Havregrynsboller med yoghurt

Lækre, hjemmebagte havregrynsboller med yoghurt, så de bliver ekstra saftige. Perfekt til morgenmad eller til madpakken. Find opskrift på boller med havregryn her:

Grove boller med græsk yoghurt og havregryn - nem opskrift på hjemmebagte boller

Efter en måned med fastelavnsboller i alle afskygninger er min kagelyst styret for en rum tid. De søde tænder har fået så hatten passer. Det er tid til gulerodsstænger og bladselleri..

Arrh..

Kalenderen råber fredag i morgen. Den gode kaffe er næsten allerede smidt i stempelkanden. Der er brug for en treat "on the side". Man kunne nappe en omgang Cookies eller Banankage med chokolade. Men i stedet så bliver den de her lækre havregrynsboller.

BONUS: Gratis madpakke-bog med mine 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten! Klik her og få e-kogebogen nu

Der er bare det brødbagningen kan nu godt drille en smule. Tørt brød. Kompakt brød. Kedeligt brød.Ræk din hånd i vejret, hvis du også har været ved at kløjs i det tørreste hjemmebag, ved hvert tyg kunne der blæses en seriøs melsky ud!

...jeg sidder og dingler med begge hænder i vejret her bag skærmen!

Grove boller med græsk yoghurt og havregryn - nem opskrift på hjemmebagte boller

Boller med havregryn

Men det kommer ikke til at ske på min vagt i dag! Jeg garanterer dig #failureisnotanoption havregrynsboller i dag!

Du skal seriøst tabe melposen i skålen, lade dem hæve et halvt døgn på radiatoren og glemme dem i ovnen, hvis bollerne skal blive tørre og kedelige

Ja, okay, sidstnævnte er ikke noget usædvanligt herhjemme..

TOP 10 MADPAKKE-FAVORITTER:
Få de 10 bedste madpakkeopskrifter og 3 ekstra til lækkersulten, sidst på eftermiddagen.

Men lad os sige, at du er en af de smarte, som sætter en timer. Så er der saftige, luftige, pivlækre hjemmebagte havregrynsboller.

Hemmeligheden? Danskvand og yoghurt. Plus klistret dej. Jeg gentager lige her; vær nærig med melposen!

Læs også: Derfor får du tørt og kedeligt brød og boller

Såå, hvad siger du? Mættende boller, som ligger godt i maven og er mere end spændstige.

Du får i hvert fald opskriften her, så kan du lige overveje #failureisnotanoption -bollerne til imorgen eller weekenden.

Grove boller med græsk yoghurt og havregryn - nem opskrift på hjemmebagte boller

Koldhævede havregrynsboller

Jep, du kan sagtens bage dine havregrynsboller koldhævet. Brug 10 g gær og kom dejen i køleskabet natten over. Tag den ud og lad den hæve 1 time på køkkenbordet. Sæt havregrynsbollerne på en bageplade og bag dem - så har du de lækreste boller med masser af smag og mæthed.

Flere gode opskrifter med havregryn

Du har et stor lager af havregryn fordi de lige var på tilbud? Det får vi fikset med de her lækre opskrifter:

Opdateret 2026.

Havregrynsboller med græsk yoghurt

Lækre, saftige boller med græsk yoghurt og havregryn, som smager skønt både med pålæg eller som gnavebolle.
Print Pin
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid20 minutter
Hævetid2 timer
Antal: 10 stk.

