Spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser

Nemme og lækre frugtspyd med jordbær, pandekager og skumfiduser, som er perfekte som appetizer, til børn eller studenter. Få opskrift på frugtspyd her:

Spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser - frugtspyd til appetizer

Mangler du lige et nem appetizer eller snack? 

Måske til ..

..Den vognfuld glade studenter, som kommer susende lige om lidt? 

..Velkomstdrinken til havebrylluppet, du har på planen i juli - sammen med gigantisk solskin? 

..Som dessert til tapasgildet på terasssen med naboerne? 

Det kunne også være ..

..En sjov og nem snack, du kan lave med børnebørnene når du lige har kaperet dem en uge i sommerferien? 

Got ya!

Frem med grillspydene, bag en stak pandekager (eller køb dig til dem) og så har du sommerens fineste snack.

Og jep, frugtspyd er bare nemme.

Men inden du drøner til opskriften, så lad os suse over dem her:

Frugtspyd med jordbær, pandekager og skumfiduser

  • Den skal lige have lidt ekstra? Drys med hakkede nødder eller chokolade på pandekagerne inden, du ruller dem sammen.
  • Du er ikke vild med Nutella? Frem med marmelade, peanutbutter, karamelsauce eller lav dem helt uden smørelse.
  • Kan der bruges købe pandekager? Ja da - lun dem nogle sekunder i mikroovnen inden, du rulle dem, så undgår du, at de går i stykker.
  • Hvad med en god pandekageopskrift? Nap den her; klassiske pandekager

Tip til frugtspyd med jordbær

Kom jordbær på træspyddet først, så undgår du at skumfiduserne hænger fast og klistre, når du kommer dem på på spyddet.

Kan frygtspyd laves dagen før?

Nej. De kan laves et par timer før, de skal bruges, men gemmer du dem for længe, så suger skumfiduserne jordbærsaften til dig. Det samme, hvis du kommer anden kage på dine frugtspyd, så vil kagen nemt komme til at suge frugtsaften.

Laver du frugtspyd kun med frugt, så kan du sagtens laves dem på forhånd og opbevare dem på en plade eller bakke i køleskabet med madfilm over.

Spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser - frugtspyd til appetizer

Ideer til frugtspyd

Frugt: Melon (fx. vandmelon), vindruer, banan og hindbær er også super lækre på frugtspyd.

Brownie: Er du ikke til pandekager, så kan du komme browniestykker på dine frugtspyd. Du kan bruge en lækker hjemmelavet brownie eller blondie eller bruge en købt brownie.

Chokolade: Skal dine frugtspyd have lidt ekstra, så smelt chokolade og dryp det over dine spyd. Du kan også dyppe jordbær i chokolade inden, du kommer dem på dine spyd.

Spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser - frugtspyd til appetizer

Spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser

De nemme og lækre spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser er hurtige at lave og perfekte, som appetizer, tapas eller snack til børn
Print Pin
Forb. tid10 minutter
Antal: 8 stk

DET SKAL DU BRUGE

  • 8 grillspyd i træ

Ingredienser

  • 4 pandekager
  • 4 spsk nutella
  • 24 jordbær
  • 16 skumfiduser
  • 1 spsk flormelis, valgfri

Sådan gør du

  • Smør pandekagerne med nutella og rul dem sammen.
  • Skær pandekagerne ud i 2 cm stykker.
  • Kom skiftevis jordbær, skumfiduser og pandekager på grillspydene.
  • Læg dem på et fad og sigt flormelis ud over.
  • Server!

Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *