Alternativt kan du også bruge en plantedrik fx. mandelmælk.
Nej, i den her opskrift skal der æg i for at dejen bliver blød og lækker.
Sagtens, du hiver det bare ud.
Det vil gøre din remonce mere tør og uden den klassiske smag, så det vil jeg ikke anbefale.
Jeps! Men frys dem gerne uden glasur, så bliver de bedst.
Ja, men ellers så nap den her opskrift på kanelsnurrer
Frosne kanelsnegle i ovn
Skal du bruge dine kanelsnegle til morgenmad eller en brunch, så kan du sagtens lave dem på forhånd og så fryse dem ned. Så er de super nemme at tage op og lune i ovn eller airfryer:
Sådan luner du kanelsnegle i ovn:
- Tænd din ovn på 180 grader (alm. ovn)
- Når ovnen er varm, så sæt de kanelsnegle ind og kom et stykke sølvpapir over
- Lun dem i ca. 5 minutter, hvis dine kanelsnegle er optøede og ca. 12 minutter, hvis de er frosne.
Tip: Du kan pensle dem med lidt vand eller smeltet smør, inden du sætter dem i ovnen, hvis du vil have dem ekstra gode og saftige.
Note: De bedste resultat får du, hvis dine kanelsnegle er optøet inden, du luner dem.
Kanelsnegle
Ingredienser
Dej
- 50 g gær
- 3 dl mælk
- 3 æg
- 100 g blødt smør
- 100 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk kanel
- 1 tsk kardemomme, kan udelades
- 1 tsk salt
- 700 g hvedemel, meget varierende - dejen må ikke blive for tør
Remonce
- 250 g blødt smør
- 100 g sukker
- 150 g brun farin
- 3 spsk. kanel
Glasur
- 300 g flormelis
- 4 spsk vand
Sådan gør du
- Lun mælken og opløs gæren heri.
- Tilsæt æg, sukker, smør, vanilje, kanel, kardemomme og salt og rør det hele sammen.
- Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt, mens dejen æltes smidig og glat - den skal slippe skålens sider. Den skal være lidt klistret, den ikke må blive for tør.
- Lad dejen hæve tildækket i 20 min på køkkenbordet. Imens laves remoncen.
Kanelremonce
- Bland smør, sukker, farin og kanel sammen.
- Hvis du har svært ved at røre det sammen, så tag ⅓ af fyldet, kom det i en skål og i mikroovnen i 15 sekunder til det er blevet blødt, men ikke flydende!
- Det lune fyld hældes tilbage i den øvrige remonce og det hele blandes sammen.
Kanelsnegle
- Drys lidt mel på bordet og del dejen i 2 stykker.
- Tag den ene halvdel og rul den ud til en rektangel på ca. 0,5 cm tykkelse.
- Smør halvdelen af remoncen ud i et jævnt lag og rul derefter dejen sammen til en pølse – rul den stramt.
- Skær dejen ud i stykker med en tykkelse på ca. 3 cm. Kom sneglene på en bageplade med papir og tryk dem lidt flade.
- Gør det samme ved sidste del dej.
- Lad dem efterhæve, tildækket, i ca. 45 min.
- Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem ca. 15 min ved 180 grader (alm. ovn), indtil de er gyldne.
- Pas på med ikke at give dem for meget, de skal være let bløde når de tages ud, for ikke at blive tørre når de bliver kolde.
Glasur
- Når sneglene er kølet til lune, laves glasuren.
- Kom flormelis og vand i en gryde og varm det op ved jævn varme.
- Det skal ikke koge. Ved at varme glasuren, størkner den hurtigere.
- Dekorer sneglene med glasuren.
Trine
Jeg har brugt denne opskrift hver gang jeg har lavet kanelsnegle i mere end syv år!
Jeg tilføjer ofte marcipan til remoncen, og så laver jeg dem altid i enten foliebakker eller tærtefade, så de kan stå tæt og fyldet ikke løber væk.
MUMS.
Louiogbearnaisen
Hej Trine,
Wow, 7 år 😊
Så dejligt at høre, at du kan bruge opskriften og tak for tippet med marcipan - det lyder godt nok lækkert 😋
Anne Marie
Hejsa
Det er altså fuldstændig umulig at se opskriften på en mobil pga den møgirriterende reklame, der kører midt i det hele! Og man kan ikke få den lukket. Kan der ikke ændres på det. Jeg er lige ved at opgive 🥹😒
Louiogbearnaisen
Hej Anne Marie,
Ja, det kan jeg da godt forstå er træls - vi kigger på det og ser, om det ikke kan laves om.
I mellemtiden så prøv via en tablet eller computer, hvis du har det.
God bagelyst!
Lisbeth
Kan man bage dine kanelsnegle i muffinsforme?
De er i øvrigt super lækre😊
Loui&bearnaisen
Hej Lisbeth
Dejligt at høre, tusinde tak.
Det kan du godt, men så ville jeg nok lave dem halv størrelse :)
Mange hilsner
Louise
Jeanette
Hej Louise
Jeg har et spørgsmål.
Vi skal lave dine kanelsnegle søndag morgen til brunch,
Kan jeg lave dejen lørdag og lægge den i køleskabet til søndag morgen ? Da vi er lidt i tidsbekneb med andre ting der skal i ovnen .
Mvh Jeanette
Ps har lavet disse flere gange er stor fan mums
Louiogbearnaisen
Hej Jeanette,
Tak for dit spørgsmål til opskriften – jeg beklager det lidt sene svar, men håber det kan bruges alligevel…
Du kan godt lade dejen stå natten over, men smag og konsistens vil blive anderledes, da gæren vil blive ved at udvikle sig på køl.
Fryse dem heller efter bagning og så evt. giv dem en hurtig tur i ovnen, inden servering :-)
Lad os endelig høre om resultatet i en kommentar her på bloggen :-)
Hav en dejlig dag!
Sofie
De er så lækre! Har du erfaringer med om de kan fryses ned inden bagningen?
Loui&bearnaisen
Kære Sofie,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
Jeg vil anbefale dig at bage kanelsnagelene først og så fryse dem ned…så er de lige til at tage op og lune i ovnen:-)
Hav en dejlig dag og sig til hvis du har flere spørgsmål.
