Nem og hurtig pastaret på pasta med svampe på 20 minutter. Find den lækre opskrift på cremet pasta med champignoner, bacon og parmesansauce her
Jump to:
Kan du huske den her sag?
Kylling med svampe, bacon og balsamico
Den pander hitter noget så heftigt herinde.
Sammen med de her:
- Kylling og kartofler i spinat/parmesansauce
- Tortellini med soltørrede tomater, spinat og kylling i parmesansauce
- Kyllingebryst i sennepssauce med bacon og timian
For alt-i-en-pande..
...det er altså nemt!
BONUS: Få mine gratis, professionelle skabeloner til din madplan! Klik her og få skabelonerne nu
Så jeg tænker, vi spiffer svampe/kylling-panden op i dag. Med at hive kyllingen ud og kaste en omgang pasta ind. Du ved, ren one-pot-pasta-style.
Baconen den bliver. Det samme med den cremede parmesansauce. Og lige med en håndfuld frisk spinat eller to, så er der lynhurtig aftensmad med en lækker, cremet pastaret
Tip til mere mæthed
Okay.
Kyllingen kunne faktisk godt være blevet.
Så vil du have en endnu mere mættende omgang pasta med svampe, så hiv den ind igen. Det er bare at stege kyllingen lige efter bacon, tage den af panden og så tilsætte den i det sidste minut sammen med spinat og parmesan.
Om du napper kylling med eller ej, så lad os se på 4 hurtige om opskriften.
BONUS: Få mine gratis, professionelle skabeloner til din madplan! Klik her og få skabelonerne nu
Guide til pasta med svampe, bacon og parmesan
Jeg brugte en tørret fettuccine, men du kan bruge lige den pasta, du har i skabet.
Ja da!
Got yah. Du kan sagtens lave saucen i en lettere version. Kør halv mælk og halv madlavningsfløde.
Hiv baconen ud - pastaretten dur også perfekt uden. Knas? Lidt hakkede hasselnødder på toppen er ret lækkert.
Du kan sagtens lave pastaretten uden parmesan eller bruge en anden ost, som du er vild med. Udelader du ost, så tilsæt gerne lidt mere salt til saucen - men husk at smage til, for baconen salter også.
Cremet pasta med svampe, bacon og parmesan
Ingredienser
- 150 g bacon
- 1 fed hvidløg
- 250 g champignoner
- Salt/peber
- 2 spsk balsamico
- 2 tsk tørret basilikum, kan udelades
- 2 dl madlavningsfløde
- 5 dl vand
- 1 hønsebouillonterning
- 200 g pasta, (her tørret fettuccine)
- 2 håndfulde frisk babyspinat
- 50 g revet parmesanost
Sådan gør du
- Steg baconen sprød på en pande.
- Tag baconen af panden og læg det til side på en tallerken. Lad halvdelen af fedtet blive tilbage på panden.
- Skær hvidløg i skiver. Rens champignonerne og skær dem i skiver.
- Kom hvidløg og champignoner på panden, krydr med salt og peber. Svits dem 1 minut ved høj varme.
- Skru ned til jævn varme og lad svampene blive møre, men stadig have bid. - ca. 2 minutter.
- Tilsæt basilikum og balsamico og varm det med i ca. 30 sekunder, så champignonerne suger balsamicoen.
- Tilsæt madlavningsfløde, vand og smuldr en bouillonterning i saucen.
- Kom pastaen i saucen i panden og kog det hele op. Skru herefter ned til jævn varme og lad det simre til pastaen er kogt (afhænger af tilberedningstid på pastaen, men cirka 5 minutter længere end tiden angivet når pastaen tilberedes sådan heri pande).
- Tilsæt revet parmesan og frisk babyspinat og varm det hele igennem 1 minut, så spinaten falder sammen.
- Drys den sprøde bacon på toppen og server.
Katrin Hübert
Jeg har lige prøvet din opskrift med pasta, champignon og bacon. Der er mad nok til 3 personer! 500ml vand er lige rigeligt, så jeg brugte lidt mindre væske. Jeg brugte også mindre vægt af champignon og bacon, og jeg kom kogt broccoli i, i stedet for spinat. Og så kom jeg den stegte bacon i retten, så den kunne give smag til hele molevitten, i stedet for at drysse den på til sidst. Det blev en meget lækkert ret! God og enkelt og god til at bruge rester af grøntsager mm. som man kan bruge i retten.