Pling!
15.00.
Swussh.
Eller okay..
Vi er mere ud i en række af knæk.
Udfoldelse af mit korpus efter at være plantet bag en skærm, kamera eller mikrofon.
Højlydte stræk, møveri og knirken.
Enhver fys' drøm.
Christine, min kiropraktor, er bare top tilfreds med mig..
Nå.
Men sådan 15.14, når jeg endelig får bakset mig ud i køkkenet, så har det her i september været efter den her.
Nøddebar spækket med mandler, chokolade og et strejf af salt.
Knasende, saftig, sød, sprød, salt og helt igennem det perfekte match til eftermiddagskaffen.
Den snackbar, slår altså den vanlige Wasa knækker med pålle'.
Og den klassiske myslibar.
Relateret: Myslibar
De kan egentlig heller ikke sammenlignes, de her nøddebarer og myslibarer.
Niks.
Skal vi være ærlige her, så er vi nok mere på nippet til en konfektbar.
Så er du ude efter det sunde alternativ, så sus videre.
Eller du kunne også overbevise dig selv ind, at nødder jo er mere end sundt. Ligeledes chokolade. Og der jo, hverken er gluten eller sådan "rigtig" fedt i snackbarerne her.
Lukke øjnene for den velvoksne mængde sirup, klappe dig selv på skulderen over det jo er "rene" ingredienser, at det hele opvejer hinanden og du sagtens kan nappe 1, 2, 3 barer.
Den overbevisning praktiserer jeg i stor stil - du hopper bare med ;-)
De er nemlig ret gode, de her nøddebarer.
Og en enkelt (eller to, tre..) til eftermiddagskaffen er lige, hvad efteråret klares bedst med.
Nøddebar med chokolade 101
- Noo, Brugsen har ikke mandelmel! Hiv blenderen ud af hjørneskabet, i med mandlerne og blend løs. De behøver ikke være smuttede først - bare kast dem i og kør derudad.
- Arrh, mandelsmør, behøver du virkelig det? Jep. Men hey, kan du kun finde klassisk nøddesmør, så bruger du det. Ellers, så du laver jo bare selv en omgang mandelsmør (tjek opskriften på mandelsmør herunder).
- Niks, det behøver ikke være mandler, som fyld. Du kan bruge præcis den nød, som du er pjattet med. Eller blande op, så du både kører mandel, valnød, hassel og måske et par pistaciekammerater. Det er også ret lækkert.
- Du er ikke vild med mørk chokolade? Nå nå. Hvid chokolade kan også sagtens bruges, men hold igen og brug kun 50 g. Det kan blive noget så sødt og karamelliseret.
- Yes, du kan fint spice dine barer op! Tilsæt tørret frugt - du ved; rosiner, tranebær, abrikoser, blåbær, gojibær eller måske tørrede æbletern.
- Men det stopper ikke her. Krudt barerne op med krydderier; kanel, vanilje, kardemomme, lakrids eller et strejf at chili.
- Mere endnu? Kokosflager er slet heller ikke dumt. Det samme med ristede, grovvalsede havregryn. Eller hey, de der puffede ris. Så mange muligheder!
Ingredienser
- 100 g mandler
- 1 nip salt
Sådan gør du
- Fordel mandler på en bageplade med bagepapir.
- Rist dem ved 180 grader i ca. 8-10 minutter - hold øje, de skal ikke blive brændte eller for brune indeni.
- Tag mandler ud og kom dem i en blender eller foodprocessor med lidt salt.
- Blend løs! Det tager cirka 5-8 minutter at få mandlerne til at gå fra mandelmel, til at afgive olie og blive til creme. Hold eventuelt nogle pauser undervejs, så din maskine ikke brænder sammen.
- Kom mandelsmørret i en tætsluttende glas og opbevar i køleskabet.
Noter
Ingredienser
- 100 g lys sirup, eller honning
- 1 nip salt
- 25 g mandelsmør
- 75 g mandelmel
- 225 g mandler, grofthakkede
- 50 g mørk chokolade, grofthakket
- 25 g mælkechokolade, grofthakket
- 1 tsk havsalt
Sådan gør du
- Kom sirup, salt, mandelsmør, mandelmel, mandler og chokolade i en skål.
- Rør det hele godt sammen til en jævn masse.
- Beklæd en lille metalform (20x20 cm) med bagepapir. Fordel massen heri og tryk den godt sammen med bagsiden af en ske eller spartel. Jo mere du får trykket massen sammen, jo bedre.
- Drys med havsalt.
- Bag barerne ved 160 grader i ca. 18-20 minutter.
- Tag formen ud af ovnen og lad barerne afkøle helt i formen. Når den er kold, så sæt den i køleskabet i min. 2 timer.
- Tag de gennem kolde barer ud af køleskabet og skær dem i passende stykker med en stor kniv.
- Opbevar dine barer i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 10 dage eller frys nogle af dem ned - de er farlige at have i køleskabet!
Jolanda
Hej. Dine barer kunne godt laves med almindeligt smør. Jeg kom bare lidt mindre havsalt i. Smagte fantastisk alligevel.
Louiogbearnaisen
Godt at høre og tak for tippet 👍
Hav en super dag!
Christina
Hej,
Skal mandlerne være smuttede før man blander med sirup og de andre ingredienser ?
Louiogbearnaisen
Hej Christina,
Nej, det er slet ikke nødvendigt :-)
Hav en dejlig dag og god bagelyst!
Charlotte
Skal man bruge mandelsmør til nøddebarene eller kan alm. smør bruges?
Louiogbearnaisen
Hej Charlotte,
Tak for dit spørgsmål til opskriften.
Jeg har kun lavet dem med nøddesmør og mandel, så hvordan de bliver med alm. smør ved jeg desværre ikke.
Men prøv det ad og lad os høre om resultatet i en kommentar her på bloggen :-)