Lenette
Verdens bedste kanelsnegle! Har bagt efter mange forskellige kanelsnegle-opskrifter igennem årene, men denne er uden tvivl den bedste og eneste vi bager efter herhjemme når det frister med kanelsnegle! Tak for opskriften :-)
Louiogbearnaisen
Hej Lenette,
Åh, det er jeg vel nok glad for at høre - og det var så lidt 😍
Hav en fantastisk dag!
Anne
kan man erstatte hvedemelet med hvid hvede?
Louiogbearnaisen
Hej Anne,
Ja, du kan godt erstatte noget af hvedemelet med hvid hvede.
God bagelyst :-)
Ann Louise
Hejsa. Jeg venter nu spændt på at få mine ud af ovnen men havde ikke set kommentarerne vedr. æg, så har puttet 4 i dejen 😕 Måske du kan angive det mere tydeligt (fx. “4 æg - heraf 1 til pensling”.
Louiogbearnaisen
Hej Ann Louise,
Tak for din kommentar.
Hvor har du taget opskriften fra? App eller blog? Så vidt jeg kan se, står der nemlig allerede i opskriften, at 1 af æggene er til pensling.
Håber de blev gode alligevel :-)
Esben
Vedr. æg: du skriver “4 æg (1 æg til pensling)”. Det fremgår bare ikke tydeligt, om det er 4 æg, hvoraf 1 er til pensling, eller 4 æg + 1 til pensling.
Louiogbearnaisen
Hej Esben,
Det er 4 æg i alt, hvoraf 1 æg skal bruges til pensling ☺️
God bagelyst!
Julie
Jeg har lige bagt dem, de blev helt perfekte! Tak for opskrift :-)
Louigogbearnaisen
Hej Julie,
Så dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften og at de blev gode ☺️
Hav en dejlig dag!
Emilie
Jeg prøvede denne opskrift i dag! Det er simpelthen de bedste kanelsnegle jeg længe har fået, de var perfekte, lækre og svampede. Tak for det!
Louiogbearnaisen
Hej Emilie,
Ih, hvor er det dejligt at høre 👍☺️
Hav en forrygende dag!
Asta
HELT FANTASTSK RESULTAT! skulle bage dem til hele klassen og de var et stort hit, hele hemeligheden er bare at ælte og ælte til der ikke er mere dej på fingrene😊begik den fejl at tro at det var fire æg plus et til pænsling men jeg fiskede en æggeblomme op og piskede den med lidt mælk og med helt fint resultat. måske kunne du overveje at ændre det så der stod 3 æg og så længere nede stod 1 æg til penslig det tror jeg ville udradere tvivlen😇😇tak for en fantastisk opskrift☀️❤️
Louiogbearnaisen
Hej Asta,
Tusinde tak for din kommentar og forslag til forbedring af opskriften 🙏
Dejligt at høre, at kanelsneglene var et hit 👍😊
Rigtig god weekend!
Helene
Hej
Jeg skal prøve og bage sammen med mine børn din lækre opskrift
Når du nu skriver at de ikke må ligge for tætte hvor mange vil du så anbefale der skal ligge på en bageplade til en alm ovn
Louiogbearnaisen
Hej Helene,
Det er lidt forskelligt, og så kommer det an på, hvor stor selve bagepladen er i din ovn. Men sådan 12 stk vil jeg tænke er en god mængde til en almindelig stor bageplade.
God bagelyst :-)
Pernille Burns
Hej, tak for en super opskrift. Vil bare sige til andre udenlands danskere at det er fint at blande en pose tørgær i melet i stedet for frisk gær.
Pernille
Hej Pernille,
Jeps, det kan man sagtens :-)
Tak for at dele tippet Pernille og hav en super dag!
Lene
Super opskrift, har bagt dem ad flere omgange og de er blevet lækre hver gang. Jeg plejer at sætte dem alle på en bageplade, så de nærmest hænger, når de er hævet. Det gør, at de ikke bliver tørre i den yderste ring.
Nu skal jeg bage en dobbelt portion. Er det så bedst at bage en plade ad gangen? Eller tror du, at jeg kan bage to plader på een gang. Jeg har overvejet at bruge varmluft (for at sikre varmefordelingen) og så skrue lidt ned. Hvad tænker du?
Louiogbearnaisen
Hej Lene,
Jeg har bedst erfaring med at bage en plade ad gangen. Jeg oplever nemlig, at remoncen tørrer lidt ud ved varmluft. Men når det er sagt, så er varmluft lidt drilsk i min ovn, så har du gode erfaringer med din ovn, så prøv det af. Skru gerne 10-15% ned for temperaturen :)
God bagelyst!
Carina
Hej Louise.
Tak for en super god opskrift på de bedste kanelsnegle!
Hvis jeg skal bage en halv portion, vil du så anbefale at jeg også halverer mængden af gær eller? Jeg bliver altid i tvivl om det med gæren :)
Louiogbearnaisen
Hej Carina,
Det kan jeg godt forstå, du er 🙂
Du kan faktisk begge dele. Jeg halverer altid mængden af gær i kanelsnegle, da jeg ellers synes, at gærsmagen kommer for meget frem. Og så lad dem hæve 30-40 minutter ved første hævning 🙂
God bagelyst!
Mia
Hej.
Der går noget galt hver gang jeg laver disse. Alt fyldet flyder næsten ud og bliver som vand i bunden. Jeg har prøvet og bage dem tæt sammen og med luft omkring. Har du en ide til hvorfor det sker?
Men smagen er der! De smager rigtig godt 😍
Louiogbearnaisen
Ej, øv!
Hmm, det lyder måske som om, din ovn ikke er helt varm nok - prøv at sætte temp. op med 10% næste gang. Ellers kan du tilsætte 1 spsk majsstivelse til remoncen - det kan ikke smages, men holder på dit fyld 🙂 Og et sidste trick kan være at reducere smørmængden til 200 g.
