• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
Louiogbearnaisen
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
menu icon
go to homepage
  • Opskrifter
  • Foto
  • Shop
  • Om
  • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • subscribe
    search icon
    Homepage link
    • Opskrifter
    • Foto
    • Shop
    • Om
    • Kontakt
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
    • TikTok
  • ×
    Home » Brød og boller

    Koldhævede boller med ølandshvede

    Af Louise | 12 Comments | Indlægget kan indeholde affiliatelinks (links markeret med *)

    De lækreste boller med ølandshvede - bagt uden surdej. Opskrift på saftigt ølandshvede brød med med store huller her.

    Sus til opskrift Print opskrift
    Koldhævede boller med ølandshvede - ølandshvedeboller

    Indsæt selv voldsom ros over ølandshvede i brød.

    Lige her:  [.................]

    Jeg kan ikke give dig den.

    Det er den hypede melsort, som gemmer sig længst inde i mit skab.

    Jojo, den smager da fint og giver toplækkert brød. Men vi bliver bare aldrig rigtig kammerater - man har jo sine mel-favoritter ;-)

    Nå.

    Den skulle bruges.

    Et perfekt weekendprojekt til sløv søndag formiddag med kaf', podcast og den gode, grønne joggingbuks.

    Ret tiltrængt efter, at vores spritnye bil brændte af i fredags.

    Jeps.

    Den nåede lige at runde 30 dage, to bilvaske ved blid håndkraft og voldsomme mængder muggeri over daglige storme af pollen på sort lak.

    Ren hys, du ved.

    Såå, med nybagte ølandshvedeboller og den her i baghånden, så lades der nu op til næste uges strabadsser på bilfronten.

    Hvad med dig?

    Har du også brug for lidt hjemmebag, så nap ølandsbollerne herunder.

    Koldhævede boller med ølandshvede - ølandshvedeboller

    Hvad er ølandshvede?

    Ølandshvede er en gammel kornsort, som har fuld smæk på smagen. Den kan minde lidt om spelt, men er slet ikke så tung at bage med som spelt kan være. Så derfor kan du også bruge 100% ølandshvede i dit brød uden problemer. Dit brød bliver mørkere og får en lidt sød smag med ølandshvede.

    Koldhævede boller med ølandshvede - ølandshvedeboller

    Koldhævede boller med ølandshvede

    Bag med ølandshvede: Ølandshvedes sugeevne kan være ret forskellig, så tilsæt evt. 50-100 g mere hvedemel, hvis dejen er meget sjasket. Men vent indtil dejen er æltet minimum 5 minutter - den skal lige have lov at blive aktiveret inden du fylder på med mere mel.

    Æltning: Nope! Bollerne kan ikke æltes i hånden, de kræver en røremaskine eller heftig håndmixer. Husk æltetiden kan variere alt efter hvilken røremaskine, som du bruger.

    Nogle røremaskiner tager mere fat end andre, så gå efter at dejen slipper skålens sider og er smidig/elastisk. Måske tager det 10 minutter på din røremaskine, måske tager det 15 minutter. Hiv fat i dejen og tjek den - kan du hive i den uden, at den sprækker (Jeg har brugt en Bjørn Teddy ved hastighed 3.)

    Bagning: Smid først bollerne ind ovnen når den er gennemvarm. Jeps, du får lige blæst hytten igennem med varme (og dufte fra fastbrændte middage) og elmåleren suser derudaf, men jeg garanterer dig, at resultat bliver det værd. Nybagte boller med ølandshvede og sprød skorpe - de er svære at konkurrere med.

    Koldhævede boller med ølandshvede - ølandshvedeboller

    GRATIS BRØD-GUIDE:
    Sådan sikrer du dig perfekt brød og boller hver gang

    KLIK OG FÅ COOKIE-GUIDEN NU →

    Ølandshvedebrød med surdej

    Du kan sagtens bage bollerne med surdej. Udskift blot gær med din surdej og følg herefter opskriften.

    Koldhævede boller med ølandshvede - ølandshvedeboller

    Koldhævede boller med ølandshvede

    Koldhævede boller med ølandshvede
    De lækreste boller med ølandshvede, som er bagt uden surdej, men stadig har masser af saftighed og struktur med huller
    Print Email Pin
    Forb. tid15 minutter minutter
    Tilb. tid20 minutter minutter
    Hævetid20 timer timer
    Samlet tid20 timer timer 35 minutter minutter
    Antal: 10 stk.
    Følg med på Instagram+175.000 følger Louiogbearnaisen på Instagram
    Undgå, at din skærm går i sort, når du bruger opskriften.

