Kalkunbryst er knald eller fald. Hvis det bliver marineret og tilberedt rigtig, kan det være et perfekt stykke kød. Men helt straight kan kalkun nemt blive tørt og kedeligt.
Det italienske inspireret kalkunbryst her er inspireret af en grillopskrift. Det er en stensikker vinder, der ikke kan gå galt og brystet er næsten umuligt at gøre tørt, med de mange lag fyld. Men hold nu lige øje med det i din ovn alligevel og brug et stegetermometer, hvis kalkunbrystet bare skal sidde i skabet og blive saftigt.
Og det bedste af det hele; der er brød, pesto og lækkert kalkunpålæg til nem kalkunsandwich eller madpakke dagen efter.
Ingredienser
- 1 Kalkunbryst, 600 g
- 60 g soltørrede tomater i olie
- 2 fed hvidløg
- 2-3 spsk oliventapanade, se nedestående
- 10 skiver bacon/serranoskinke
- 1 spsk tørret rosmarin
Sådan gør du
- Hak de soltørrede tomater og bland dem med presset hvidløg.
- Smør oliventapanade på oversiden på kalkunbrystet og kom derefter de hakkede tomater på. Skinkeskiverne lægges i et jævnt lag hele vejen rundt om brystet - kom evt. madsnor rundt om, for at holde det sammen. Til sidst drysses med tørret rosmarin.
- Kalkunbrystet kan laves et par timer i forvejen og stilles i køleskabet, så stuffingen får lov at trække.
- Kom kalkunbrystet i et ildfast fad og stil det i oven ca. 55 min ved 180 grader.
- Gril det evt. de sidste 5 min, for at få en helt sprød overflade - pas på det ikke bliver sort!
- Lad kalkunbrystet hvile 10 min, før det skæres ud.
Ingredienser
- 1 håndfuld sorte stenfri oliven
- 2 spsk kapers
- 1 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- Peber
- INGEN SALT
Sådan gør du
- Blend det hele sammen, enten med en stavblender i en alm. blender. Tilsæt olivenolie, lidt efter lidt, til tapanade har en smørbar konsistens. Smag til med citron og peber.
- Hvis det laves før brug eller gemmes et par dage, kommes der et tyndt lag olivenolie over inden det kommes i køleskabet. Det forebygger at tapanaden mugner hurtigt.
Ingredienser
- En håndfuld soltørrede tomater i olie
- 1 håndfuld smuttede mandler
- 2-3 spsk parmesanost
- Olie fra tomaterne
- Salt
- Peber
- Citronsaft
- evt. 1 fed hvidløg
Sådan gør du
- Blend det hele sammen og smag til.
- Tilpas konsistens med olie fra tomaterne.
Ingredienser
- 150 grønne frosne bønner
- 1 håndfuld cherrytomater
- 1 håndfuld perleløg fra glas
- 1 spsk olivenolie
- 2 spsk balsamico
- 1 spsk vand
- salt
- peber
- citronsaft
- En håndfuld fetatern
Sådan gør du
- Bønnerne koges i ca. 3 min og afkøles.
- Cherrytomaterne skæres i kvarte og blandes sammen med perleløgende med de kolde bønner. Marinaden blandes sammen og hældes over grønsagerne.
- Lad det trække en times tid inden servering. Drysses med feta.
Kalkunbryst italieno serveres med bønnesalaten, de 2 slags pesto og lunt brød (Her lyst surdejsbrød)
Lene
Har lavet kalkunbryst i ovn i dag. Det smagte vidunderligt, kan varmt anbefale at lave retten. Kalkunen var bare så safihgt.
Vi lavede godt nok pommesfrites af sæde kartofler og brocolisalar til. Uhmmmm
Louiogbearnaisen
Åh, det lyder lækkert med søde katofler til - uhm :-)
Dejligt at høre, at du kunne bruge opskriften, og at den smagte jer.
Hav en forrygende dag!