Æblehorn med kanelsukker

De fineste æblehorn med kanel, som ligner en million, men er super nemme at lave. Find opskrift og video på de lækre, bløde horn fyldt med æble og kanelsukker her.

æblehorn med kanel - nem opskrift på søde horn med æble
Jump to:

De her æblehorn er ren blær.

Om det er på Instagram, Facebook eller i kantinen.

Du praler bare derudaf.

(Mens du gnækker over, hvor nemme de var at lave 😉)

For det er de, de her æblehorn

Nemme, hurtige og nøkket op.

Lige et par snit i dejen, så ligner de en halv million og smager som en hel. Om du kun fylder dem med æble og kanelsukker - eller kører den helt weekend-heftige, men marcipan eller remonce, som et skagenshorn.

Det vil slet heller ikke være dumt.

Husk at få din bonus med:

GRATIS KAGEGUIDE:
Den ultimative guide til bagning af kage, så du får det bedste resultat hver gang

Jeg var faktisk ude i det, men der har været en marcipan-tyv på spil i min fryser. Juleresten af marcipan var i hvert fald væk! Det samme er var de her kranse med remonce og appelsin, som halvdelen af marcipan blev brugt i.

Så vi fylder op igen.

Ikke på marcipan, men de sidste æblehorn.

For jeps, de kan fint fryses..

...hvis du da tør ;-)

æblehorn med kanel - nem opskrift på søde horn med æble

 

Spørgsmål til æblehorn med kanel

Hvilken slags mælk?

Du napper bare den mælk, som du har i køleskabet. De er også teste med mandelmælk, så er du på den, så kan du sagtens bruge mandelmælk i opskriften.

Kan jeg droppe æg?

Niks, det gør dejen blød, lækker og giver farve.

Hvilket æble er bedst?

Jeg har prøvet dem både med et sødt, rødt æble og et syrligt, grønt æble - begge æbler dur og det er en ren smagssag.

Vil det være lækkert med lidt marcipan i?

Uhhh ja! Har du sådan en rest i fryseren, så kom den i.

Hvordan laver du kanelsukker?

5 spsk sukker og 1 spsk kanel rørt sammen (jeg kan godt lide, der er fuld blæs på kanelsmag). Er du mere til en mildere version, så brug mindre kanel.
Kan de fryses? Jeps.

Kan de fryses?

Jeps

Flere gode opskrifter på horn

æblehorn

Æblehorn med kanelsukker

Nemme og lækre horn fyldt med æble og kanelsukker + det fineste (nemmeste mønster).
Print Pin
Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Hævetid1 time
Antal: 8 stk

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 1 dl mælk
  • 1 æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 nip salt
  • 75 g blødt smør
  • 225-250 g hvedemel
  • 1 æble, skåret i både
  • 6 spsk kanelsukker , (kanel + sukker blandet)
  • 1 æg , til pensling

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i mælken og rør ægget i.
  • Tilsæt sukker, salt og halvdelen af melet. Rør det hele godt sammen.
  • Tilsæt det bløde smør og ælt det i dejen – tilsæt mel lidt efter lidt.
  • Dæk skålen med madfilm og lad det hæve i køleskabet i 1 time.
  • Rul dejen ud til en cirkel på et meldrysset bord.
  • Skær cirklen i 8 “lagkagestykker”
  • Tag en trekant og skær 3 snit yderst ved spidsen og halvvejs ind.
  • Kom 2 tsk kanelsukker på den brede ende af trekanten og læg en æblebåd ovenpå.
  • Rul trekanten sammen til et horn (med mønster på toppen). Fortsæt med resten af dejen.
  • Læg æblehornen på en bageplade med bagepapir og pensl med sammenpisket æg.
  • Bag ved 200 grader (alm. ovn) eller 175 grader (varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne.
  • Tag æblehornene ud og lad dem afkøle på en bagerist.

Noter

Kan fryses. 
Min kogebog er på hylderne!Klik her og se min kogebog med nemme alt-i-en aftensmad (med minimal opvask) til travle hverdage og weekender.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 kommentarer

  1. Bente Vinther siger:

    Har du prøvet at bage dem i airfry ?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Bente

      Nej, men de burde de sagtens kunne :)

  2. Hej Louise
    Jeg er ved at lave dine spændende æblehorn.
    Jeg skal servere dem på torsdag ved 15 tiden efter en bisættelse, så jeg har tænkt mig at putte dem i fryseren. Skal jeg tage dem op om morgenen, og så lune dem i ovnen inden servering? i så fald, hvor længe og hvilken temp? Eller hvad tror du er bedst?
    På forhånd tak.
    Mvh. Joan

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Det lyder som en rigtig god plan.
      Frys æblehornene, når de er helt afkølede. Tag dem op om morgenen og lad dem tø op ved stuetemperatur.
      Inden servering kan du lune dem kort i ovnen ved 160 grader i 5–8 minutter - de skal bare lige være lune, ikke bages igen.

  3. Cheryl Snyder siger:

    Need this recipe is english

  4. Can you use puff pastry for these? How long would you need to bake them?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hi Leona

      I havn't tried it, but I think it will work. Otherwise, you can use croissant dough.
      If you use puff pastry, then bake for around 10-12 minuts or until golden.

      Louise

  5. Reidun Berglund siger:

    Hei!

    Kan man bruke tørrgjær i "æblehornene" og
    skal de også heve noe på bakeplaten etter at de er "trillet" ut?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Hej Reidun

      Tørgær døjer med de meget fedtholdige deje. Problemet er, at tørgæren bliver omfavnet af fedtet, hvilket gør at gæren har svært ved at hæve og dermed give et luftigt resultatet, så jeg anbefaler frisk gær til den her opskrift. Nej, de skal ikke hæve igen.

      Mange hilsner
      Louise

  6. Ser lækre ud. Er dej nem at udrulle?

    1. Loui&bearnaisen siger:

      Ja, den er mega nem at rulle ud, da den er blød og glat :)