Spinatpandekager toppet med laks

Spinatpandekager er så lækkert og smager skønt med laks eller andet fyld ovenpå. Både til brunch, frokost, som forret eller til aftensmad. Få opskrift på de nemme pandekager med frossen spinat her

spinatpandekager

Efter jeg lavede ricottapandekager med både pink skyr og med chokolade, så måtte der eksperimenters med en udgave i det salte køkken.

Det blev til en omgang lækre spinatpandekager.

Bløde, luftige og mættende. Perfekt til brunch, frokost, forret eller bare en nem aftensmad - de duer til det hele. Både lune og kolde. Små og store. 

spinatpandekager

Spinatpandekager

Ricotta: Pandekagerne her med spinat er bagt med ricotta, som en italiensk ost, som minder om flødeost. Du kan købe dem i de fleste supermarkeder og den giver super lækker luftighed og smag til pandekagerne her.

Mælk: Om du bruger skummetmælk, minimælk eller letmælk bestemmer du. De bliver lækre med dem alle. Bruger du kærnemælk, så bliver de lidt mere syrlige, hvilket er rigtig lækkert til fyld af laks.

Spinat: Jeg har brugt frossen spinat i de her spinatpandekager . Husk at vælge den hakkede spinat.

Mel: Der er både almindelig hvedemel og groft mel i opskriften for mere mæthed. Men du kan sagtens udelade den grove mel og i stedet blot bruge hvedemel.

Spinatpandekager med havregryn

En anden mulighed er at lave dine pandekager med havregryn, som også giver super god smag og mæthed. Erstat blot den grove mængde mel med finvalsede havregryn.

Spinatpandekager med fyld

Der er så mange muligheder for at bruge dine spinatpandekager Du kan lave dem små og bruge dem til brunch toppet med varmrøget laks rørt op med cremefraiche, bruge dem til frokost med laks på toppen eller lave dem store og bruge dem til aftensmad med fyld af kylling eller oksekød.

Det gjorde jeg også, hvor jeg fyldte dem med kylling og hummus. Super lækkert og anbefaling herfra.

Frys dine pandekager med spinat

Læg et stykke madpapir eller bagepapir mellem dem og så er de nemme lige at hive op til madpakken

Spinatpandekager med laks

Spinatpandekager er så lækkert og smager skønt med laks eller andet fyld ovenpå. Både til brunch, frokost, som forret eller til aftensmad.
Print Pin
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid25 minutter
Antal: 6 stk

Ingredienser

  • 3 æg
  • 250 g ricottaost
  • 2,5 dl skummetmælk eller kærnemælk
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1,5 dl hvid hvede, eller fx havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 100 g frossen, hakket spinat - optøet og drænet
  • Revet muskatnød
  • Friskkværnet peber

Top

  • Graved laks
  • Forårsløg
  • Cremefraiche rørt med citron og dild

Sådan gør du

  • Del æggene i blomme og hvider i hver sin skål
  • Rør æggeblommerne sammen med ricotta og mælk
  • Bland groft mel, bagepulver, muskatnød, salt og hvedemel sammen.
  • Sigt melblandingen i væsken og pisk det sammen.
  • Bland spinaten i.
  • Pisk æggehviderne helt stive og vend dem forsigtigt i dejen
  • Varm en pande op og kom lidt olie på panden
  • Kom dejen på panden og bag pandekagerne gyldne på begge sider

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 kommentarer

    1. Hej Joan,

      Tak for dit spørgsmål.

      Ja, du kan sagtens lave pandekagerne dagen før og så anrette dem med laks, dressing og forårsløg lige inden de skal serveres. Opbevar dem i kølsekabet og tag dem ud lidt før, så de ikke er så kolde.

      Jeg håber, I kan lide dem :-)

      Hav en fantastisk dag.

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Jeg synes de er bedst kolde :)

  1. De ser toplækre ud! Pink skyr kender jeg ikke - hvad er der i, siden den er pink?

    1. HAPS, det var de også ;) Hehe, nej, det er også bare skyr, som er blandet sammen med bær og så bliver det fint pink :D

  2. Malou Klidmoster siger:

    Uhm, lækre sager. De vil gøre sig rigtig godt på et moderniseret påskebord.

    Weekenden skal bruges på ren afslapning. Lavede langtidsstegt lam i går - så der er mad nok :-)

    1. Uh ja, det ville slet ikke være dårligt :)
      Årh, elsker bare lam!! Jeg kan godt overtage halvdelen, hvis det kniber ;)