Kyllingebryst er nem aftensmad. Lav en hurtig omgang kyllingebryst i lækker sennepssauce med bacon og timian på kun 30 minutter. Find opskriften her
De er umulige at stege igennem uden at ende op med centimeter tyk skorpe og travlede tørre ender.
Det er dem, der altid ligger nederst i fryseren - uigenkendelige af frostskader.
De kræver ualmindelige store mængder all-aroundkrydderi for, at vække bare et enkelt smagsløg.
Yes, kyllingebryst.
BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 4 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu
Det er cirka de ovenstående scenarier vi kører herhjemme. Kyllingebryst er det kedeligste i min verden. Medmindre at det sidder fast på noget knogle, som kan give bare en smule saft og kraft til det. Eller selvfølgelig er pakket ind i en god hønesalat.
Okay, min svigermutter rocker faktisk det der kyllingebryst ret godt på grillen - magic touch!
Det leder jeg stadig indgående efter. Og hvis du også gør det, så er det den her efterårsbalje du skal hoppe i; Kyllingebryst i sauce.
Men ikke hvilken som helst sauce.
Næ nej.
Vi er ude i en heftig sennepssag, som giver baghjul til den klassiske kylling i flødesauce-fad. Og ikke nok med det, så er kyllingestykkerne marineret. Der skal virkelig steges igennem for, at ende op med en tør omgang her.
BONUS: Få mine gratis, professionelle skabeloner til din madplan! Klik her og få madplanerne nu
Dagene hvor kyllingebrysterne blev glemt i fryseren er ovre - jeg stemmer for, at vi slutter oktober af med at grave dem frem, får skrabet de halvtomme sennepsglas i køleskabet (tjek datoen..) og åbner den gode rødvin.
Er du hurtig, så inviterer du til spontan fredagsmiddag. Doubler opskriften, køber den ekstra gode bacon og et par gode rustikke baguettes.
Middagen er serveret. På 30 minutter.
...og så kan du jo altid smide en plade chocolate chip cookies til kaffen.
KYLLING OPSKRIFT 101:
- Du bestemmer fuldstændig om du går all in på en fuldfed piske eller vælger den ultralette madlavningsfløde. Jo mere fedtfattig, jo heller end gerne vil saucen skille. Og noget af smagen ryger også i svinget. Jeg brugte en 8% madlavningsfløde - på en lørdag, med rødvin i glasset, var det blevet en 18%. Med en skvis piske også..
- Er du i tidspres, så kan du skære ned på marinadetiden. Men altså, jo længere, jo bedre..
- Timian? Den friske er helt sikkert at foretrække, da den er knap så "pindet", som den tørre. Men synes du også 20 kroner for en dusk grønt er lige i overkanten, så kan du knuse den tørre timian en smule inden du smider den i saucen.
- Grøntsagerne kan du enten servere ved siden af, den her salat med æble vil være et ret godt bud, eller du kan spice retten op. Mine favoritter er champignoner og/eller babyspinat - de er ret gode venner med den massive mængde sennep.
- Og jep, du skærer bare champignoner i skiver, steger dem på panden, tager dem af panden og lader dem afdryppe. Og når retten er klar til bacon, så er det bare i med champignonerne også. Spinat, den tilsætter du lige inden servering, hvis du bruger den lækre baby-udgave.
- Har du forresten lidt pecannødder bagerst i skabet, så er den ren trylleri at smide dem på lige inden servering. Über lækkert!
Kylling i sennepsauce - med bacon og timian
Ingredienser
Marinade
- 4 kyllingebryst, eller 4-6 kyllingstykker med ben
- ½ dl dijonsennep
- 1 tsk smoked paprika
- Salt/peber
Sauce
- 150 g bacon i skiver, delt i tern.
- 2 dl vand
- 1 hønsebouillonterning
- 1 spsk grov sennep
- 1 spsk dijonsennep
- 2,5 dl madlavningsfløde, her 8%
- 3 spsk frisk timian, eller 1-2 tsk tørret timian
- Evt. 100 g frisk babyspinat
Sådan gør du
Marinade
- Bland dijonsennep, paprika, salt og peber sammen.
- Hæld marinaden i en frysepose og kom kyllingestykkerne heri. Bland det hele godt, så alt kyllingen er dækket af marinaden. Kom posen i køleskabet i 3 timer (eller natten over).
Retten
- Steg baconen sprød i en dyb panden. Tag baconen af panden og kom det på køkkenrulle.