Lad mig høre hvordan det går :-)
Lotte
Fantastisk opskrift. Nu bagt to gange og der kommer de lækreste kanelsnegle ud af det. Jeg bruger lidt mere mel end anbefalet og det fungerer så fint. Kan klart anbefales.
Louiogbearnaisen
Hej Lotte,
Så dejligt at høre, at du kan bruge opskriften og får det fineste resultat ud af den :-)
Skal du bruge lidt mere mel end der står i opskriften, så gør du bare det - det vigtigste er, at du opnår nogle lækre kanelsnegle :-)
Hav en dejlig dag!
Dan Pedersen
Mmmmmm....
Min datter og Jeg bagte disse lækre snegle i dag, og undlod kardemomme, og kom til gengæld en halv dl. kagecreme pulver i fyldet.
De smager helt forfærdeligt godt😋😊
Tak for opskriften!
Louiogbearnaisen
Hej Dan,
Hvor er det dejligt at høre!
Tak for tippet med kagecreme - det må vist prøves en dag :-)
Lotte
Øv, jeg lugtede et mislykket forsøg allerede under lavning af dejen, hvor den bare ikke blev som en bolledej-ish. Og ganske rigtigt, den hævede slet ikke under de to hævninger eller i ovn 😣
Louiogbearnaisen
Hej Lotte,
Øv, det er så træls, når resultatet ikke bliver, som man havde håbet :-(
Det lyder lidt som om, at din gær ikke har været god, eller at du er kommet til at bruge for varm væske, så den er blevet slået i stykker.
Prøv igen og vend gerne tilbage, hvisdu stadig oplever problemer 🙂
God bagelyst!
Hanne Møller
1/2 spiseske salt i dejen - er det ikke en skrivefejl - så meget salt skal der vel ikke i?
Louiogbearnaisen
Hej Hanne,
Jo, du har fuldstændig ret - det er nu rettet!
Beklager fejlen og tak for at gøre mig opmærksom på det :-)
God bagelyst!
Mogens
Lækker opskrift. Men troede kun man sku bruge 3 æg og ikke til pensling. Hmm det kan måske skrives ind i opskriften 👌👌
Louiogbearnaisen
Hej Mogens,
Dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften, og du blev tilfreds med resultatet.
Ang. antal æg, så skal der 3 æg i selve opskriften, som du også nævner, og så skal der bruges et ekstra til pensling af sneglene.
Jeg har nu opdateret opskriften, så det fremgår at man skal bruge 4 æg alt i alt.
Tak for tippet!
Zey
Har lige bagt denne opskrift er virkelig glad for opksriften de bleb Squ bløde og saftige🙈
Louiogbearnaisen
Dejligt at høre Zey 👍😊
Tak for feedback 🙏
Liz
Hej!
Kan man smide dem i fryseren efter de er bagt, og fået glasur på? 😊
Louiogbearnaisen
Hej Liz,
Ja, kanelsneglene kan godt fryses, men jeg ville nok vente med at komme glasur på. Tag et par stykker op af fryseren, varm dem op i ovnen og kom så glasure på lige inden servering.
God bagelyst :-)
Anna
Hvis man vil halvere i opskriften, vil du så sige man skal bruge 1 eller 2 æg? :)
Louiogbearnaisen
2 æg 😊
Johanne B
Hej Louise
Er det muligt at lave disse uden en røremaskine? Hvis ja, er der så en god/nem måde at gøre det på?
Mvh
Johanne :-)
Louiogbearnaisen
Hej Johanne,
Ja, det kan du sagtens. Jeg havde ikke selv en røremaskine, da jeg udviklede opskriften. Det kræver lidt mere æltning og lidt klistrede fingre, indtil dejen bliver glat, men kanelsneglene bliver lige så gode 🙂
God bagelyst!
Nushin
Oh...my...god...!
Jeg troede, jeg havde smagt kanelsnegle - det havde jeg så tydeligvis ikke, efter at have smagt dine snegle! Nøj, hvor er de gode! Bager dem for 3. Gang denne uge, og hele hytten dufter af IKEA! Tak for at jeg kan berige min familie med så lækre kanelsnegle!
Louiogbearnaisen
Tusinde tak Nushin - hvor er det bare fantastisk at høre 🙏😀
Hav en forrygende dag!
Birthe Tronsgaard Jensen
Hej.hvor dine kanelsnegle bare lækre og meget populære hos børnebørnene, men jeg har et problem dejen vil ikke hæve..... dvs det vil den godt men lige nu er den igang med 3. Omgang af 20 min.... hvad kan det skyldes? Jeg bruger ikke mælk fordi vi har en mælkeallergier så derfor bruger jeg lunken vand til gæren.
Vh Birthe
Louiogbearnaisen
Hej Birthe,
Hmm, jeg tror ikke jeg er helt med? Hæver den lidt af gangen og stopper så?
Det burde ikke være mælken som er problemet, dejen vil sagtens kunne hæve med kun vand.
Der kan være flere ting som spiller ind, hvis en dej ikke hæver. Først kan det være gæret, som har mistet kraften. Det kan også være, at vandet har været for varmt, eller at dejen ikke er blevet æltet nok/ æltet æltet for længe. Temperaturen i køkkenet er også vigtig - er der for varmt, så hæver dejen for hurtigt og falder sammen. Hvis der er for koldt, så kommer processerne ikke i gang. Endelig kan fugtigheden også drille. Og ellers så kan det være melet. Så hvad det præcis skyldes, kan jeg ikke sige, men har du flere spørgsmål, er du velkommen til at sende os en email på: mail@louiogbearnaisen.dk
Hav en fortsat dejlig dag!
Esben
Gær lever af sukker, og mælk indeholder sukker. Derfor skal både sukkermængde og temperatur være korrekt. Prøv at tilsætte lidt mere sukker, brug ikke for varmt vand (gå efter fingertemperatur) og lad ikke dejen hæve for koldt.
Astrid
Så lækre og så snaskede! Tak 🙏 Det blev de faktisk ved med at være i et par dage. Mums!!
Louiogbearnaisen
Dejligt at høre 🙏 😀
Hav en dejlig dag!
