Du googler:
"Morgenmadsideer"
"Morgenmad og bacon"
"Lækker morgenmad med æg"
"Nem morgenmad til ferie"
Eller hvis du har inviteret til tidlig kaffegilde:
"Brunch opskrifter med æg"
"Æg til brunch"
"Anderledes brunch"
"Nem brunch menu"
BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 4 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu
Resultat:
Pludselig overvældende træthed..
Du har vinterferie.
Flere dages forberedelser?
Not gonna happen.
Virkelighed:
En pose rundere, en kage og den klassiske melon.
..
Indtil nu.
10 minutters arbejde, lidt fingerfærdighed og du har en brunch-ret, som vækker selv den sløveste om spisebordet.
Brød - æg - bacon - lidt grønt. 4-i-en. Du skal blot tilsætte kaffe og juice. Og den der hårde melon..
Hvad siger du?
Nemt, huh.
Kagen?
Nuvel.
De her er ret gode; blåbærmuffins med crumble og de her er en klassisker; kanelsnegle. Kanelstangen, den går du heller aldrig fejl af.
Skal det være ultra nemt, så river du bagerposen op, fylder fadet og lægger en ekstra serviet til fedtede fingre.
Det er jo ferie.
Men hey! Er du nordjyde med uanede mængder af tid, fordi du først holder ferie i uge 8, så giver du bare gas. Frem med forklædet - der skal bages ;)
Jep. Præcis som en kanelsnurrer, så er det ret svært at gennemskue når dej skal rulles, foldes og bukkes.
Got ya.
Tjek videoen:
Og tjek alternativer til fyld i bunden af indlægget.
Ingredienser
- 1 Croissants færdigdej, i køledisk, i rør eller hjemmelavet pizzadej
- 6 skiver bacon
- ½ rød peberfrugt, orange, gul
- ½ grøn peberfrugt
- 4-5 æg
- 5 spsk mælk eller fløde, en sjat
- Salt/peber
- 2 dl revet cheddarost
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Steg baconskiverne halv sprøde på en pande, så de stadig kan bøjes. Læg skiverne på fedtsugende papir.
- Hæld baconfedtet fra, men lad ca. 1 spsk blive på panden.
- Skær peberfrugterne ud i små tern.
- Svits dem på panden ved jævn varme - de skal ikke tage farve, blot fordampe væden.
- Pisk æggene godt sammen med mælk og peber.
- Tilsæt æggeblandingen på panden (hvor peberfrugterne stadig er) og varm æggene ved jævn varme i ca. 2 minutter - mens du skubber, løfter og folder æggene sammen fremfor at røre hele tiden. Så får du luftigere æg.
- Bliv ved ind til væden er fordampet og æggene har samlet sig. Krydr med salt.
- Kom æggefyldet over på en tallerken og lad det afkøle lidt.
- Læg croissant-trekanterne ud på en bageplade med bagepapir, så de ligger som en stjerne.
- Tryk kanterne godt sammen.
- (Bruger du pizzadej, så rul den ud til en cirkel og del den i 6 trekanter).
- Læg en skive bacon på hver trekant.
- Fordel halvdelen af cheddarosten på ringen
- Kom æggemassen på ringen og top med resten af osten.
- Fold spidsen af trekanten over fyldet, ind i midten og læg den under dejen.
- Forsæt med resten af ringen.
- Pensl med sammenpisket æg.
- Bag ved 180 grader (alm. ovn) i ca. 15-18 minutter til brødet er bagt og gyldent.
- Server straks til brunch eller morgenmad
VIDEO
Noter
Æggeringen kan ikke laves på forhånd, så bliver det sjasket af æggene.
Æggeringen kan ikke fryses.
Du er ikke vild med peberfrugter?
Ideer til fyld i brunch brød med æg
- Spinat: varm det ligeledes på panden, som peberfrugterne, så det falder sammen.
- Tomater: varm dem ligeledes på panden, som peberfrugterne, så de smider noget væske.
- Forårsløg: varm dem ligeledes på panden, som peberfrugterne, så de bliver sødere.
- Champignon: varm dem ligeledes på panden, som peberfrugterne, så de smider noget væske.
- Asparges: varm dem ligeledes på panden, som peberfrugterne, så de smider noget væske.
- Graved laks: Brug direkte fra pakken.
- Parma-/serranoskinke: Brug direkte fra pakken.
- Chorizo: Steg på panden, så noget af fedtet forsvinder og bland med æggemasse.
- Pesto: Smør dejen med pesto inden fyldet kommes på.
- Ost: Mozzarella, emmentaler, vesterhavsost, gedeost osv ..
- Krydderi: Chili, hvidløg, krydderurter.
Husk: Det er kun fantasien og smagsløgene, som sætter grænser her. Bruger du grøntsager, så svits eller blancher dem altid inden du blander med æggemassen. Så undgår du sjasket fyld.
Madfotografering og foodstyling
Alle billederne er fotograferet med Canon EOS 60D på Manfrotto-tripod og efterbehandlet i Adobe Lightroom.
Billede 1: Æggebrød + kaffe + rist
Objektiv: Canon EF 28 mm f/1.8 | ISO: 160 | Lukketid: ⅛ sec. | Blænde: f/8.0
Lys: Skråt lys fra øverste venstre hjørne. Naturligt lys i vest-vindue kl. 13.00. Motiv ca. 1,5 meter fra vinduet, uden diffuser. Grå reflektor på på højre side af billede, hvid reflektor i bunden af billedet.
Billede 3: Æggebrød + kaffe
Objektiv: Canon EF 28 mm f/1.8 | ISO: 160 | Lukketid: ⅙ sec. | Blænde: f/8.0
Lys: Skråt lys fra øverste venstre hjørne. Naturligt lys i vest-vindue kl. 13.00. Motiv ca. 0,5 meter fra vinduet uden diffuser. Grå reflektor i bunden af billedet og skråt oppe over.
Bonus: Nørd videre med 7 hemmeligheder enhver nybegynder i madfotografering bør kende
Lisbeth Skaalum
Dejlig opskrift!
Jeg lavede kransen til brunch for kolleger i går. Tilføjede chiliflakes og oregano til den oprindelige opskrift. Stor succes. Næste gang skal den laves med chorizo, jalapenos og forårsløg. Ja - mulighederne er jo uendelige 😀
Louiogbearnaisen
Hej Lisbeth,
Ja, mulighederne er nemlig uendelige med dette brunchbrød - lyder lækkert med krydderier, chorizo og jalapenos 😋
Dejligt at høre at du kunne bruge opskriften, og at den var en succes hos kollegaerne!
Linda
Vildt flotte billeder :)
Mette
Hej
Lige et spørgsmål til opskriften😊er det korrekt der ikke er dej i midten i bunden?
Louiogbearnaisen
Hej Mette,
Ja, det er 🙂
Men snipperne bøjes ind over og danner ligesom lidt dej, som du kan se på billederne.
God bagelyst og lad os endelig høre om resultatet :-)