- Lad 1-2 spsk af baconfedtet blive i panden.
- Kom kyllingstykkerne med marinade på panden med baconfedt.
- Brun kyllingestykkerne 3-4 minutter på hver side.
- Tilsæt vand, bouillon, grov sennep, dijonsennep og bacon i panden og varm det op.
- Tilsæt madlavningsfløde og timian og lad det hele simre ved svag varme i ca. 15 minutter til kyllingestykkerne er gennemstegte og saucen er kogt lidt i og blevet tyk.
- Vil du have spinat i retten, så tilsætter du et par håndfulde nu. Lader det falde sammen og rører det ind i saucen.
- Server med frisk timian og ris.
Tina
Mums siger jeg bare! Smagte virkelig godt!
Kan klart anbefales 🤗 (- hvor giver jeg stjerner?)
Loui&bearnaisen
Hej Tina
Tusinde tak - hvor er det bare dejligt at høre :)
Mange hilsner
Louise
Dorte Nielsen
skal prøves
Pernille
Kan denne ret også fungere med kartofler, eller er det bedst med ris?
Loui&bearnaisen
Hej Pernille
Det kan du sagtens servere til - det vil også smage dejligt :)
Mange hilsner
Louise
Ingelise Andersen
Fantastisk lækker ret.havde en rest bladselleri jeg kom i supergodt.da vi kun er to havde vi til 2dage.
Loui&bearnaisen
Hej Ingelise
Tusinde tak or din besked, hvor er det bare dejligt at høre, I kunne lide den :)
Og god ide med bladselleri.
Mange hilsner
Louise
Søren Tapdrup
Du kan ikke skrive at den samlede tid er 30 minutter, når kyllingebrystfilleterne skal marineres i 3 timer eller natten over!!
Den tid skal da tages med - eller ihvertilfald noteres.
Per Hansen
Kære Louise
Denne her ret!! Den er intet mindre end GENIAL :-) Jeg var faktisk meget skeptisk da jeg skulle prøve den første gang, sennepsmængden lød "meget stærkt", MEN hold da kaje hvor er det godt!
Jeg har for øvrigt siden med brød og boller på min favoritlinje, den bliver flittigt brugt.
Mange hilsner og gode ønsker
Per Hansen
Loui&bearnaisen
Hej Per
Tusinde tak - hvor er det dejligt at høre, du kan bruge opskriften :)
Og ikke mindst også med brød og boller. Det betyder bare meget.
Mange hilsner
Louise
Gitte Kjærulff
Jeg vil lave en stor portion som fryseret til min søn. Den går vel an at fryse uden at kødet bliver tørt? Jeg vil bruge halv piske og halv kaffefløde til sovsen.
Loui&bearnaisen
Hej Gitte
Ja, det kan du sagtens :) Jeg har ikke oplevet kødet bliver tørt ved frysning.
Mange hilsner
Louise
Birgitte
Hej
Tak for en super opskrift i dag skal jeg lave den til 8 Personer. Kan mam eventuelt lave den i ovne .
Mvh
Birgitte
Loui&bearnaisen
Hej Birgitte
Dejligt, at høre du kunne bruge opskriften - tak :)
Ja, når kyllingen er brunet og det hele er varmet op, så kan du sagtens sætte panden i ovnen og bag den færdig :)
Mange hilsner
Louise
Marianne
Wooow .... absolut en ny farvorit-ret !
Den kan også tåle at blive lavet med kokosmælk .... flødw var forsvundet fra køleskabet 😉
Louiogbearnaisen
Dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften...
Og tak for tippet med kokosmælk...lyder som et toplækkert alternativ 👍
Helle
Nøj, hvor var det lækkert! Alle i familien spiste med velbehag -og faktisk var der næsten ikke ris nok, selvom jeg kogte samme mængde, som jeg normalt har rigeligt af til 1-2 gange frokost bagefter.
Jeg skal helt sikkert prøve retten næste gang, vi skal invitere hele familien til fødselsdag.
Louiogbearnaisen
Hej Helle,
Så dejligt at høre, at opskriften var et hit som hele familien 😀
Tak for at dele 🙏
Lene
Jeg har ikke røget paprika, gør den meget for smagen i retten eller kan jeg bruge den alm. udgave?
Glæder mig til at smage retten🤗
Louiogbearnaisen
Hej Lene,
Det giver lige lidt mere med den røget paprika, men du kan sagtens udelade det og blot bruge en almindelig paprika :-)
Prøv det ad og lad os høre om resultatet.