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 2 dl lunken danskvand, eller alm. postevand
  • 3 dl græsk yoghurt 10%, 300 g
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk salt, ca. 7-8 g
  • 2 dl finvalsede havregryn, ca. 75 g
  • 360-400 g hvedemel

Sådan gør du

  • Smuldr gæren i en stor skål, og tilsæt det lunkne vand. Rør, til gæren er helt opløst.
  • Tilsæt græsk yoghurt, honning, salt og havregryn og rør det sammen.
  • Tilsæt halvdelen af hvedemelet, og rør dejen sammen ved middel hastighed på en røremaskine eller med en elpisker med dejkroge i cirka 1-2 minutter, til dejen er ensartet.
  • Lad dejen hvile i 10 minutter, så havregrynene kan opsuge noget af væsken.
  • Tilsæt resten af hvedemelet lidt efter lidt, mens dejen røres. Ælt derefter dejen i 6-8 minutter ved middel hastighed, til den er sammenhængende, smidig og elastisk, men stadig let blød og klistret. Dejen må ikke være så flydende, at den løber ud. Tilsæt eventuelt lidt ekstra mel, hvis den virker for våd.
  • Dæk skålen med et et fugtigt viskestykke eller husholdningsfilm. Lad dejen hæve et lunt sted i cirka 1-1½ time, eller til den er hævet til omtrent dobbelt størrelse.
  • Fyld en skål med vand eller tænd for vandhanen. Gør dine hænder godt våde, tag et stykke af dejen og form til en rustik bolle. Læg den på en bageplade med bagepapir. Forsæt med resten af dejen.
  • Dæk bollerne løst til, og lad dem efterhæve i cirka 30-40 minutter.
  • Varm ovnen op til 225 °C almindelig ovn eller 210-215 °C varmluft. Ovnen skal være helt varm, inden bollerne sættes ind, så de hurtigt "sætter sig".
  • Bag bollerne i cirka 15-20 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
  • Tag bollerne ud af ovnen, og lad dem køle af på en bagerist.

Noter

  • Græsk yoghurt kan udskiftes med alm. yoghurt, men da den er "tyndere", så reducer vandmængden til 1,5 dl og vurder og dejen har brug for mere mel. 
  • Bollerne kan fryses.
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.
Grove boller med græsk yoghurt og havregryn - nem opskrift på hjemmebagte boller

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

63 kommentarer

  1. Tina Rie Munk siger:

    Jeg syntes opskriften lød spændende. Jeg fulgte opskriften og gøren blev udrørt i lunket vand. Mine blev helt flade og lige til skraldespanden 🥺
    Aner ikke hvad der gik galt🤔

  2. Hej! Super lækre boller! Er det muligt at forme det omkring nogle pølser og lave dem til pølsehorn?

  3. Lene Schmidt siger:

    Der står 5 - 6 dk mel - men længere nede i opskriften står der 3 dl mel…..hvor meget mel skal der bruges

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Lene

      Du tilsætter først de 3 dl og så tilsætter du de resterende mens der æltes, som der står beskrevet i opskriften.

  4. Karina Nikolajenkova Nørmark siger:

    Kan de endelig fryses ned?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Karina

      Ja, det kan de sagtens :)

  5. Ann Marquardsen siger:

    Lækre boller, nemme og laver dem tit :-)

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Ann

      Tusinde tak, dejligt at du kan bruge opskriften.

  6. Jeg kan slet ikke få 8-9 dl hvedemel i dejen og stadig have den våd og klistret.
    Jeg bagte dobbelt portion og der passede det med ca 8 dl mel. Bollerne blev meget lækre og svampede 😀
    Er der mon en fejl i opskriften?

    1. Der står 5-6 i den opskrift jeg kan se? 🤷🏻‍♀️☺️

  7. De her boller er lækre🤩 jeg bruger hvad jeg har af surmælksprodukt og skifter nogle gange lidt havregryn ud med knækker kerner eller grovere mel. Jeg har også prøvet med en halv pose tørgær og det passer fint til en portion
    Tak for en super opskrift

  8. Jeg bager disse boller virkelig ofte - tak for en spot-on opskrift!

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Anita

      Tusinde tak - hvor er det bare dejligt du har kunne bruge opskriften :)

      Mange hilsner
      Louise

  9. Jeg har bagt bollerne 3 gange nu, og hver gang byttet 1-3 dl hvedemel ud med fuldkornshvedemel og solsikkekerner og chiafrø. Kæmpe succes! l dag vil jeg prøve med lidt revne gulerødder, tror jeg :)

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Mums, hvor lyder det lækkert - dejligt at høre, at du kan bruge opskriften :-)

      Lad os endelig høre hvordan bollerne bliver med gulerødder i.

      Hav en skøn dag!

  10. Hvor mange kalorier er det cirka i en bolle eller i portionen?

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Signe,

      Det har jeg desværre ikke regnet på, så der må jeg blive dig svar skyldig.

      Hav en skøn dag!

  11. Anja Frydenlund siger:

    Hej Louise
    Jeg har igår lavet din opskrift på boller hvilket fik stor ros.
    Lavet mange forskellige men min søn er vild med denne opskrift

    Mvh Anja

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Så dejligt at høre Anja :-)

      Hav en fortsat dejlig dag!

  12. Malene nielsen siger:

    Hej!

    Kan man ælte dem i hånden? Jeg har ikke en elpisker eller røremaskine her på Hawaii. Eller har du måske en lignende opskrift på boller, der kan æltes i hånden? :)

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Malene,

      Du kan ikke ælte den her dej i hånden, da den er for blød.

      Men der er rigtig mange opskrifter, som er lavet med at ælte i hånden inde under brødkategorien her: https://louiogbearnaisen.dk/broed

      Håber du finder, det du søger og god bagelyst :-)

    2. Helle Andersen siger:

      Man kan sagtens bare røre dem sammen med en gaffel.....de bliver super luftige 😋

  13. De ser så lækre ud på billedet - mine blev desværre også helt flade.
    Dansk Vand var stuetemperatur og jeg brugte alm. ovn.
    Har du et bud på, hvad jeg gør forkert?

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Mia,

      Tak for din kommentar og øv altså, at resultatet ikke blev som forventet :-(

      Det er svært at sige, hvad det præcis er, som er årsagen. Men da de bliver flade kan det lyde som om, at du enten ikke har fået æltet dejen nok, eller at du har overæltet eller overhævet dejen, så den er blevet slap og ikke kan holde sig selv.

      Prøv igen og se om resulatet ikke bliver bedre:-)

  14. Kan man bytte hvedemel ud med speltmel?

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Jeanett,

      Tak for dit spørgsmål.

      Jeg har ikke så gode erfaringer med at bage med ren speltmel, da gluten i speltmel opfører sig lidt anderledes. Men i teorien kan du godt kan bytte hvedemel ud med klassisk speltmel.

      Prøv det ad og lad os høre om resultatet :-)

      God weekend!

  15. Hej..
    Ville man kunne gi dem 10 gram gær ælte dem 20 min ( gluten test)sætte dem i køleskabet natten over og så hakke dem ud og løftet dem over og give den i Ovnen..??
    Ville dejen værer værer for tung til det..?

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Sarah,

      Tak for dine spørgsmål og interesse i opskriften.

      Ja, det kan du godt, men jeg ville nok lade dem stå 30 min på køkkenbordet og få "liv i dem igen", før du hakker dejen ud og bager bollerne.

      Prøv det ad og lad os høre om resultatet i en kommentar her på bloggen :-)

  16. Mmmhh de er rigtigt gode, mor og jeg har bagt i dag og de smager lækkert, tak for en dejlig opskrift, der kan leges med hvad man selv syns der evt. skal i :-D

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Charlotte,

      Tak for din kommentar og fine ord.

      Hvor er det skønt at høre, at I kunne bruge opskriften og at havregrynsbollerne blev gode :-)

      Hav en forrygende dag.

  17. Åhhh nogle lækre og flotte boller jeg har bagt efter din opskrift🤗
    Sikken en masse ros⚘jeg har fået.
    Tak for en god opskrift🌻
    Hilsen Hanne C

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Hanne,

      Tusinde tak for din kommentar og de fine ord :-)

      Så dejligt at høre at du kunne bruge opskriften.

      Jeg håber, du får en fantastisk dag.

  18. Hej . Jeg. I, høre om jeg kan komme kerner i eller bliver de for tunge ? Hilsen Kathleen

    1. Louiogbearnaisen siger:

      Hej Kathleen,

      Tak for dit spørgsmål.