Nala
Jeg har prøvet din opskrift og jeg har dulgt sen til punkt og prikke og selvom jeg havde svært ved at rulle dejen pga. den klistrede - endte de alligevel med at være tørre efter 1 times tid! Virkelig skuffende
Louiogbearnaisen
Hej Nala,
Øv ja, det er da skuffende!
Umiddelbart kan jeg ikke komme med et bud på, hvorfor de blev tørre, så der må jeg blive dig svar skyldig. Det er ikke noget jeg selv eller andre (såvidt jeg har ved) har oplevet.
Håber du har mod på at prøve kræfter med opskriften igen. Sig endelig til hvis du har spørgsmål.
Hav en fortsat dejlig dag!
Johannes
Jeg har nu bagt de her snegle flere gange og det er faktisk sandt: det er verdens bedste snegle. Tak for opskriften :-)
Louiogbearnaisen
Åhhh tusinde tak Johannes for de fine ord - dejligt at høre, at opskriften kunne bruges 😊
Hav en fortsat god dag!
Mads
Hej Louise
tror min mor har bagt de her kanelsnegle sammen de er i hvert meget lækre at spise
Louiogbearnaisen
Hej Mads,
Tak for din kommentar - dejligt at høre at I kunne bruge opskriften, og at kanelsneglene blev lækre :-)
Hav en forrygende dag!
dorte
hej
jeg har nu lavet dejen og trillede dem sammen med remoncen og trillede det samme og i mellem noget bagepapir og på et skærbræt og på køl....
har derfor 2 spørgsmål :) kan de bages i morgen hvis de skal bruges onsdag ?
kan den stå natten over på køl også bages i morgen i ovnen også komme til fryseren
hvis de skal bruges ons eller tors.. ?
Louiogbearnaisen
Hej Dorte,
Tak for dine spørgsmål til opskriften - jeg beklager det lidt sene svar, men håber det kan bruges alligevel...
Du kan godt lade dejen stå natten over, men smag og konsistens vil blive anderledes, da gæren vil blive ved at udvikle sig på køl.
Du kan sagtens fryse dem og så evt. give dem en hurtig tur i ovnen inden de skal bruges :-)
Lad os endelig høre om resultatet i en kommentar her på bloggen :-)
Hav en dejlig dag!
Kirsten Bank
Hej, jeg er ved at lave dine snegle, desværre misforstod jeg dun opskrift. Så jeg satte sneglene tæt i en pande, og bagte dem de 15 min som du har angivet, og de var rå. Nu så jeg så længere ned, at du anbefaler længere tid hvis de er sat tæt, så håber jeg kan fikse det, ved at sætte dem ind igen :)
Men en spørgsmål, har jeg læst rigtig at der skal 1/2 spiseske salt i?
Jeg synes det lød voldsomt, så har lavet det om til teske .
Vh Kirsten
Louiogbearnaisen
Hej Kirsten,
Tak for din kommentar.
Hvordan blev resultatet? Fik du sneglene bagt ordentlig igennem? Når de sættes tæt i en bradepande, så er det en god ide at give dem 25-30 min. for at være sikker på, at de blive gennembagte.
Ang. mængden af salt, så er den god nok :-) Der skal 1/2 spsk. eller alternativt 2 tsk. salt i opskriften :-)
Hav en forrygende dag!
Louise
Smagen kan man ikke tage fejl af, den er god - MEN - jeg må indrømme, at jeg ikke havde så stor succes med denne opskrift, som andre læsere. Jeg synes, (ligesom andre), at dejen er AAAALT for blød. Den gled nærmest selv af dejkrogen, som en anden rørt dej og ikke en gærdej. Jeg kom endda 100 g mere mel i og overvejede at komme yderligere mel i den bløde dej, men dit råd længere oppe frarådede det, så jeg indlod. Jeg tænkte, at hævningen måske gjorde underværker - den hævede slet ikke. Og så var den umulig at rulle ud. Sad fast i bordet, kagerullen, fingrene - til trods for (meget) store mængder mel på bordet. Øv, der kom huller i dejen og slet ikke et flot, sirligt spiralmønster, som der ellers plejer. Jeg bruger normalt Amos gamle opskrift på kanelsnegle, som aldrig slår fejl - og jeg vil kalde mig en nogenlunde erfaren bager - men havde lyst til at prøve noget nyt. Som sagt er smagen rigtig god, men jeg vil anbefale andre at lytte til deres mavefornemmelse, hvis de - som jeg - har på fornemmelsen, at dejen er FOR blød. Kom gerne ekstra mel i.
Louiogbearnaisen
Hej Louise,
Tak for din kommentar til opskriften - dejligt at høre, at du kunne lide kanelsneglene :-)
Det lyder til, at du evt. har æltet din dej for meget, siden den ikke hævede og blev klistret efter hævning. Eller at den måske har overhævet, så glutennettet er blevet slapt.
Som med alt brødbagning, så er melmængde en vurdering, og det handler om at se på dejen (den skal være smidig og glat) - jeg fraråder altid at komme for meget mel i, da især tørre kanelsnegle er ærgelige og kedelige at sætte sine tænder i.
Men er dejen helt blød, så skal der selvfølgelig mere mel i :-)
Håber det kan hjælpe dig, hvis du en anden gang bager kanelsneglene.
Hav en skøn dag!
Anette
Oplevede det samme med en dej så blød at den nærmest var flydende. Kom måske 200 g mel mere i, så den kunne arbejdes med. Bagetid ... efter 15 min var sneglene nærmest flydende og rå. Sidste gang jeg laver kanelsnegle efter denne opskrift. Drukner i fedt og sukker
Louiogbearnaisen
Hej Anette,
Øv altså, det er så træls, når det sker!
Det lyder lidt til, at der har været et problem med din dej, så den ikke har kunne arbejde korrekt.
I brødbagning kan det være forskellige faktorer, der spiller ind, så hvad det præcist har været, kan jeg ikke sige, men umiddelbart tænker jeg:
- Din gær har ikke været optimal
- Væsken har måske været for varm, da den blev blandet med gær
- Melet har haft for lavt proteinindhold
- Træk i køkkenet/fugtighed
- Dejen er æltet for meget eller for lidt
- Dejen er hævet for meget eller for lidt
Da du ikke har kunne gennembage dine snegle, og du allerede havde problemer ved æltning, vil jeg skyde på, det er din gær, som desværre ikke har fungeret.
