De bedste pandekager som er nemme og hurtige at bage og smager dejligt med syltetøj eller som dessert med is. Find verdens bedste opskrift på lækre, tynde pandekager herunder.
Jump to:
I går stod den på en hel masse ærinder, så eftermiddagskaffen blev overladt til Bettebror, som passede skansen hjemme Det endte med at duften af pandekager mødte mig i døren.
Slet ikke dumt.
Opskriften på pandekagedej er en klassiker herhjemme. Faktisk har vi to. Den her og så en pandekageopskrift med øl, som giver lidt sprødere pandekager.
Og så er det ellers bare at fylde op!
Her er det altid med sukker og brombærmarmelade, som er et must. Men en omgang is sniger sig nu også indover når det bliver bagt en bunke.
Sådan bager du de bedste pandekager
Inden du kaster dig over herlighederne, så lad os lige hurtig suse over et par tips og tricks til de bedste pandekager, som er ultra nemme at bage og altid giver verdens bedste pandekager.
Sådan undgår du en pandekagedej, som klumper
Du har helt sikkert prøvet det. Ingredienserne bliver mixet og der er godt gang i piskeriset. Men uanset, hvor meget du pisker løs, så bliver pandekagedejen ved med at klumpe!
Hvad er tricket?
Tilsæt ikke al mælken på en gang, men start med ca. 1 dl og rør den godt ud i ingredienserne. På den måde kan du får rørt klumper ud i den tykkere dej inden, resten af mælken tilsættes.
Så længe skal pandekager bages
Kom godt med smør på en pande og varm den op. Jeg bruger altid blot en almindelig pande - du behøver ikke en fancy pandekagepande.
Bag dem ca. 1 minut på hver side afhængig af, hvor tykke som du laver dem. Er det meget tynde, så giv dem cirka 45 sekunder.
Hold dine pande kager lune og bløde
Kom dine pandekager på en tallerken og dæk til med sølvpapir, mens du bager. Så holder de sig bløde og lune.
Du kan også komme dem i ovnen ved 100 grader og holde dem lune. Husk at dække dem til med sølvpapir, så dine pandekager holder sig lækre bløde.
Pandekager med smag
Der er uanede muligheder for at give dem endnu mere smag. De her er min favoritter, som giver skøn smag.
- 1 tsk kardemomme
- 1 spsk citronskal
- 1 spsk appelsinskal
Server dine pandekager med fyld
Så hvad skal de fyldes med? Uh, der er så mange muligheder, se bare her:
- Den helt klassiske med smør, sukker og brombærmarmelade er altid et hit
- Smør dem med nutella og læg bananskiver på - en favorit hos børnene
- Letpisket flødeskum og jordbær er et must i sommersæsonen
- Lun pandekagerne og server med is og chokoladesauce for den bedste dessert
- Lav sjove, fine spyd med jordbær og pandekager: Spyd med jordbær, pandekager og skumfiduser
Ofte stillede spørgsmål til pandekager
Ja, det er ikke noget problem. Vil du gerne fastholde den helt bløde pandekage, så tilsæt 1 spsk olie.
Ja, mandelmælk smager også dejligt. Bruger du sojamælk, så hold igen med sukkeret, da det allerede er sødet.
Nej, der skal 3 æg i den der opskrift for, at de får den rigtige, lækre konsistens og smag.
Nej, der skal æg i de her pandekager.
Nej, ikke i dem her, så bliver de for syrlige. I stedet så nap den her opskrift: Amerikanske pandekager med kærnemælk
Jep, du kan erstatte 1 dl af mælk med almindelig lys øl, som giver lidt sprødere pandekager.
Jep - så er de nemme at lune i ovnen efterfølgende.
GRATIS KAGEGUIDE:
Den ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang
Flere pandekage opskrifter
Endnu flere opskrifter? Her er en bunke af de allerbedste, du finder herinde. Om det skal være til brunch, til frokost, dessert eller "bare fordi", der er en pandekage til det hele.
Pandekager
Ingredienser
- 240 g hvedemel
- ¼ tsk salt
- 25 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker, eller ½ vaniljestang
- 3 æg
- 6 dl mælk
- 25 g smeltet smør
Sådan gør du
- Bland hvedemel, salt, sukker og vaniljesukker sammen i en skål.
- Tilsæt æg og pisk dem ind i dejen.
- Tilsæt 1 dl mælk og pisk den godt ind i dejen (så du undgår klumper) - tilsæt resten af mælken.
- Rør det smeltede smør i dejen.
- Lad dejen hvile i min. 20 minutter.
- Kom smør på en pande og varm den op. Kom dej på panden i et tyndt lag og bag pandekagen på begge sider.
- Spis de nybagte pandekager!
Noter
Julie
Jeg elsker denne opskrift og bruger den hver gang der skal laves en omgang pandekager! Kan dejen gemmes i køleskabet natten over, så man kan lave dem om morgen?
Loui&bearnaisen
Hej Julie
Tak - hvor er det dejligt at høre, du kan bruge opskriften :)
Ja, det vil du fint kunne med de her pandekager, da de ikke indeholder hævemidler.
Mange hilsner
Louise
Cecilie Lykke
YUM! Pandekager er noget av det bedste jeg ved om! Plejer ofte at lave sunde varianter, slik at mand kan spise det hver dag og ikke bare i weekenden :-D
Monsterscircus
Uh de ser lækre ud! Hvis der er noget der får min mave til at knurre så er det pandekager og home jam, ej hvor ser det lækkert og hyggeligt ud. Tak for den tilpassede opskrift, er bogmærket :-) ha en dejlig dag
Loui
Hej Monsterscircus
Tak, det var simpelthen også bare genialt - pandekager går man aldrig galt med :)
God weekend - med masser af pandekager ;)
Mange hilsner
Louise