      Du kan sagtens komme kerner i - skær evt. ned på mængden af havregryn og byt dem ud med kerner.

      Håber bageprojektet går godt - skriv endelig igen og fortæl os om resultatet.

      God weekend :-)

  19. Super lækre boller!
    Jeg er fan 👌

    1. Tusinde tak Marianne! Ja, de er også bare gode :-)

      God weekend!

  20. Supergode og saftige boller! Jeg eksperimenterer lidt hver gang, hælder lidt kornblanding i, bruger grovhvalsede gryn og udskifter halvdelen af melet med grahamsmel og rugmel. Det funker også! Man kan godt bruge varmluftovn, man skal bare skrue både varme og tid ned. Flade boller skyldes måske, at vandet har været for varmt til gæren?

  21. Har bagt de her boller flere gange nu og de er bare fantastiske. Rigtig lækre og saftige. Anbefaler opskriften til alle.

  22. Fantastiske boller.
    Jeg har bagt dem med 2% græsk youghurt og grovvalset havregryn og det fungere lige så godt.
    Min søn som er meget kræsen med nye ting siger de er mega mega mega mega ..... gode

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Anders

      Dejligt at du kunne bruge opskriften :)

  23. Hej Louise

    Vil bare sige at mine boller blev rigtig gode og jeg havde ingen problemer med opskriften.

    Hilsen Nanna

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Nanna

      Det var dejligt at høre - det har jeg heller ikke selv haft de gange, hvor jeg har bagt dem :)

  24. Tak for en super opskrift!
    Det er de bedste og mest saftige boller, som jeg har bagt længe.

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Carin

      Velbekom :) Skønt, at du kunne bruge opskriften.

  25. Mine blev også helt fuldstændig flade. Det blev også godt mørke udenpå men forblev rå indeni. Jeg skruede ned for varmen gav dem extra 8 minutter i håb om at de ville bage igennem uden at brænde mere. Detsværre var de alle lige til at kassere. Jeg fulgte opskriften! Hvad gik der galt?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Karen

      Øv - bagte du bollerne ved varmluft? Ofte så bliver de bagt udenpå, men ikke indeni når der bruges varmluft.
      Opskriften er til alm. ovn.

  26. Hej Louis
    Der ligner de er pendlede med æg eller mælk el lign - er de det?? :-D

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Sandra

      De er penslet med kold kaffe :)

  27. Kan man lave det som flettet franskbrød istedet eller er dejen for klistret? :-)

  28. Hej
    tak for flot website med gode opskrifter. Kan jeg bruge grovvalsede havregryn i stedet for fine (har to poser stående... )
    mvh

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Lykke

      Tusinde tak :) Det kan du godt, men du vil få et andet resultat, da grovvalsede havregryn suger vandet på en anden måde og giver en dej med mere struktur.
      Men giv det et forsøg - evt. kan du blende havregrynene en smule, så de er knap så grove.

  29. Kan man godt bruge skyr i stedet? :)

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Ida

      Det kan du sagtens - dog er skyr noget mere syrligt end græsk yoghurt, så bollerne vil få en anden smag.

  30. Har lige bagt dem - og de blev desværre fuldstændig flade :( har du nogen ide om hvorfor?? har fulgt opskriften

  31. Ann Britt Nilsson siger:

    Hej
    Det ligner nogle boller jeg skal bage ❤
    Skal der stå 255° eller er der ment 225?
    Og er det varmluft?
    Tak for mange lækre opskrifter 😍

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Ann Britt

      De skal bages ved 225 grader ved over- og undervarme :)
      Tusinde tak, godt at høre at de kan bruges :)

  32. Tak for konkurrencen, jeg har lige deltaget.
    Jeg vil elske at tage så fantastiske billeder som dig!

    Hilsen Mette

  33. Fantastisk giveaway :) Jeg har delt og er på 15 lodder ;)

  34. Wow!!!! Jeg elsker dine billeder !