Håber det kan hjælpe lidt, og har du brug for mere vejledning i forhold til opskriften, er du meget velkommen til at skrive til os.
Hav en fortsat dejlig dag!
Ane Søegaard
Kære Loui & bearnaisen.
Nu har jeg med kæmpe succes 5-6 bagt dine snegle - og synes derfor, at jeg skylder at anbefale opskriften til alle læsere herinde.
Et par gange har jeg været Loui & bearnaisen utro med andre snegle.opskrifter, men har simpelthen ikke fundet een som kan matche hverken smag eller bagevenlig tilgængelighed.
Tak for herligt hjemmebag.
Mvh
Ane
Louiogbearnaisen
Hej Ane,
Tusinde tak for din kommentar og de fine rosende ord!
Det er så dejligt at høre, at min opskrift på kanelsnegele er the only one 😊
Hav en fantastisk dag!
Therese
Hej :)
Kan man bruge din opskrift og bage en "kanelsnegl kagemand"?
Hvor meget ændres bagetiden ca. når nu de bliver sat sammen og ikke står frit?
På forhånd tak :)
Louiogbearnaisen
Hej Therese,
Tak for dine spørgsmål til opskriften
Du burde godt kunne lave en kagemand ud af sneglene.
Bagetiden afhænger lidt af, hvor stor den er, så en præcis bagetid kan jeg desværre ikke sige. Jeg tænker omkring 25-30 minutter men tjek og hold øje med kagen undervejs. Det er lidt en udfordring at få midten bagt, uden at sneglene bliver tørre i kanten, hvis det er en meget stor kagemand :-)
Håber det kan hjælpe dig i gang - fortæl os gerne om resultatet i en kommentar her på bloggen :-)
Hav en dejlig dag.
Rita
Hej Louise. Kan man fryse kanelsneglene ned inden de er bagt, dvs. når de er hævet og har remonce i?
Skal nemlig bruge dem til min mødregruppe og tvivler på jeg når det med aflevering af barn i børnehave osv inden de kommer.
Louiogbearnaisen
Kære Rita,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
Jeg vil anbefale dig at bage kanelsnagelene først og så fryse dem ned...så er de lige til at tage op og lune i ovnen inden mødregruppen kommer :-)
Hav en dejlig dag og sig til hvis du har flere spørgsmål.
Lisbeth
Hej
Faldt over din fine opskrift, men er det ikke ret meget salt?
Lisbeth
Louiogbearnaisen
Hej Lisbeth,
Nej, den er god nok - der skal 1/2 spsk. eller alternativt 2 tsk. salt i opskriften :-)
Prøv det ad og lad os høre om resultatet :-)
Hav en forrygende dag!
Malene
Æggene... Er det 2 i dejen + 1 til pensling? Eller er det 3 til dejen + 1 til pensling?
Louiogbearnaisen
Hej Malene,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
Der skal 3 æg i dejen og bruges 1 sammepisket æg til pensling af kanelsneglene.
Prøv det ad og fortæl os om resultatet i en kommentar på bloggen :-)
Hav en forrygende dag!
Iben
Jeg testede din opskrift igår og lavede 20 store luksussnegle til min kærestes fødselsdag idag, og det skal lige siges at at han et jysk kræsen kagemonster, og han er helt VILD med dem. Jeg skulle skrive en kommntar for at fortælle dig at den opskrift er fuldstændig godkendt :D
Louiogbearnaisen
Hej Iben,
Tusinde tak for din kommentar og hvor er det dejligt at høre, at opskriften kunne bruges 😊
Hav en fantastisk dag!
Cecilie Hansen
Hejsa!
Har du nogen erfaring med disse som glutenfrie? :-)
Louiogbearnaisen
Hej Cecilie,
Tak for dit spørgsmål.
Nej, jeg har desværre ikke nogen erfaring med at lave kanelsneglene glutenfri.
Hav en skøn dag!
Helene
Hvordan opbevarer du kanelsneglene, så de ikke bliver tørre?
Jeg skal lave dem fredag og bruge lørdag.
Louiogbearnaisen
Hej Helene,
Tak for dit spørgsmål og beklager det lidt sene svar.
Du kan opbevare kanelsneglene i en plasticpose/frysepose. Evt. kan du lige lune dem inden servering :-)
Fortæl os endelig om resultatet i en kommentar på bloggen.
Hav en dejlig dag!
Mathilde
Hej Louise. :-).
Sikke mange dejlige kommentarer. Jeg skal nu prøve din opskrift :-).
Vil høre dig, hvordan man bedst opbevarer dine snegle- er nødt tila t lave dem i aften, da min kæreste skal have dem med tidligt morgen på arbejde og han kører kl. 05, så tror ikke jeg når bagning/afkøl/ og så glasur.
Hvad anbefaler du jeg gør?!
Vh Mathilde:-)
Louiogbearnaisen
Hej Mathilde,
Tak for din kommentar og spørgsmål til opskriften.
Jeg ved dog ikke om mit svar er relevant længere, men du får det alligevel :-)
Bag sngelene nogle dage før og frys dem ned. Du kan så evt. tage dem op om aftenen og komme glasur på.
Håber det kan hjælpe dig.
Hav en skøn dag.
Anne-Sofie
Tak for en lækker opskrift!
Jeg skal have kanelsneglene med på arbejde i morgen. Vil det i så fald være bedst at bage dem i aften og lune dem i morgen, eller lade dem hæve natten over? Kan de koldhæve udskåret med fyld, eller skal jeg vente med at samle dem til i morgen? Og hvis jeg lader dem koldhæve, skal jeg så bruge mindre gær?
Kh Anne-Sofie
Louiogbearnaisen
Hej Anne-Sofie,
Tak for dine spørgsmål - dejligt at høre, at du kan bruge opskriften :-)
Kanelsneglene kan ikke hæve med fyld - det er derfor bedst at vente med at samle dem. Dejen kan godt koldhæve, men du skal være opmærksom på, at den vil få en anden smag og konsistens. Jeg ville nok bage kanelsneglene aftenen forinden og så lune dem lige inden servering (hvis det altså er fordi, at du er presset på tid på selve dagen, hvor de skal serveres).
Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål.
Hav en fortsat skøn dag.
Stefanie
Kan man bruge vaniljesukker i stedet for vaniljestang?
Louiogbearnaisen
Hej Stefanie,
Tak for dit spørgsmål.
Du kan sagtens bruge vaniljesukker i stedet for en vaniljestang. Regn med ca. 1 tsk vaniljesukker.
Prøv det ad og lad mig høre om resultatet.
Hav en forrygende dag :-)
Louise
Fungere denne opskrift også til, hvis man skal lave snegle i bradepande (tæt pakket)??
Louiogbearnaisen
Hej Louise,
Tak for dit spørgsmål.
Jeps, du kan godt lave sneglene i en bradepande - de skal blot bage noget længere.
Prøv det ad og lad os høre om resultatet :-)
Hav en forrygende dag
Jimmi
Har et par gange lavet de tætpakket snegle ....😊👍👍 ikke noget problem, ca. 23-25 min i ovnen på de samme varmegrader super super lækre....et ekstra lille fif er, at man kan lave de tætpakket snegle i en foliebakke, lade dem hæve i 1 time så kan de gemmes i fryseren..👍så er det bare at tør dem op,ind i ovnen, Wupti så er det friske kanelsnegle...😊😊
Louiogbearnaisen
Hej Jimmi,
Tak for din kommentar og input.
God ide det med at fryse dem ned 👍
Hav en forrygende dag.
Klaus
Bare et lille fif jeg fik af en bager.
Kom noget lys sirup i fyldet. Det gør fyldet blødere at røre sammen og nemmere at smøre ud. Samtidig giver det også den effekt at dejen har nemmere ved at “suge” fyldet til sig. Dermed smelter det ikke al sammen ud på bradepanden 😃
Loui
Hej Klaus,
Tusinde tak for tippet - det må jeg prøve af næste gang, jeg bager kanelsnegle :-)
Hav en dejlig dag.
Camilla
Bagte disse kanelsnegle, og syntes dejen var meget meget blød. Tilføjet ca.50-100 gr mere mel, og stadig klisteret men ok. Fik de bedste og jeg mener super bedste snegle ud af det.,super super opskrift, som fremover er den eneste der skal bruges herhjemme. Så af ❤️Tak
Louiogbearnaisen
Hej Camilla,
Tak for din kommentar - dejligt at høre at kanelsneglene blev lækre 😋
Ang. dejen så skal den være ret blød (men ikke klistret) for at undgå at kanelsneglene bliver tørre.
Der kan være stor forskel på mængden af mel og hvor meget væske det suger, så det er ikke unormalt at skulle tilsætte 50-100 g mere eller mindre mel.
Det kan også lyde som om, at din dej skal æltes i lidt længere tid, så den går fra at være klistret til mere smidig.
Hav en dejlig dag.
Susan
Der står 1/2 spsk. salt??? Spsk er det ikke forkortelse for spiseske? Det lyder af meget. Og hvad med kanel og kardemomme, skal der også så meget i?
Lotte Doktor
Hej.
Jeg kan kun være 110% enig!
Det er verdens beste kanelsnegle❤️😋
Fantastisk opskrift!! 😁
Anja
Hej :)
Jeg skal bruge kanelsneglene på søndag, men kan dejen holde sig i køleskabet, hvis jeg laver den fredag? :)
Mvh Anja N.
Loui
Hej Anja,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
Jeg vil mene at 2 dage på køl nok vil påvirke dejen, så umiddelbart nej.
Lad mig høre hvordan det gik med at bage kanelsneglene, og om du var tilfreds med resultatet.
Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål :-)
Hav en super dag!
Maja
Hej Loui
Faldt lige over din lækre opskrift :) Jeg har dog kun brug for at lave 15-20 styk, (min fryser er ret lille) kan man bare halvere ingredienserne?
Loui&bearnaisen
Hej Maja
Jep, det kan du sagtens :)
Sandra
Hejsa
Nu bagte jeg disse kanelsnegle for anden gang her i går, denne gang til min mors arbejdskolleger, og endnu engang blev det en succes. De var alle helt vilde med dem, og der blev spurgt efter opskriften på disse lækre snegle som blev kaldt for 'de bedste kanelsnegle de nogensinde havde smagt'. Og så skal det lige siges, at jeg godt kan lide at bage, men at jeg aldrig har turdet kaste mig ud i at bage kanelsnegle, da jeg altid synes at hjemmebagte har været så tørre, så at det blev sådan en succes var perfekt. Dejligt nemme og lækre snegle, så denne opskrift bliver bestemt gemt som en af mine fortrukne. Mums.
Loui&bearnaisen
Hej Sandra
Tusinde tak, hvor er det dejligt at høre :D
Dorthe
Har netop lavet sneglene og jeg er bare super tilfreds. Brugte ca 150 gram hvid fuldkornshvedemel som erstatning for noget af hvedemelet - det fungerede fint. Kan anbefale at trykke midten af sneglen lidt ned inden pensling, da midterstykket ellers hæver sig noget op inde i ovnen.
Jesper
Har fundet en lille fejl i opskriften, der står der skal rulles ud til 0,5mm det må være 0,5 Cm, altså 10x så tyk
Loui&bearnaisen
Du har ret, Jesper. Den er blevet rettet nu :) Tak!
Sandra
Dejlig opskrift - frøs den ene halvdel ned efter den var rullet og skåret. Så var sneglene lige til at bage efter de var tøet op. De blev fine, hævede fint i ovnen og smagte fantastisk😀
Ville have en lidt sundere udgave, derfor skiftede jeg 200 gram hvedemel ud med grahamsmel😀
Christian I
Awesome opskrift!