    Ingredienser

    • 10 g gær
    • 4,5 dl vand
    • 100 g ølandshvede
    • 350-400 g hvedemel , cirka
    • 10 g salt, (den er god nok - 10 gram salt)
    • 2 spsk olie
    Opskriften fortsætter efter annoncen
    Opskriften fortsætter efter annoncen

    Sådan gør du

    • Opløs gær i vandet. 
    • Tilsæt ølandshvede og rør det det godt sammen.
    • Tilsæt hvedemel og salt. Ælt dejen på en røremaskine ved medium hastighed i ca. 10-14 minutter. Dejen skal slippe skålens sider, være glat og elastisk. 
    • Smør en skål med olie og kom dejen heri. Dæk skålen til med madfilm. 
    • Lad dejen stå på køkkenbordet 1 time. 
    • Sæt skålen i køleskabet min. 12 timer - gerne til 18 timer. 
    • Tag skålen ud af køleskabet og lad den stå 1 time på køkkenbordet. 
    • Vip forsigtigt dejen ud på køkkenbordet. 
    • Del den i 9-10 stykker med en dejspartel og kom dem forsigtig over på et stykke bagepapir. 
    • Lad dem efterhæve mens ovnen varmer op til 250 grader (alm. ovn) med en bageplade i. 
    • Tag den brandvarme bageplade ud og hiv hurtigt bagepapiret med bollerne over på pladen.
    • Bag bollerne 5 minutter ved 250 grader og skru ned til 225 grader. Bag dem færdig - ca. 10-15 minutter.
    • Tag bollerne ud og lad dem afkøle på en bagerist. 

    Noter

    Kan fryses. 
    Gå ikke glip af de bedste opskrifter Klik her og kom med på Louiogbearnaise-holdet, så bliver du holdt opdateret om nye, lækre opskrifter :-)

    MADFOTOGRAFERING OG FOODSTYLING

    Alle billederne er fotograferet med Canon EOS 60D på Manfrotto-tripod, fotograferet i Raw og efterbehandlet i Lightroom.

    BILLEDE 1: Ølandshvedeboller m. boller ved siden

    Objektiv: Canon EF 28 mm f/1.8 | ISO: 200 | Lukketid: 1/20 sec. | Blænde: f/5.6

    Lys: Skråt modlys. Naturligt lys i vest-vindue februar kl. 13.00. Motiv ca. 1 meter fra vinduet.

    Baggrund: Hvidt tapet på plade.

    Lær foodstyling her

    Mere sulten?

    • mumie pølsehorn - halloween opskrift
      Mumie pølsehorn
    • Pestosnegle - opskrift pizzasnegle med pesto
      Pestosnegle
    • Pirogger - opskrift på empanadas
      Pirogger/empanadas
    • pizzaboller
      Pizzabrød med pepperoni og ost

    Reader Interactions

    Comments

      Skriv en kommentar Annuller svar

      Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    1. Finn Laursen

      oktober 17, 2023 at 5:55 pm

      Er det muligt at tilsætte kerner,? Hvis ja, skal det være en anden dosering af mel og vand?

      Svar
      • Loui&bearnaisen

        oktober 18, 2023 at 10:26 am

        Hej Finn

        Ja, det kan du sagtens. Afhængig af hvilke kerner, som du bruger, så kan du evt. tilsætte lidt mere vand. Det kan fx. være rugkerner eller hvedekerner. Bruger du fx solsikkekerner eller græskarkerner, så behøver du ikke tilsætte mere vand til opskriften.

        Mange hilsner
        Louise

    2. Ingrid

      april 10, 2021 at 10:38 pm

      Jeg synes jeg lavede bollerne lige efter opskriften, og de var også fine, men med en mere tæt krumme. Hvordan får man de store huller i ?🤔

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        april 16, 2021 at 6:18 pm

        Hej Ingrid,

        Øv, du ikke fik hullerne med.

        Det kan skyldes rigtig mange ting, når man bager. Både gær, æltning, hævning og temperaturer har kæmpe indflydelse på resultatet.