Kurt
Marinaden tager bestemt ingen skade af et par pressede fed hvidløg........
Louiogbearnaisen
Hej Kurt,
Nej, overhovedet ikke...i med dem, det bliver mariaden kun bedre af :-)
Tak for at dele tippet med os!
Karl Thomas Sørensen
Dejlig ret.
Men man skal åbenbart passe på med tørrede timian.
Blev lidt kraftig.
Louiogbearnaisen
Hej Karl,
Ja, det er smag og behag, hvor meget timian, man er til...næste gang kommer du bare mindre i - det bliver den absolut ikke dårligere af :-)
Hav en god dag!
Anne
Hej kan jeg bruge evt basilikum istedet for timian 🙂mv Anne
Loui&bearnaisen
Hej Anne,
Ja, det tænker jeg godt, at du kan - jeg har ikke selv prøvet det, men prøv det ad 😊
Hav en skøn dag!
Carina
Det lyder super lækkert... Kan man undlade grov sennep? Har nemlig det hele (pånær den grove) i køleskabet :-)
Louiogbearnaisen
Hej Carina,
Det kan se godt, selvom den selvfølgelig bliver bedst med den grove i 😋
Prøv det ad og lad os høre om resultatet!
Soohie
Det er en del ekstra marinade/sennep - kommee du det hele på panden?
Mvh. Sophie
Louiogbearnaisen
Jep, det gør jeg 🙂
Prøv det ad - det er mums, siger jeg bare 😋
Hav en fortsat dejlig dag!
Heidi Højslet
Hold nu op. Sidder og spise denne ret, og må konstaterer at det smager piv godt
Puttede svampe i også
Fantastisk go, nem og sundt
Louiogbearnaisen
Hej Heidi,
Tusinde tak for din kommentar og de fine, rosende ord - så glad for at høre, at du kan lide den :-)
Og så er den, som du siger, nem og man kan putte alverdens ting i... også svampe...uhm :-)
Hav en dejlig dag og god weekend!
Ida
Fænomenal ret, tusind tak for opskriften 🖤
Louiogbearnaisen
Hej Ida,
Tusinde tak for din kommentar - dejligt at høre, at den faldt i din smag :-)
Hav en dejlig dag!
Camilla
Mums ser lækkert ud. :D
Tror jeg vil prøve at lave din ret en dag sammen med kæresten. :D dog vil jeg nok bytte kylling ud med koteletter. :P Men det er nok for barndommens skyld, da min mor ind i mellem da jeg var lille lavede koteletter i sennepsovs, og har bare savnet den ret. :D
Og dine retter er så fantastiske når jeg har prøvet dem at jeg vil prøve din sovs her. :D
Loui
Hej Camilla,
Tak for din kommentar og de fine ord.
Lad mig endelig høre hvordan det går, og om I kan lide den.
Hav en rigtig dejlig dag.
Camilla
Den var lækker, og har aftalt med kæresten at den skal laves igen, og det smagte godt med koteletter, og endnu engang tak for så lækre retter. :D
Anette
Virkelig god mad, det smagte SÅ godt.
Et lille fif til alt for tørstegt kyllingebryst er at brune dem på panden så de tager farve og derefter sætte dem i ovnen på 180 grader alm. ovn, eller 170 grader varmluft i ca. 10 - 15 min. Mærk efter om de har fået nok. Så saftige og alligevel gennemstegte.
Loui
Hej Anette,
Tak for de fine ord og for at dele dit tip til opskriften med os - dejligt at du kunne lide retten:-)
Ha en skøn dag!
Anna
Hold nu op, det smagte rigtig lækkert. Familien var vilde med retten.
Tak for altid gode opskrifter, som kan bruges i en travl hverdag og som rent faktisk virker.
Skøn blog og kvinde bag den :)
Loui&bearnaisen
Hej Anna
Dejligt at I kunne bruge opskriften og tusinde tak for din ros :)
Katrine Madsen
Ja, vil også gerne høre med kurset. Jeg skal bare med næste gang!!!
Pia
Uhm, det skal prøves imorgen..
Hvornår åbner dit madfoto kursus igen? Har fået anbefalet det af en kollega og der lyder lige som det jeg skal på.
Hilsen Pia
Loui&bearnaisen
Hej Pia
Det åbner her i foråret 2017, nok omkring marts.
Vil glæde mig til, at have dig med :)
Mette
Wow, det ser lækkert ud! Og virkelig flotte billeder :)