Julie
De er virkelig virkelig gode! Smager lidt a la en god fynsk brunsviger, så det er langt fra sidste gang jeg laver dem
Signe
Hejsa, jeg skal have nogle kanelsnegle med i morgen, hvor mange vil du sige der bliver af sådan en portion? Kan se der står 34, men længere oppe 20 stk? :D
Signe
Tror bare jeg laver dobbelt for at være sikker, de kan vel fryses ned :)
Sidsel
Jeg har bagt disse snegle, de blev helt vildt gode! Jeg har frosset dem (uden glasur) og har ladet mig fortælle at de uden problemer kan opvarmes direkte fra frost, men hvor længe og ved hvilken temperatur? Bliver det bedre i mikroovn? Tak for en skøn opskrift!
Mette
Hej, jeg synes snurrerne er rigtig flotte, er det muligt at lave snurrer af den her opskrift?
Loui&bearnaisen
Hej Mette
Jeg bruger den her opskrift til snurrer: http://www.louiogbearnaisen.dk/2013/03/kanelsnurrer-med-marcipan-guide-sadan-snurrer-du-kanelsnurrer.html
Vil du ikke have marcipan, så kan du erstatte det med ekstra farin.
Winnie
Hej,
Har du et godt råd til at få snippen til at blive på plads under bagningen?
De springer gerne op, så meget af fyldet gerne vil med ud ;-)
Loui&bearnaisen
Hej Winnie
Jeg plejer at lægge at lægge "snippen" unde sneglen, så plejer de at holde formen :)
Birgit
Uhmmm. Bagte sneglene igår. De bedste jeg nogensinde har bagt selv. Alle andre opskrifter jeg har prøvet er blevet små og flade, men disse blev store, flot hævede og smagte fantastisk. Elsker kanelsnegle. Tak for opskriften.
Loui&bearnaisen
Hej Birgit
Dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften :)
Mange hilsner Louise
Heidi Bliesman
Det er de bedste snegle jeg har bagt og vores børn elsker dem :-)
Loui&bearnaisen
Hej Heidi
Skønt at høre, at opskriften kan bruges :)
Mange hilsner Louise
Kirstine
Næste gang husker jeg lige æggene 😂 Undrede mig over at der var så mange da jeg skulle til at pensle... Heldigvis var der så meget snask i at de sagtens kunne spises, men kunne forestille mig at de var blevet meget mere luftige hvis der havde været æg i.
Loui&bearnaisen
Hej Kirstine
Haha, fantastisk du deler det, fik lige et grin fra morgenstunden :D
Hold nu op de er blevet badet i æg ;D
Michael
Dejlig opskrift. Jeg antager at du mener 5 mm og ikke 0,5 mm :)
Jacob
Tror du ikke nærmere hun mener en 0,5 cm? 5 mm er fandme ikke meget.
Rune
Hej Jacob.
0,5 cm er det samme som 5 mm.
Jeg antager - som Michael - ligeledes at der i opskriften menes 5mm / 0,5 cm.
Glæder mig til at smage!
Mattila
Mange tak for en fantastisk opskrift.
Hanne
Hej Louise.
Jeg har bagt dine snegle så mange gange, og de er bare så lækre, hver gang :-)
Når jeg laver dem, så lægger jeg dem i en muffinsform, så holder de på alt det lækre fyld.
Desuden fryser jeg dem, vi ikke får spist, og når vi skal hygge i weekenden, så skal de bare lige have en tur i mikroovnen... Og vupti, så er de lige som nybagte snegle.
Tak for den fantastiske opskrift.
Hanne
Loui&bearnaisen
Hej Hanne
Tusinde tak - hvor er det skønt at høre du kan bruge opskriften :)
Mange hilsner Louise
Birgitte Rosenbeck
Rigtig god opskrift. Jeg bager dem i to små bradepande og ladet dem trække det fyld op, der flyder ud. Det fungerer. Vi spiser dem uden glasur. Og undlader nogle gange også at give æggestrygelse. De smager skønt ligegyldigt hvad. Fryser altid en del af de bagte snegle ned. Luner de optøede snegle i ovnen. Tak for opskriften
Louiogbearnaisen
Det var så lidt - dejligt at høre, at du kan bruge opskriften :-)
Og tak for at dele dine tips til bagning af kanelsneglene.
Hav en fortsat skøn dag!
Cecilie Binau
Har de her kanelsnegle i ovnen lige nu, og glæder mig sådan til at de er færdige, for de ser simpelthen så lækre ud! :)
Loui&bearnaisen
Tak - håber de blev syndige gode :)
Helle Lykke
Ja- det må man sige ja til,at det er de bedste kanelsnegle man kan bage. Jeg tænker at man nok også kan bruge opskriften til lækkere horn, bare uden kanel.
Tak for opskriften
Loui&bearnaisen
Lækkert du kunne bruge opskriften :) Ja da, super ide med hornene :)
gitte boye
Hej kan jeg lave disse lækre snegle til fryseren. har brug for at kunne have dem frosne. Hvad er bedst at lave dejen og fryse den i skiver og så tage op efter behov eller skal de bages færdig og så bare varmes.mvh Gitte
Loui&bearnaisen
Hej Gitte
Jeg har aldrig prøvet at fryse dem ubagte, men det er da et forsøg værd. Tænker umiddelbart ikke at det vil være et problem at fryse dem, lade dem tø lidt op og så bage dem. Men igen, jeg har ikke prøvet det. Skriv gerne din erfaring, hvis du prøver det af.
Den anden løsning bruger jeg altid. Lader dem tø lidt på køkkenbordet, inden de varmes i ovnen og spises. I store mængder :)
Mona
Hej . Jeg har lige bagt dem, ikke smagt dem endnu, men har haft samme problem med at det hele løb ud, har ikke varmet remoncen op, som da jeg læste bloggen en anden skrev det var sket for hende, så troede at det måske var derfor, men det hele sejler nærmest i remonce, det ser ud som om det bare er smør, så tænker er det meningen der skal 250g smør i ? eller er det en skrive fejl. For har lavet kanelsnegle mange gange, aldrig har det løben ud, og syntes denne lød så lækker, fordi der var så meget snask. :)
Loui&bearnaisen
Hej Mona
Det problem har jeg aldrig haft med dem. Mængden af smør er rigtig nok, da jeg ellers synes det bliver meget "sukkeret" istedet for snasket.