        Et par ting, som det måske kan være:

        Prøv næste gang at ælte i lidt kortere tid, hvis du har en meget kraftig røremaskine - den kan godt komme til at overælte.

        Det kan også være, at din dej ikke er varm nok på køkkenbordet (på den time).

        Ovntemperaturen kan variere en del, og hvis den er for lav, kan bollerne godt blive lidt tættere i krummen. Jeg har skrevet lidt om ovntemp. her: https://louiogbearnaisen.dk/2021/03/glutenfri-kage-marcipan.html

        Melmængde - der kan være stor forskel på, hvor meget mel dejen suger: https://louiogbearnaisen.dk/2018/04/toert-broed.html

        Håber det kunne være lidt hjælp, så du kan få de der lækre huller næste gang 🙂

    3. Charlotte Nielsen

      juni 04, 2020 at 4:45 pm

      Må dejen slet ikke være våd?
      Skal den slippe kanterne på skålen, lige som almindelige teboller?

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        juni 09, 2020 at 10:36 am

        Hej Charlotte,

        Jo, den skal være våd, men samtidig smidig, så den lige netop slipper siderne på skålen 🙂

        God bagelyst!

    4. o

      marts 27, 2020 at 12:51 pm

      Bollerne kan sagtens æltes i hånden og blive ligeså lækre og luftige. Meyers har lagt en videoguide op til håndæltning lige her: https://www.youtube.com/watch?v=Y9vsY2Q3B6k

      I stedet for at vende dejen ud på bordet foregår det i skålen med en grydeske. Det kræver, at man bruger musklerne og 10-15 minutter. Dejen er klar, når man kan strække et stykke ud mellem fingrene, uden den falder fra hinanden. Få det forklaret i videoen ovenfor.

      Tak for opskriften på nogle rigtigt gode boller.

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        marts 27, 2020 at 6:36 pm

        Tak for tippet O og dejligt at høre, at du kan bruge opskriften :-)

    5. Karina

      september 05, 2019 at 5:39 pm

      Kan den laves om til en muslibolle- hvordan ville du gøre det ??

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        september 07, 2019 at 12:05 pm

        Hej Karina,

        Det kan de godt, men hvordan forholdene lige skal være, har jeg ikke testet, så tænker det er bedre at finde en decideret opskrift på mysliboller og så følge den :-)

        Rigtig god weekend!

    6. Maria Seistrup

      april 28, 2019 at 5:25 pm

      Denne opskrift kan vel fint bages som et brød - og i gryde?
      Mange hilsner
      Maria

      Svar
      • Louiogbearnaisen

        april 30, 2019 at 3:43 pm

        Hej Maria,

        Ja, du kan sagtens bage bollerne som et brød og i en gryde :-)

        Prøv det ad og del meget gerne resultatet med os!

        Hav en fortsat dejlig dag.

    Primary Sidebar

    GØR SOM OVER 25.000 ANDRE

    Få opskrifter, guides og (vanvittige gode) tilbud på bøger og kurser.

    Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

    Louise Lyshøj

    Louise - Louiogbearnaisen

    For dig, som er vild med nem mad og mundvandsløbende madbilleder - tilsat en god portion ord, uhøjtidelighed og mangel på løftede pegefingre. Er med på obligatorisk fredagskage, spandevis af kaffe og opskrifter, som er nemme og ligetil

    Gør som +25.000 andre og få det hele med →

    Populære opskrifter

    • verdens bedste Chocolate Chip Cookies - cookies opskrift
      The Best Chocolate Chip Cookies
    • Tortellini med soltørrede tomater, parmesan, spinat og kylling-4
      Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling
    • pølsehorn
      Pølsehorn
    • banankage
      Banankage med chokolade

    Se flere opskrifter →

    Gratis video-masterclass

    Sådan vælger du det rigtige fotoudstyr, som begynder

    - 1 times tætpakket video-træning, så du kan tage blændende gode billeder med det rigtige fotoudstyr fra start.

    SE MED NU >>

    Footer

    ↑ Til toppen

    Kontakt

    • Kontakt
    • Services
    • Annoncering
    • Kursus

    Nyhedsbrev

    Gør som +25.000 andre og kom med på holdet!
    Få nye opskrifter, guides og sprøde tilbud.
    Klik her og tilmeld dig

    Info

    • Opdater privatlivsindstillinger
    • Cookie- og privatlivspolitik

    Copyright © 2025 Louiogbearnaisen