Pernille
Jeg tror de 100 gram af smører skulle have været i i dejen. Og de 150 i remoncen
Charlotte
Hej Louise.
Jeg er enig med Jane Kottal - har også undret mig over, hvad der skal ske med den anden del af dejen?
Derudover skriver du, at sneglene skal pensles med æg. Vil det sige, at der faktisk skal bruges 4 æg i alt? Og ved du, om jeg kan bruge en past. æggeblomme og æggehvide, som jeg selv rører sammen? Det har jeg nemlig i køleskabet..
Daphna
Hej
Jeg skal bage kanelsneglene i morgen, men skal først bruge dem onsdag aften.
Ved du, om de vil holde sig bedst, hvis de fryses ned ? Eller bare lægges i en tæt beholder/pose?
Med venlig hilsen
Daphna
Loui&bearnaisen
Jeg synes du skal fryse dem ned, så er de som friskbagte når de lige bliver lunet :)
Annie Træholt
Jeg undrer mig lidt over 1 spsk. kanel og 1 spsk. kardemomme i dejen. Alle andre opskrifter jeg har set har kun kanel i remoncen. Men jeg har skam stor lyst til at prøve opskriften alligevel - de ser super lækre ud!
Loui&bearnaisen
Jeg er bare ret glad for kanel og kardemomme ;) Du kan sagtens nedsætte mængden eller undlade den :)
Jane kottal
Ok jeg har fundet ud af det
Jane kottal
Du deler dejen i 2 stk. Og kommer ramonce på den ene del, hvad skal man så med den anden del ?
Sandra
Jeg har nu lavet disse kanelsnegle og de er HELT FANTASTISKE! Jeg vil anbefale alle at prøve og lave dem her, næste gang i skal bage kanelsnegle! :)
Loui
Hej Sandra
Lyder godt - er glad for at høre de faldt i god jord :D
Susan
Hejsa.
Jeg elsker kanelsnegle, og disse lød lækre. Jeg fatter dog ikke hvad jeg har gjort galt.... har fulgt opskriften ! Alt fyldet flød ud og blev til en flydende sukker masse under sneglene, som så næsten ikke havde noget kanel/sukker fyld i sig..... ØV.
Men de kunne godt spises ;o)
Loui
Hej Susan
Øv, hvor ærgerligt. Jeg ved sørme ikke hvad der er gået galt, det har jeg endnu aldrig prøvet når jeg har bagt kanelsnegle.
Puk
Hej!
Jeg skal lave kanelsnegle til en lørdag formiddag og skal enten bage dem dagen inden, eller lade dejen koldhæve natten over. Er sneglene stadig gode dagen efter bagningen? Eller tror I man kan koldhæve dejen over natten og forme sneglene derefter?
Mvh. Puk
Loui
Hej Puk
Jeg ville nok lade dem koldhæve natten over og bage og servere dem dagen efter. De er dog ret gode dagen efter - især lige efter en hurtig tur i ovnen og så en gang glasur. Så ja, det er lidt op til en selv :)
Mette West-Petersen
Hej og tusind tak for opskriften.
Kan du skrive hvor store de rektangler skal være (længdexbredde)?
Mvh Mette
Kitty
Hi Louise!
Virkelig gode kanelsnegle! De bedste jeg nogensinde har lavet! Jeg lavede nogen få moderationer til dem, som jeg syntes, jeg ville dele med dig.
- Havde ingen kardemomme, så brugte en tsk. ingefær i stedet.
- Tilføjede marcipan til remoncen, en lille håndfuld. Tog ingen mål.
Da alle folk var mætte (jeg bagte til personalet i et køkken i England, og havde lige bagt wienerbrød), og jeg havde lavet dejen og udrullet den til den lange pølse, gjorde jeg følgende:
Skar pølsen over i to dele. Den ene halvdel skar jeg ud til kanelsnegle, som jeg så lod hæve, og derefter puttede jeg dem i køleskabet til dagen efter. Dagen efter tog jeg dem ud, overpenslede dem med et pisket æg, og direkte kølige ind i ovnen i følge dine anvisninger. De kom ud absolut fantastiske, så det kan altså godt lade sig gøre, at gemme dem i køleskabet!
Den anden halvdel puttede jeg uskåren direkte ind i fryseren. Tog den ud næste morgen, lod den optøe en smule, skar den halvfrosne pølse ud til kanelsnegle, lod dem optøe en smule, og så ind i ovnen. Til min egen ærgelse glemte jeg æggevasken. Ellers ville de have blevet lige så lækre, som de første!
Tusind tak for den dejlige opskrift og et pift af Danmark i et fremmed land. Det var skønt at smage :))
Loui
Hey Kitty
Tusinde tak for din kommentar :)
Er rigtig glad for du kunne bruge opskriften :D Er virkelig glad for alle dine tips, det er jo en hel guldgrupe så meget du har fået ud af dem og testet :)
Igen tak og fedt at hære lidt fra de fremmede lande :D
Søren Nillermand
Kære Loui & bearnaisen
Mit navn er Søren. Jeg kan godt lide kanelsnegle.
Jeg vil ikke sige at jeg er en dedikeret fan, men jeg er blandt de fleste kendt som en mand, der godt kan nyde en snegl i ny og næ. Den sukkersøde smag af glasuren, mens den smelter på ens tunge, og crunchen af at bide igennem den fine, sprøde overflade er to ting, der kan få mit kolestorol-tal helt op og banke.
Jeg står her, på kanten til den afgrund der hedder lækre, snaskede kanelsnegle. Jeg ved ikke helt hvordan det kommer til at gå, men jeg vil, i både din og dine læseres interesse, holde dig opdateret dagen igennem med live-kommentarer på, hvordan bagningen kommer til at skride frem.
Jeg håber at du godt vil lade mig indlemme dig og dine læsere i dette gastronomiske eventyr.
Frederikke
Hvordan gik det? Du må da ikke stoppe der!
Tommy
Det gik nok galt med kolesterol-niveauet i blodet ...
Jeg elsker også kanelsnegle ... og min smukke kone...